Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

3. Dernæst skal alle billige olivenolier fjernes fra hylderne.4. Hvorefter alt olivenolie skal fjernes fra hylderne indtil, der foreligger dokumentationfor, at olierne ikke indeholder PAH.I kommunikationsmæssig forstand har myndigheden (Fødevaredirektoratet)dog gode kort på hånden:1. Det er myndigheden selv, der kommer med udspillet. Dermed undgårFødevaredirektoratet, at det er andre parter som fx en NGO eller medierne,der tager sagen op. Samtidig ved vi fra fokusgrupperne, at forbrugernessympati ofte ligger hos den part, der har startet sagen.2. I den konkrete sag er der ringe sandsynlighed for, at nogen for alvor kankritisere direktoratets beslutning om at føre en handlekraftig kurs over forolivenolierne. Det passer Forbrugerrådet fint, at man ikke venter på et undersøgelsesresultat,og detailhandlen følger trop, da de heller ikke er interesseredei at have ”farlige” produkter på hylderne.3. Producenterne kan ikke forventes at gøre indsigelse mod Fødevaredirektoratetshandlinger.Fødevaredirektoratet udsender fem korte og informerende pressemeddelelser iperioden 5. juli til 31. august 2001. I pressemeddelelserne argumenterer Fødevaredirektoratetfor, hvorfor man som myndighed handler, som man gør.Det gennemgående argument er, at PAH er kendt som et kræftfremkaldendestof, og at tvivlen derfor skal komme forbrugerne til gode. Det er forsigtighedsprincippet,der her tages i brug.Undervejs i forløbet kompliceres sagen dog af , at der også findes en høj PAHværdii en jomfruolivenolie fundet i Norge. Fundet tvinger Fødevaredirektoratettil at træffe nye foranstaltninger over for detailhandlen, hvorfor ogsåkommunikationen til offentligheden sløres til almindelig forvirring blandt forbrugerne.I et indslag i TV2 Nyhederne siger to forbrugere således:”Det er meget svært at følge med. Der dukker hele tiden noget nyt op og så er detpludselig godkendt og sagen er vendt på en tallerken”. (Kvindelig studerende)”.”Sidst der var noget, hvor de sprang ud med noget, der var farligt, så gik der ikkeret lang tid, før de sagde, at nu var det ikke farligt længere. Jeg tror, at man i førsteomgang ikke skal regne med, hvad de siger, men vente med at se, om de virkeligmener, at det er farligt”. (Kvindelig socialrådgiver).”De” henviser her til myndighederne, og ”sidst” kan være en reference tilsagen om solcreme, der kørte i medierne et par måneder tidligere. Men isærdet sidste citat viser, at der for hver enkelt sag er behov for grundige overvejelser,før produkter trækkes ned fra hylderne. Sker det for ofte, kan resultatetbliver, at der skabes præcedens for denne handlemåde med det resultat, atingen længere tager myndighedernes udspil seriøst. På den anden side stårbrugen af forsigtighedsprincippets ”better safe than sorry”-logik.Undervejs oplever Fødevaredirektoratet to angreb på troværdigheden. Det enekommer fra FDBs centrallaboratorium, hvor man mener, at Fødevaredirektoratetfører en ”zigzagkurs” med hensyn til, hvilke krav olivenolierne skal leveop til. Det andet udfald kommer fra chefredaktør Tøger Seidenfaden, DagbladetPolitiken i form af en leder og en kommentar. Seidenfaden mener, atdirektoratets reaktion har skabt unødig angst hos forbrugerne. Man falder joikke død om af at bruge olivenolierne til madlavning, mener han. Henrik G.105