Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

genstande og fænomener til risici, fordi det tjener et socialt og kulturelt formål,men uden at vi selv er bevidste om det.Der angives eksempler med forskellige risikoopfattelser mellem forskelligekulturer. Fx angives forskellen mellem europæernes og amerikanernes opfattelseaf risiko ved at bruge hormoner i oksekødsproduktionen eller ved, atpollen fra gensplejsede planter udgør en trussel for økologiske landmænd, menikke i konventionelt landbrug. Der er også forskel på jordforureningskriterier iDanmark og Sverige – et læs forurenet jord i Danmark vil være rent i Sverige,mens en ”ren” dansk bilist i betydningen ikke spirituspåvirket, vil være krimineli Sverige. Disse forskelle beror på forskellige risikoopfattelser, ligesom deafspejler en status for forskellige interessers gennemslagskraft.Definitioner af risici er, som anført i Thomas Brecks bog, resultatet af en socialproces, hvor den ene udlægning ikke automatisk kan hæves over for denanden. Det er derfor altid et spørgsmål om forhandling, hvilken risikoacceptder opnås. I disse forhandlinger vil videnskabelige argumenter ofte have storvægt, men da de jo ikke nødvendigvis er universelle og sande, kan deres underliggendeantagelser og værdi-mæssige prioriteringer og valg altid være tildiskussion.Naturvidenskaben er langt fra en objektiv afdækning af kendsgerninger omverden, men en proces, hvor bestemte repræsentationer eller beskrivelser afvirkeligheden vælges ud og gøres til sandheder, hvorved andre måske forbliverukendte og usande. Naturvidenskabelige risikovurderinger vil altid være gældendeunder bestemte antagelser. Hvis disse antagelser er forkerte, eller forudsætningerneændrer sig, vil den videnskabelige beskrivelse af risiko også ændres.Det vil betyde nye risikovurderinger og ny risikoopfattelse/-accept.4.3.3 Opsamling om oplevelse og opfattelse af risikoRisikooplevelse og risikoaccept beror ikke kun på videnskabelige objektivekvantitative data, men suppleres i hver enkelt situation af værdier og holdninger.Det gælder generelt, at:• det er lettere at acceptere kendte og fortrolige risici end nye og ukendte• det er lettere at acceptere risici, som man selv kan styre• det er lettere at acceptere en risiko, hvor man selv har en direkte eller indirektefordel• det er sværere at acceptere en risiko, der rammer i flæng frem for en mereretfærdig fordeling af fordele og ulemper• det er lettere at acceptere en risiko med en forsinket frem for en umiddelbareffekt• det er sværere at acceptere en katastrofal og dødelig effekt med mindresandsynlighed end en kronisk, snigende og ikke dødelig effekt med enstørre sandsynlighed• der er (større) tillid til nationale myndigheder og kontrolsystemer og mistillidtil marked og global produktion¨• der er større tillid til det naturligt forekomne (ikke pillet ved) i modsætningtil tilsætningsstoffer, hormoner, sprøjtemidler og genmodificering.Der ses desuden forskellige risikoopfattelser og -accept hos forskellige kulturer,som også baserer sig på en social forståelse. Oplevelsen og opfattelsen afrisiko kan dermed ændre sig over tid og sted i forhold til ændringer i de forudsætningerog antagelser, der ligger bag.66