Danmarks Transportinfrastruktur 2030 - Bent Flyvbjerg - Aalborg ...

Totalentreprise-modellen kan medføre, at bygherrens indblik i entreprenørens projekt mindskes.
Bygherren må derfor fokusere på at definere funktionskravene til anlægget, samt på
den løbende kontrol med anlægsarbejdet. Dette indebærer en særlig udfordring med henblik
på den kvalitetssikring, der skal sikre, at bygherren får den kvalitet, han betaler for.
Sammentænkningen af flere faser og opgaver indebærer, at entreprenøren ved totalentreprisen
eller konsortiet i et samlet udbud har bedre mulighed for at optimere projektet, da entreprenørens/konsortiets
konkurrenceparameter både er i detailprojekteringen og anlægsfasen
samt i driftsfasen for så vidt angår samlet udbud. Det kan indebære en billigere og/eller
hurtigere opgaveløsning. Samtidig kan det innovativt være en fordel, at entreprenøren i totalentreprisen
både står for detailprojekteringen og udførelsen af anlægget, og at konsortiet
endvidere står for drift og vedligehold i et samlet udbud, da incitamentet til at tænke i tværgående
løsninger mv. alt andet lige øges.
Set i forhold til de traditionelle fag- og hovedentrepriseudbud, hvor udbudskriterierne er fokuseret
på den laveste pris, overgår i et totalentrepriseudbud og samlet udbud en større del
af projektets risiko fra bygherren til entreprenøren/konsortiet. En sådan øget risiko for entreprenøren/konsortiet
vil alt andet lige forsøges kompenseret ved en højere pris, og udbuddet
afgøres derfor i høj grad ud fra kvalitetskriterier. På den anden side vil de koordineringsgevinster
for entreprenøren/konsortiet, som kan indhøstes, alt andet lige kunne indebære
sparede omkostninger.
I Offentlig-Private Partnerskaber (OPP) udbydes projektering, anlæg, drift, vedligeholdelse
og finansiering som én samlet opgave. Denne helhedsbetragtning vedrørende anlæg og
drift, som skal foretages i forbindelse med projekteringen i tilbuds- og byggefasen, er et centralt
element i OPP.
Også OPP kan i højere grad end traditionel udlicitering give rum til innovation både i organiseringen
og i håndteringen af opgaven. I OPP vil den private parts motivation til at tænke
innovativt oftest være understøttet af en økonomisk incitamentsstruktur, der indeholder
muligheder for både bod og gevinst.
OPP indebærer et stærkt fokus på ansvars- og risikofordeling og kan være med til at styrke
forberedelsen og gennemførelsen af projekter, så de holder sig inden for de opstillede tids-
og budgetrammer ved at give den private investor de rette incitamenter til at kontrollere opgaveløsningen.
Udover den offentlige bygherres valg af udbudsform er valget af tildelingskriterier et vigtigt parameter
i forhold til at opnå den mest omkostningseffektive gennemførelse af anlægsprojektet.
Udbyder har to tildelingskriterier at vælge imellem, nemlig laveste bud, eller det økonomisk
mest fordelagtige tilbud. Konkurreres der om det laveste bud, konkurreres på prisen alene.
Konkurreres der om det økonomisk mest fordelagtige bud, bestemmer udbyderen ved fastsættelse
af underkriterier, hvad der konkurreres på, f.eks. pris, kvalitet, rentabilitet eller andet.
Underkriterierne angives så vidt muligt i prioriteret orden.
Det økonomisk mest fordelagtige tilbud anvendes som tildelingskriterium ved totalentreprise,
partneringkontrakter, samlet udbud og OPP, hvor det i vidt omfang vil være overladt tilbudsgiverne
at beskrive opgaven eller processen, og i tilfælde, hvor prisen ligger fast på forhånd,
så det er kvaliteten, der konkurreres på. Anvendelsen er ikke begrænset til disse situationer,
men vil være anvendeligt, hvor kvalitet eller andet er afgørende for udbyderen.
Totalentreprise og
samlet udbud kan
give en bedre og
hurtigere opgaveløsning.
I OPP-projekter
udbydes projektering,
anlæg, drift,
vedligeholdelse og
finansiering som én
samlet opgave
Udbyderen kan
vælge imellem det
laveste eller det
økonomisk mest
fordelagtige bud.
Side 209 af 312