produkter i dagligvarebutikker. Når medierne samtidig viser billeder af sårskaderog interview med ”ofrene” <strong>for</strong> hårfjerningsskummet, vil sympatien liggehos Forbrugerrådet og ”ofrene”, der i medierne blev interviewet og fremvistefølgevirkningerne af at bruge hårfjerningsmidlet. Overskrifterne i medierneunderstøtter risikoen og stærke ord som ”ofre”, ”<strong>for</strong>brændt” og ”farligt” gårigen i overskrifterne:”Flere ofre <strong>for</strong> hårfjerningsmidlet Veet”, Jydske Vestkysten”Pas på når hårene skal fjernes”, Berlingske Tidende”Kvinde <strong>for</strong>brændt af hårfjerningsmiddel”, Politiken"Kvinder lever livet farligt", Berlingske Tidende.I kontrast til det billede, medierne tegner af risikoen, kan Miljøstyrelsens mådeat håndtere sagen på nemt blive opfattet som, at man ganske tilsidesætter <strong>for</strong>brugerensve og vel og i stedet holder fast i regler og procedurer. Den kritikunderstreges af Kirsten Jensen fra Forbrugerrådet i et indslag i TV2 Nyhederne:Indslag i TV2 Nyhederne(Dækbilleder: pige der ser sig selv i spejlet + close–up af blærer på skulder).Voice over:”Dagligt må Malene Aldenburg pleje sin ryg og nakke. For 3 måneder sidenkom der pludselig betændte blærer frem”.(Interview med Malene Aldenburg)”Det sved og kløede og ja, jeg kunne næsten ikke holde ud at have bluse på”.(Dækbillede: Veet-produkter)Voice over”Malene Aldenburg havde brugt hårfjerningsmidlet Veet. Som 42 andre kvinderklagede hun, og i dag greb Miljøstyrelsen ind”.(Interview: Lisbeth Seedorff, Miljøstyrelsen)”Vi har bedt firmaet om at holde op med at vildlede <strong>for</strong>brugerne til at tro, atder er tale om et blidt, skånsomt og mildt produkt”.(Dækbillede)Voice over:”Og brugsanvisningen og advarsler på Veet hårfjerningsskum skal fra i dag ståtydeligere. Forbrugerrådet mener ikke, at det er nok. Flere kvinder har fået alvorligeætsningsskader. Rådet kræver produktet væk fra markedet”.(Interview Kirsten Jensen, Forbrugerrådet))”Jeg synes, at Miljøstyrelsen er lidt <strong>for</strong> bureaukratisk her og bare taler om, atden ene eller anden regel er overholdt. Jeg synes, at der er en regel, der ikke eroverholdt, nemlig at kosmetik ikke må skade. Og det har jo vist sig, at den her<strong>for</strong>m <strong>for</strong> kosmetik kan skade kvinder”.(Dækbilleder)Voice over:”Men Veet indeholder ingen ulovlige stoffer. Der<strong>for</strong> bliver produktet på markedetbare med en ny mærkning”.102
(Afmelding/studievært)”Og Miljøstyrelsen er nu gået i gang med at undersøge samtlige hårfjerningsmidlerpå det danske marked”.Indslaget følger den traditionelle opskrift <strong>for</strong> nyhedsindslag, hvor et ”offer”<strong>for</strong>tæller sin historie efterfulgt af to partsindlæg. Indslaget viser samtidig, hvorfå ord man har til rådighed til at <strong>for</strong>mulere sit budskab, hvor<strong>for</strong> det er vigtigt,at det er planlagt på <strong>for</strong>hånd. Kirsten Jensen benytter sig af en sproglig stilfigur,nemlig antitesen – eller kontrasten, som er god til at <strong>for</strong>me budskaberover, <strong>for</strong>di journalisten ikke har mulighed <strong>for</strong> at redigere i det: På den ene sideklandrer hun Miljøstyrelsen <strong>for</strong> at være bureaukratisk – på den anden sidesiger hun, at der er en regel, der ikke er overholdt. Herefter kommer konklusionen:At Veet kan skade kvinder. Omvendt kunne Lisbet Seedorff have fåetmere ud af indslaget (vinde sympati) ved at komme kritikken i <strong>for</strong>købet ogdesuden udvise medfølelse med de tilskadekomne kvinder samt ytre, at manfra Miljøstyrelsens side naturligvis vil gøre alt <strong>for</strong>, at <strong>for</strong>brugerne ikke udsættes<strong>for</strong> risici, når man køber et dagligvareprodukt.Da Miljøstyrelsen ikke følger Forbrugerrådets ønske om at trække Veet tilbagefra markedet, bliver styrelsen i en artikel i Berlingske Tidende beskyldt <strong>for</strong>primært at varetage virksomhedernes interesser. Få dage efter tager Helle Pilsgaardtil genmæle i samme avis. Her gør hun, på en klar og velargumenteretfacon, rede <strong>for</strong> Miljøstyrelsens rolle og bevæggrunde i sagen. Artiklen skærer –i et ligefremt ikke teknisk sprogbrug – ind til benet af problematikken og viser,at Miljøstyrelsen ved sine handlinger netop ønsker at beskytte <strong>for</strong>brugerenbedst muligt, men at dette ikke gøres ved hovedløst at trække et produkt nedfra hylderne.Undersøgelse af hårfjerningsmidler (Citater fra Helle Pilsgaard)”(...) Miljøstyrelsen ønsker at have en solid, faglig viden, før vi udtaler os om etprodukt. Vi har ikke et tilstrækkeligt grundlag <strong>for</strong> at kræve Veet hårfjerningsskumfjernet fra butikkernes hylder, men har straks igangsat en nærmere undersøgelseaf produktet”.”Miljøstyrelsen tager Forbrugerrådets indberetning om hudskader ved brug afproduktet meget alvorligt, og allerede dagen efter den første indberetning udtogMiljøstyrelsens Kemikalieinspektion produktet til nærmere undersøgelse”.”Men undersøgelser tager nogen tid, hvis de skal laves ordentligt. Så <strong>for</strong> atbeskytte <strong>for</strong>brugerne og minimere risikoen <strong>for</strong> flere skader i mellemtiden, harMiljøstyrelsen meldt syv gode råd ud, som gælder ved brug af alle hårfjerningsmidler:Læs brugsanvisningen grundigt, inden brugen påbegyndes. Afprøvmidlet på et lille stykke hud 24 timer før brug. Brug kun midlet, hvis derikke er tegn på overfølsomhed eller irritation efter 24 timer. Brug ikke midletpå akne, åreknuder, skønhedspletter, vorter eller hud, som er skadet, irriteret,tynd eller tør. Se efter på brugsanvisningen, om midlet må anvendes i ansigtet,på brystet og ved bikinilinien. Lad aldrig midlet sidde længere tid på hudenend brugsanvisningen tilråder – Brug kun midlet på helt ren og tør hud”.”I løbet af august, når undersøgelsen er færdig, offentliggør vi resultatet. Indtilda anbefales <strong>for</strong>brugerne at følge brugsanvisningen og Miljøstyrelsens gode rådnøje”.Kommunikationen her er klart overbevisende og signalerer samtidig, at Miljøstyrelsener andet og mere end et rigidt myndighedsapparat, der ser stort på<strong>for</strong>brugerens sundhed.103
- Page 2:
Miljøstyrelsen vil, når lejlighed
- Page 9 and 10:
1 Sammenfatning og konklusionerRisi
- Page 11 and 12:
evne til at fremstå med høj trov
- Page 13 and 14:
Arenamodellen - her er medierne are
- Page 15 and 16:
del af befolkningen end fokusgruppe
- Page 17 and 18:
de informere politikerne og oplyse
- Page 19 and 20:
2 Summary and conclusionsRisk commu
- Page 21 and 22:
In assessing a given risk, it is im
- Page 23 and 24:
2.1.3 Perception of the Danish EPA
- Page 25 and 26:
2.1.5 Assessment of how the authori
- Page 27:
This project has developed an Intra
- Page 30 and 31:
• Hvordan kommunikerer Miljøstyr
- Page 32 and 33:
Borgersynspunkterne er efterfølgen
- Page 34 and 35:
3. At skabe betingelser for dialog
- Page 36 and 37:
et element i samfunds- og teknologi
- Page 38 and 39:
Niveau 3, som er mest relevant for
- Page 40 and 41:
Eksempler i relation til en teknisk
- Page 42 and 43:
Eksempler på sandsynlighed set ud
- Page 44 and 45:
tausikkerhed) eller ved at forudsig
- Page 47 and 48:
Den tredje er information i forbind
- Page 49 and 50:
4.2 Risikosamfundet og interesserDe
- Page 51 and 52: Mange frygter i stedet tilsætnings
- Page 53 and 54: efolkningens side til de råd og an
- Page 55 and 56: • ”De leger gud. I dag er det s
- Page 57 and 58: Thomas Breck refererer til en ameri
- Page 59 and 60: lig. Et godt udgangspunkt angives a
- Page 61 and 62: 4.3.1.1 Oplevelse af risiko ved for
- Page 63 and 64: Radon kan hverken ses eller lugtes,
- Page 65 and 66: tragiske ulykke - inden for systeme
- Page 67 and 68: Et aktuelt eksempel, hvor man møde
- Page 69 and 70: ”I risikokommunikationen i forbin
- Page 71 and 72: Myndigheders og andre aktørers udt
- Page 73 and 74: sandsynliggøre og/eller betvivle e
- Page 75 and 76: live stemplet som ”forkert”. De
- Page 77 and 78: De overordnede linier for Miljøsty
- Page 79 and 80: Miljøstyrelsen skal udarbejde vejl
- Page 81 and 82: Danmark har en af verdens højeste
- Page 83 and 84: di eksponeringen kan ske på alle s
- Page 85 and 86: I februar 2002 blev der fundet et t
- Page 87 and 88: den ikke er farlig. Problemet er, a
- Page 89 and 90: • Udgifter, valgmuligheder, faren
- Page 91 and 92: e på den måde ud fra en lille und
- Page 93 and 94: 5 Erfaringer fra caseanalyserHvorda
- Page 95 and 96: fordrejninger af fakta eller skjult
- Page 97 and 98: 5.2.5 Etablering og genetablering a
- Page 99 and 100: undersøgelser. Danva (Dansk Vand o
- Page 101: 5.4.2 Case 2: Analyse af VEET- sage
- Page 105 and 106: 3. Dernæst skal alle billige olive
- Page 107 and 108: 6 BorgersynspunkterBorgerne er som
- Page 109 and 110: I sagen om plastrørene undrer delt
- Page 111 and 112: fleste samtidig ønsker, at sagerne
- Page 113 and 114: Der var ingen reelle forskelle på
- Page 115 and 116: deltagere, at produkter, der er pro
- Page 117 and 118: gøringsmidler, kræver anden mærk
- Page 119 and 120: 3. Borgernes bekymring om risikosag
- Page 121 and 122: Vurderingerne fordeler sig nogenlun
- Page 123 and 124: Som det fremgår har en stor del af
- Page 125 and 126: 706050Procent403020100Forsker fra u
- Page 127 and 128: signifikant højere for borgere med
- Page 129 and 130: 7 Intranet guidelinesParallelt med
- Page 131 and 132: samlinger af borgernes synspunkter,
- Page 133 and 134: Figur 7.3: Trin 1: Vurder risikost
- Page 135 and 136: Figur 7.5: Trin 3: Interessemodsæt
- Page 137 and 138: Et tredje aspekt er, hvorledes hjem
- Page 139 and 140: 8 Kildeliste8.1 Rapporter og bøger
- Page 141 and 142: Bilag A1 Miljøstyrelsens rolleI de
- Page 143 and 144: Miljøstyrelsen har som vigtig mål
- Page 145 and 146: er. Tiltag for at beskytte miljøet
- Page 147 and 148: I forbindelse med dansk miljøregul
- Page 149 and 150: De seneste 10 år er niveauet for d
- Page 151 and 152: med hensyn til langtidseffekter som
- Page 153 and 154:
hederne anlægger et bredt perspekt
- Page 155 and 156:
Bilag B1 Caseanalyser1.1 Plastrør
- Page 157 and 158:
dokumenterede materiale, man kan br
- Page 159 and 160:
plastrør der er bedst at bruge. Ma
- Page 161 and 162:
Miljøudvalg på mindst seks punkte
- Page 163 and 164:
kunne anvendes på det danske marke
- Page 165 and 166:
godkendelsesprocedure, vandrør af
- Page 167 and 168:
Aktør/gruppe Stilling Holdningforb
- Page 169 and 170:
”skånsom” på emballagen er vi
- Page 171 and 172:
1. august 2002 Forbrugerrådet har
- Page 173 and 174:
Seedorff fra Miljøstyrelsen tror,
- Page 175 and 176:
Forbrugerrådet glæder sig over, a
- Page 177 and 178:
Aktør/gruppe Stilling HoldningKirs
- Page 179 and 180:
farlig. Henrik G. Jensen udtaler i
- Page 181 and 182:
pr. kilo. Produkterne skal fjernes
- Page 183 and 184:
tisk. Det kritiseres, at Fødevared
- Page 185 and 186:
til virksomhederne i regionen, og h
- Page 187 and 188:
Aktør/gruppe Stilling HoldningPoul
- Page 189 and 190:
Bilag C1 OmnibusundersøgelsenI det