Danmarks Transportinfrastruktur 2030 - Bent Flyvbjerg - Aalborg ...

Danmarks transportinfrastruktur 2030
Betænkning fra Infrastrukturkommissionen – kapitel 5
Den kraftigste
vækst ses i lufttransporten.
Initiativer skal imødekomme
trængsel
i luftrummet.
Tildeling af ankomst
og afgangstidspunkter
bør baseres
på neutrale,
gennemsigtige regler.
Side 106 af 312
Luftfarten
Luftfarten er gennem tre ”luftfartspakker” fra hhv. 1987, 1990 og 1992 blevet helt liberaliseret i
EU. Det betyder blandt andet fri flyvning med fri prisfastsættelse for luftfartsselskaber i EU.
Lufttransport er den transportform, der har registreret den kraftigste vækst med gennemsnitlige
årlige vækstrater på omkring 7-8 pct. og med en femdobling af trafikken i EU´s lufthavne
siden 1970. Det anslås, at mellem 85 og 90 pct. af flypassagererne i EU rejser på lavpris
eller rabatbilletter. Kommissionen forudser på den baggrund, at den forventede vækst i lufttrafikken
(passagertransport) vil fordobles over perioden fra 2000 til 2019 100.
Denne vækst skaber større trængsel i både luftrum og i lufthavne. De væsentligste initiativer
som er påbegyndt eller tænkes påbegyndt med henblik på at reducere omfanget af disse
trængselsproblemer er:
• Oprettelsen af et Fælles Europæisk Luftrum (Single European Sky). Formålet er at forbedre
de nuværende sikkerhedsstandarder og effektiviteten generelt for den almene lufttrafik i
Europa. Et af hovedelementerne er fleksibel brug af luftrummet af dets brugere, dvs. civil
flyvning og militær flyvning. Når Det Fælles Europæiske Luftrum er etableret kan der – i
meget højere grad end i dag – flyves direkte mellem to eller flere punkter. Det giver kortere
flyvetider, brændstofbesparelser og mindre miljøbelastning.
• SESAR-projektet udgør det teknologiske element af Det Fælles Europæiske Luftrum. Med
SESAR-projektet skal der udvikles et nyt europæisk lufttrafikstyringssystem. SESARprogrammet
vil mindske luftfartens miljøbelastning og øge sikkerheden, bidrage til beskæftigelse
og åbne nye eksportmarkeder for europæisk luftfartsteknologi. Under projektet
skal der bl.a. gennemføres en radikal forbedring af lufttrafikstyringen, hvilket vil gøre
det muligt at imødegå problemerne med begrænset luftrum og stærk mangel på lufthavnskapacitet.
Rådet vedtog i 1993 en forordning om tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter (slots) i
overbelastede lufthavne i EU – den såkaldte ”slots-forordning”. Hovedelementet i regelsættet
er, at tildeling af slots bør være baseret på neutrale og gennemsigtige regler, der ikke indebærer
forskelsbehandling.
Reglerne tager hensyn til hævdvundne rettigheder samtidig med, at der gives muligheder
for nytilkomne luftfartsselskaber. Regelsættet finder anvendelse, når en lufthavn er overfyldt,
dvs. at de reelt gælder for EU´s større lufthavne. En bedre slotsforvaltning vil kunne
forbedre kapacitetsudnyttelsen, men det ændrer ikke ved af manglende kapacitet i visse
lufthave er en grundlæggende trafikal udfordring for luftfarten.
Slots er en meget væsentlig konkurrencefaktor og handles mellem luftfartsselskaber, i visse
tilfælde til meget store beløb. Kommissionen har længe næret ønske om, at regler om handel
med slots indgår i de fælles regler, men har dog endnu ikke fremlagt et forslag herom.
Fra bl.a. luftfartsselskabernes side har der været peget på, at bedre regler for tildeling af slots
ikke i sig selv løser grundlæggende problemer med manglende kapacitet i lufthavnene.
EU-Kommissionen har i januar 2007 fremsat forslag til direktiv vedr. fastsættelse af lufthavnstaksterne
i større europæiske lufthavne. Hovedformålet med forslaget er at sikre øget
100 Ifølge EU Kommissionens vurdering i midtvejsevalueringen er lufttransport uden sammenligning den passagertransportform,
der oplever de mest markante vækstrater. Mens luftfart passagertransport i EU forventes fordoblet
fra 2000 til 2019, kan der ”kun” forventes en vækst på 35 pct. på vej og mindre på de andre transportformer.