Danmarks Transportinfrastruktur 2030 - Bent Flyvbjerg - Aalborg ...

Danmarks transportinfrastruktur 2030
Betænkning fra Infrastrukturkommissionen – kapitel 13
Planlægning kan
også bidrage til reduktion
af CO2.
Kollektiv transport
kan bidrage til miljø
og sundhed.
Støjreduktion er en
del af statslige vejanlægsarbejder.
Landskabets udseende,
flora og
fauna påvirkes af
infrastrukturanlæg.
Side 228 af 312
Transportens andel med CO2 var i 2005 omkring 26 pct. 183 I en række andre sektorer er det
lykkes at finde måder, der sikrer samme funktionalitet med mindre CO2-udslip. På transportområdet
er det imidlertid vanskeligt at finde virkemidler, der kan sikre de økonomiske og
praktiske fordele ved en høj samfundsmæssig mobilitet med et mindre brug af trafik. Udfordringen
består således i, at afkoble den økonomiske vækst fra væksten i CO2 udslippet.
Dette forhold aktualiserer behovet for at udnytte de muligheder, der ligger i at tilrettelægge
en byudvikling, der understøtter et hensigtsmæssigt transportmønster. I kombination med
andre virkemidler såsom ny teknologi, der øger transportmidlernes brændstofeffektivitet og
nye brændstoftyper, kan planlægningen således bidrage til reduktion af CO2-udslippet fra
transportsektoren.
Den langsigtede planlægning af byudviklingen handler således ikke om at begrænse transport
og mobilitet men om at træffe nogle strategiske planlægningsbeslutninger, som begrænser
transportbehovet der, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt.
Dertil kommer de positive effekter for folkesundheden ved, at der, hvis byerne generelt
bliver mere tætte og byspredning minimeres, sker en øget transport til fods og med cykel.
Foruden klimaspørgsmålet vil en sammentænkning af byudvikling og kollektiv infrastruktur
kunne bidrage til opfyldelsen af de nationale mål og pejlemærker med hensyn til reduktion
af miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af luft- og støjforurening.
Overflytning af biltrafik til kollektiv trafik kan medvirke til at reducere luftforureningen.
Samtidig kan investeringer i infrastruktur i storby- og vækstområder give mulighed for at
forbedre støjforholdene, da støjmiljøet ofte vil få et løft i eksisterende byområder, når der investeres
i ny infrastruktur. En øget fortætning omkring stationerne kan dog potentielt medføre
en øget støjbelastning af de byfunktioner, der placeres nærmest jernbaner og stationer.
Etablering af metro eller nedgravning af veje i tætte byområder indebærer i sagens natur
ligeledes betydelige gevinster i forhold til at reducere støjen. Langt de fleste af de 700.000
boliger, der er i dag er belastet med støj over de vejledende grænseværdier for vejstøj er beliggende
i storbyområder.
I forbindelse med bl.a. udvidelser af eksisterende statslige vejanlæg har det i en årrække
været praksis, at anlægsarbejderne tilrettelægges, således at støjen ikke overskrider den vejledende
grænseværdi eller at støjen reduceres i forhold til det eksisterende niveau. Et eksempel
på dette er udvidelsen af Motorring 3, hvor ca. 200 mio. kr., svarende til knapt 10 pct.
af anlægssummen, anvendes til støjreducerende foranstaltninger.
13.3.2. Effekter på natur og landskab
Infrastrukturanlæg i det åbne land påvirker naturlandskabet og naturen enten visuelt eller
ved, at anlægget kommer til at udgøre en barriere for flora, fauna og mennesker.
Samtidig medfører etablering af veje og baner typisk, at områder i det åbne land belastes af
trafikstøj. Undersøgelser viser, at en motorvej i det åbne land reducerer de rekreative oplevelser
i en afstand af ca. 2 km fra motorvejen. Jernbaner har en tilsvarende støjpåvirkning –
her er dog tale om periodisk påvirkning.
Barrierevirkninger kan ofte undgås, såfremt der allerede på et tidligt tidspunkt i planlægningsforløbet
af infrastruktur tages hensyn hertil. Der er således mange steder etableret fau-
183 Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser, 2007.