Danmarks Transportinfrastruktur 2030 - Bent Flyvbjerg - Aalborg ...

Nogle erhverv kan hensigtsmæssigt placeres i bymæssig sammenhæng, mens virksomheder
med en stor andel af tung transport, bør placeres uden for byerne, hvor der er god adgang til
det overordnede vejnet.
På nogle strækninger er der imidlertid en tendens til, at bymæssige erhverv flytter ud i erhvervsområdet
op til motorvejen, hvorved en del af motorvejens kapacitet bruges til lokal
pendling.
Landsplanredegørelsens pejlemærker er derfor ikke mindst interessante inden for korridoren
mellem Århus og København. I den ene ende af korridoren trækker hovedstaden en væsentlig
del af den nationale vækst. I den anden ende kan der på længere sigt ses en sammenhængende
Østjysk byregion, jævnfør Kapitel 6.
I det følgende redegøres nærmere for udfordringerne hhv. på Sjælland og i det Østjyske Bybånd.
13.4.1. Byudvikling og infrastruktur på Sjælland
Byudviklingen på Sjælland uden for hovedstadsområdet er i meget høj grad påvirket af
nærheden til hovedstadsområdet. En væsentlig drivkraft for byudviklingen er således byernes
rolle som bosætningsopland for arbejdspladser i hovedstadsområdet.
Selvom hovedstrømmene i pendlingen fortsat følger fingerbystrukturen, kan de senere års
nettotilflytning til Vest- og Sydsjælland aflæses i pendlingsmønstret. Der er således sket en
stigning i antallet at pendlere, der bor uden for hovedstadsområdet og arbejder inden for.
Det er typisk tale om pendlere, der benytter de store indfaldsveje og banestrækningen
København-Ringsted.
Samtidigt er der sket en stigning i antallet af pendlere, der bor i en ”byfinger” og arbejder i
en anden. Det giver mere pendling på tværs af fingrene.
Både det daglige trafikarbejde og andelen af bilkørsel stiger således, jo længere væk fra centrum
boliger lokaliseres. Det skyldes, at afstanden til arbejde, indkøb, institutioner, kulturelle
oplevelser mv. bliver længere.
En spredt bosætning kan give et mere diffust trafikmønster, som ikke giver grundlag for en
effektiv kollektiv trafikbetjening. En spredt byudvikling kan således bidrage til trængselsproblemer.
Udviklingen svarer i øvrigt til bosætningen omkring en række andre europæiske storbyer,
og der er ikke meget der tyder på, at bosætningsmønstret vil ændre sig afgørende i de kommende
årtier.
For byplanlægningen indebærer udviklingen et behov for at afklare i hvor høj grad byudviklingen
bør understøtte valgmuligheder mellem individuel og kollektiv transport. I den
diskussion indgår såvel miljømæssige overvejelser, økonomiske hensyn som hensynet til
opbygningen af en infrastruktur, der er robust overfor f.eks. øgede trængselsproblemer.
I Landsplanredegørelse 2006 peges på behovet for at undersøge mulighederne for en byudvikling,
der indtænker kollektiv transport som en reel valgmulighed i den daglige pendling.
Det kan f.eks. ske ved at prioritere fortætning af boligområder omkring stationsbyerne. En
sådan strategi vil samtidig kunne understøtte investeringer i den kollektive trafik og dermed
gøre den mere rentabel.
Byudviklingen på
Sjælland er påvirket
af nærheden til
hovedstadsområdet.
Landsplanredegørelsen
peger på
behovet for at
kollektiv transport
er en reel
valgmulighed.
Side 231 af 312