18.07.2013 Views

Danmarks Transportinfrastruktur 2030 - Bent Flyvbjerg - Aalborg ...

Danmarks Transportinfrastruktur 2030 - Bent Flyvbjerg - Aalborg ...

Danmarks Transportinfrastruktur 2030 - Bent Flyvbjerg - Aalborg ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Nogle erhverv kan hensigtsmæssigt placeres i bymæssig sammenhæng, mens virksomheder

med en stor andel af tung transport, bør placeres uden for byerne, hvor der er god adgang til

det overordnede vejnet.

På nogle strækninger er der imidlertid en tendens til, at bymæssige erhverv flytter ud i erhvervsområdet

op til motorvejen, hvorved en del af motorvejens kapacitet bruges til lokal

pendling.

Landsplanredegørelsens pejlemærker er derfor ikke mindst interessante inden for korridoren

mellem Århus og København. I den ene ende af korridoren trækker hovedstaden en væsentlig

del af den nationale vækst. I den anden ende kan der på længere sigt ses en sammenhængende

Østjysk byregion, jævnfør Kapitel 6.

I det følgende redegøres nærmere for udfordringerne hhv. på Sjælland og i det Østjyske Bybånd.

13.4.1. Byudvikling og infrastruktur på Sjælland

Byudviklingen på Sjælland uden for hovedstadsområdet er i meget høj grad påvirket af

nærheden til hovedstadsområdet. En væsentlig drivkraft for byudviklingen er således byernes

rolle som bosætningsopland for arbejdspladser i hovedstadsområdet.

Selvom hovedstrømmene i pendlingen fortsat følger fingerbystrukturen, kan de senere års

nettotilflytning til Vest- og Sydsjælland aflæses i pendlingsmønstret. Der er således sket en

stigning i antallet at pendlere, der bor uden for hovedstadsområdet og arbejder inden for.

Det er typisk tale om pendlere, der benytter de store indfaldsveje og banestrækningen

København-Ringsted.

Samtidigt er der sket en stigning i antallet af pendlere, der bor i en ”byfinger” og arbejder i

en anden. Det giver mere pendling på tværs af fingrene.

Både det daglige trafikarbejde og andelen af bilkørsel stiger således, jo længere væk fra centrum

boliger lokaliseres. Det skyldes, at afstanden til arbejde, indkøb, institutioner, kulturelle

oplevelser mv. bliver længere.

En spredt bosætning kan give et mere diffust trafikmønster, som ikke giver grundlag for en

effektiv kollektiv trafikbetjening. En spredt byudvikling kan således bidrage til trængselsproblemer.

Udviklingen svarer i øvrigt til bosætningen omkring en række andre europæiske storbyer,

og der er ikke meget der tyder på, at bosætningsmønstret vil ændre sig afgørende i de kommende

årtier.

For byplanlægningen indebærer udviklingen et behov for at afklare i hvor høj grad byudviklingen

bør understøtte valgmuligheder mellem individuel og kollektiv transport. I den

diskussion indgår såvel miljømæssige overvejelser, økonomiske hensyn som hensynet til

opbygningen af en infrastruktur, der er robust overfor f.eks. øgede trængselsproblemer.

I Landsplanredegørelse 2006 peges på behovet for at undersøge mulighederne for en byudvikling,

der indtænker kollektiv transport som en reel valgmulighed i den daglige pendling.

Det kan f.eks. ske ved at prioritere fortætning af boligområder omkring stationsbyerne. En

sådan strategi vil samtidig kunne understøtte investeringer i den kollektive trafik og dermed

gøre den mere rentabel.

Byudviklingen på

Sjælland er påvirket

af nærheden til

hovedstadsområdet.

Landsplanredegørelsen

peger på

behovet for at

kollektiv transport

er en reel

valgmulighed.

Side 231 af 312

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!