Bekymringen hos befolkningen <strong>for</strong> enkeltfaktorer i og omkring hhv. boligeneller arbejdsmiljøet er gengivet i tabel 4.2 og 4.3.Tabel 4.2: Svarene på spørgsmålene om: Er De urolig <strong>for</strong>, at nogle af følgende<strong>for</strong>hold i eller omkring Deres bolig kan skade Deres helbred? (angivet iprocent af alle, der har svaret)MiljøfaktorKemiske stoffer og materialer (fxgulve og vægge inkl. Påført maling,lak olie o.l.)Kemiske stoffer i de rengøringsmidler.De anvenderEr ikke ikontaktmed ellerudsat <strong>for</strong>detNej, ikkeuroligJa, lidturoligJa, megeturolig60,7 34,7 4,0 0,641,4 44,4 13,3 0,9Andres tobaksrøg (passiv rygning) 36,0 43,6 16,3 4,1Luft<strong>for</strong>urening fra trafik 38,5 37,0 20,2 4,3Forurening fra industri 49,4 31,4 15,0 4,3Radon (radioaktiv gas fra undergrunden)Elektromagnetiske felter fra elektriskeapparater eller fra højspændingsledninger52,5 37,2 7,8 2,549,5 39,0 9,4 2,1Jord<strong>for</strong>urening 50,5 34,7 11,1 3,7Tabel 4.3: Svarene fra 16-66 årige erhvervsaktive på spørgsmålene om: Er Deurolig <strong>for</strong>, at nogle af følgende <strong>for</strong>hold på Deres arbejdsplads kan skadeDeres helbred? (angivet i procent af alle, der har svaret)MiljøfaktorEr ikke ikontaktmed ellerudsat <strong>for</strong>detNej, ikkeuroligJa, lidturoligJa, megeturoligStøj 36,7 40,1 19,7 3,5Andres tobaksrøg 28,6 53,6 14,5 3,3Luft<strong>for</strong>urening fra arbejdsprocesser 46,8 34,3 15,8 3,1I <strong>rapport</strong>en fra undersøgelsen anføres det, at den større bekymring <strong>for</strong> fødevarerog drikkevandet kan hænge sammen med, at mad og drikkevand hører tilbasale behov, og at mange har hørt om, at maden og drikkevandet kan indeholdepotentielt skadelige kemiske stoffer og mikroorganismer. Dette kan oplevessom vanskeligt eller umuligt at kontrollere <strong>for</strong> den enkelte.Det anføres endvidere, at arbejdsmiljøpåvirkninger i mange tilfælde oplevessom ufrivillige og måske vanskelige at reagere på i det daglige, hvis man erbange <strong>for</strong> at få problemer med sin ledelse.Når relativt mange er urolige <strong>for</strong> andres tobaksrøg <strong>for</strong>klares det i <strong>rapport</strong>enmed, at det er almindeligt kendt, at både rygning og passiv rygning er helbredsskadeligt.Rygning er i modsætning til fx radon en synlig miljøfaktor.62
Radon kan hverken ses eller lugtes, og det er ikke almindeligt at få målt radonindholdeti indeluften. På trods af, at der er oplysninger fremme om, at radonkan være medvirkende til lungekræft, er der <strong>for</strong>modentligt en del, som<strong>for</strong>trænger dette.I undersøgelsen ses visse <strong>for</strong>skelle blandt <strong>for</strong>skellige grupper. Således konkluderesdet, at der <strong>for</strong> miljøfaktorerne, bortset fra arbejdsmiljøfaktorerne, er flerekvinder, som angiver, at de er urolige <strong>for</strong> deres helbred. Det anføres, at detteer på linie med resultaterne fra andre undersøgelser. Det gives flere <strong>for</strong>slag til<strong>for</strong>klaringer. En af <strong>for</strong>klaringerne på <strong>for</strong>skellen mellem mænd og kvinders<strong>for</strong>skellige oplevelse af risici ved miljøfaktorer kan være, at kvinder påvirkes af,at de har (eller har haft) ansvaret <strong>for</strong> familiens sundhed og trivsel i boligen og<strong>for</strong> den mad, familien får at spise. En anden <strong>for</strong>klaring kan være <strong>for</strong>skelle ipolitiske holdninger til miljøet. Det angives, at andre undersøgelser viser, atkvinder generelt er mere interesserede og bekymrede <strong>for</strong> miljøet og tager mereaktivt del i miljødebatten.Det anføres, at der blandt de 25-44 årige er de største andele med uro <strong>for</strong>, at<strong>for</strong>skellige miljøfaktorer kan skade deres helbred. Da det typisk er i denne aldersgruppe,at mange har små børn og ansvar <strong>for</strong> familien, kan det tyde på, atdisse personer generelt er mere opmærksomme på miljø<strong>for</strong>holds betydning <strong>for</strong>helbredet. Dette til trods <strong>for</strong>, at der i undersøgelsen alene spørges til eget helbredog ikke generelt. Undersøgelsen viser dog, at også dem uden børn ermere urolige i denne aldersgruppe.Undersøgelsen viser, at personer med kortere uddannelser i større omfang erurolige, når det gælder <strong>for</strong>urening i mad og drikkevand. Det bliver til dels <strong>for</strong>klaretmed, at dem med længere uddannelser i højere grad har skabt, kontrolleretog haft økonomisk gevinst af de teknologier og aktiviteter, der er <strong>for</strong>bundetmed risici. Det anføres også, at personer med længere uddannelse måskeer mere opmærksomme på de muligheder, der er <strong>for</strong> ved egen adfærd at begrænserisikoen <strong>for</strong> at blive syg af bakterier i maden, og at de også ved mereom, at der næppe er større risiko <strong>for</strong> helbredet fx ved de aktuelle niveauer af<strong>for</strong>urening i drikkevandet. Den uddannelsesmæssige <strong>for</strong>skel ses ikke i denneundersøgelse i <strong>for</strong>hold til de andre miljøfaktorer.For flere af miljøfaktorerne er andelen af urolige større i Københavnsområdetend i resten af landet. Det <strong>for</strong>klares med, at der er en større udsættelse <strong>for</strong><strong>for</strong>urening i omgivelserne her.Risikooplevelsen blandt mediefolk, politikere, administratorer og <strong>for</strong>skere harindflydelse på, hvordan kommunikationen om risici <strong>for</strong>egår herunder, hvilkefaktorer og <strong>for</strong>hold det politisk prioriteres at gøre noget ved, og hvilke sammenhængemellem fx miljø og sundhed der <strong>for</strong>skes i.”Den <strong>for</strong>eliggende dokumentation om arten og størrelsen af <strong>for</strong>skellige helbredsrisicifra miljøfaktorer bliver ikke altid anvendt til en prioritering af indsatser over <strong>for</strong> depågældende miljøfaktorer, der svarer til fx, hvor stor en del af befolkningen, derrisikerer at få en alvorlig sygdom ved at blive eksponeret. En arbejdsgruppe underSundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter har konkluderet, at der erbehov <strong>for</strong> øget opmærksomhed om risikooplevelse, idet denne er af afgørende betydning<strong>for</strong> den enkeltes reaktion på konkrete risici og på <strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> oplysningom risici”. (Citat fra Miljøfaktorer i danskernes hverdag, Lis Keiding,63
- Page 2:
Miljøstyrelsen vil, når lejlighed
- Page 9 and 10:
1 Sammenfatning og konklusionerRisi
- Page 11 and 12: evne til at fremstå med høj trov
- Page 13 and 14: Arenamodellen - her er medierne are
- Page 15 and 16: del af befolkningen end fokusgruppe
- Page 17 and 18: de informere politikerne og oplyse
- Page 19 and 20: 2 Summary and conclusionsRisk commu
- Page 21 and 22: In assessing a given risk, it is im
- Page 23 and 24: 2.1.3 Perception of the Danish EPA
- Page 25 and 26: 2.1.5 Assessment of how the authori
- Page 27: This project has developed an Intra
- Page 30 and 31: • Hvordan kommunikerer Miljøstyr
- Page 32 and 33: Borgersynspunkterne er efterfølgen
- Page 34 and 35: 3. At skabe betingelser for dialog
- Page 36 and 37: et element i samfunds- og teknologi
- Page 38 and 39: Niveau 3, som er mest relevant for
- Page 40 and 41: Eksempler i relation til en teknisk
- Page 42 and 43: Eksempler på sandsynlighed set ud
- Page 44 and 45: tausikkerhed) eller ved at forudsig
- Page 47 and 48: Den tredje er information i forbind
- Page 49 and 50: 4.2 Risikosamfundet og interesserDe
- Page 51 and 52: Mange frygter i stedet tilsætnings
- Page 53 and 54: efolkningens side til de råd og an
- Page 55 and 56: • ”De leger gud. I dag er det s
- Page 57 and 58: Thomas Breck refererer til en ameri
- Page 59 and 60: lig. Et godt udgangspunkt angives a
- Page 61: 4.3.1.1 Oplevelse af risiko ved for
- Page 65 and 66: tragiske ulykke - inden for systeme
- Page 67 and 68: Et aktuelt eksempel, hvor man møde
- Page 69 and 70: ”I risikokommunikationen i forbin
- Page 71 and 72: Myndigheders og andre aktørers udt
- Page 73 and 74: sandsynliggøre og/eller betvivle e
- Page 75 and 76: live stemplet som ”forkert”. De
- Page 77 and 78: De overordnede linier for Miljøsty
- Page 79 and 80: Miljøstyrelsen skal udarbejde vejl
- Page 81 and 82: Danmark har en af verdens højeste
- Page 83 and 84: di eksponeringen kan ske på alle s
- Page 85 and 86: I februar 2002 blev der fundet et t
- Page 87 and 88: den ikke er farlig. Problemet er, a
- Page 89 and 90: • Udgifter, valgmuligheder, faren
- Page 91 and 92: e på den måde ud fra en lille und
- Page 93 and 94: 5 Erfaringer fra caseanalyserHvorda
- Page 95 and 96: fordrejninger af fakta eller skjult
- Page 97 and 98: 5.2.5 Etablering og genetablering a
- Page 99 and 100: undersøgelser. Danva (Dansk Vand o
- Page 101 and 102: 5.4.2 Case 2: Analyse af VEET- sage
- Page 103 and 104: (Afmelding/studievært)”Og Miljø
- Page 105 and 106: 3. Dernæst skal alle billige olive
- Page 107 and 108: 6 BorgersynspunkterBorgerne er som
- Page 109 and 110: I sagen om plastrørene undrer delt
- Page 111 and 112: fleste samtidig ønsker, at sagerne
- Page 113 and 114:
Der var ingen reelle forskelle på
- Page 115 and 116:
deltagere, at produkter, der er pro
- Page 117 and 118:
gøringsmidler, kræver anden mærk
- Page 119 and 120:
3. Borgernes bekymring om risikosag
- Page 121 and 122:
Vurderingerne fordeler sig nogenlun
- Page 123 and 124:
Som det fremgår har en stor del af
- Page 125 and 126:
706050Procent403020100Forsker fra u
- Page 127 and 128:
signifikant højere for borgere med
- Page 129 and 130:
7 Intranet guidelinesParallelt med
- Page 131 and 132:
samlinger af borgernes synspunkter,
- Page 133 and 134:
Figur 7.3: Trin 1: Vurder risikost
- Page 135 and 136:
Figur 7.5: Trin 3: Interessemodsæt
- Page 137 and 138:
Et tredje aspekt er, hvorledes hjem
- Page 139 and 140:
8 Kildeliste8.1 Rapporter og bøger
- Page 141 and 142:
Bilag A1 Miljøstyrelsens rolleI de
- Page 143 and 144:
Miljøstyrelsen har som vigtig mål
- Page 145 and 146:
er. Tiltag for at beskytte miljøet
- Page 147 and 148:
I forbindelse med dansk miljøregul
- Page 149 and 150:
De seneste 10 år er niveauet for d
- Page 151 and 152:
med hensyn til langtidseffekter som
- Page 153 and 154:
hederne anlægger et bredt perspekt
- Page 155 and 156:
Bilag B1 Caseanalyser1.1 Plastrør
- Page 157 and 158:
dokumenterede materiale, man kan br
- Page 159 and 160:
plastrør der er bedst at bruge. Ma
- Page 161 and 162:
Miljøudvalg på mindst seks punkte
- Page 163 and 164:
kunne anvendes på det danske marke
- Page 165 and 166:
godkendelsesprocedure, vandrør af
- Page 167 and 168:
Aktør/gruppe Stilling Holdningforb
- Page 169 and 170:
”skånsom” på emballagen er vi
- Page 171 and 172:
1. august 2002 Forbrugerrådet har
- Page 173 and 174:
Seedorff fra Miljøstyrelsen tror,
- Page 175 and 176:
Forbrugerrådet glæder sig over, a
- Page 177 and 178:
Aktør/gruppe Stilling HoldningKirs
- Page 179 and 180:
farlig. Henrik G. Jensen udtaler i
- Page 181 and 182:
pr. kilo. Produkterne skal fjernes
- Page 183 and 184:
tisk. Det kritiseres, at Fødevared
- Page 185 and 186:
til virksomhederne i regionen, og h
- Page 187 and 188:
Aktør/gruppe Stilling HoldningPoul
- Page 189 and 190:
Bilag C1 OmnibusundersøgelsenI det