Danmarks Transportinfrastruktur 2030 - Bent Flyvbjerg - Aalborg ...
Danmarks Transportinfrastruktur 2030 - Bent Flyvbjerg - Aalborg ...
Danmarks Transportinfrastruktur 2030 - Bent Flyvbjerg - Aalborg ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Danmarks</strong> transportinfrastruktur <strong>2030</strong><br />
Betænkning fra Infrastrukturkommissionen – kapitel 8<br />
Ved investeringer i<br />
infrastruktur bruges<br />
cost -benefit analyser<br />
systematisk.<br />
Side 154 af 312<br />
lægningshorisont forbundet med vanskeligheder og omkostninger at bruge infrastrukturprojekter<br />
som konjunkturpolitisk instrument.<br />
8.2. Rentabilitet af et bedre transportsystem<br />
En velfungerende infrastruktur kan overordnet have en række positive effekter for økonomien.<br />
Infrastrukturinvesteringer kan have en række positive effekter på økonomien. Det<br />
kræver dog, at de enkelte projekter er samfundsøkonomisk rentable.<br />
Transportministeriets anvender systematisk cost-benefit analyser som instrument til at belyse<br />
de samfundsøkonomiske konsekvenser af investeringer i infrastruktur. En arbejdsgruppe<br />
under Infrastrukturkommissionen har vurderet Transportministeriets anvendelse af samfundsøkonomiske<br />
analyser, se også Bilag 5: Afrapportering fra arbejdsgruppen om samfundsøkonomiske<br />
analysemetoder.<br />
Analyserne tager traditionelt udgangspunkt i en beskrivelse af de trafikale konsekvenser.<br />
Her anvendes en trafikmodel til at beskrive den fremtidige trafik. Herefter udarbejdes costbenefit<br />
analysen som en opgørelse af projektets gevinster og omkostninger for samfundet,<br />
herunder investerings- og driftsudgifter, tidsgevinster for brugerne, påvirkning af miljøet og<br />
andre relevante forhold.<br />
8.2.1. Hvor kan samfundsøkonomiske analyser bruges<br />
Staten anvender i dag navnlig cost-benefit analyser som beslutningsstøtteværktøj til prioritering<br />
af investeringer på transport-, energi- og miljøområdet.<br />
Principielt kunne cost-benefit analyser ligge til grund for tværgående prioriteringer af statslige<br />
investeringer mellem sektorer. Sådanne sammenstillinger vil imidlertid være komplekse<br />
at gennemføre, og arbejdet vil stille store krav til konsistens i de anvendte metoder og til<br />
sammenligneligheden af data om de enkelte projekter.<br />
Kompleksiteten af de spørgsmål, som ønskes belyst, har således indflydelse på, hvor sikkert<br />
den økonomiske underbygning gennem cost-benefit analysen kan gennemføres. Dette er illustreret<br />
i Figur 8.1.<br />
Figur 8.1 Komplekse spørgsmål er vanskeligere at underbygge med cost-benefit analyser<br />
Prioritering af offentlige projekter mellem sektorer i økonomien<br />
Etablering af optimale investeringspakker i forbindelse<br />
med national transportplanlægning<br />
Sammenligning af alternative løsninger på et givet<br />
transportproblem med inddragelse af flere transportformer<br />
Rangordning af projekter inden for bestemte transportformer<br />
Økonomiske vurderinger af enkeltprojekter<br />
Valg mellem alternative måder at udføre konkrete projekter<br />
Jo længere nede på listen et spørgsmål befinder sig, des bedre og mere sikker økonomisk<br />
underbygning kan gennemføres gennem cost-benefit analysen og jo mere tillid kan beslutningstagerne<br />
have til resultaterne. Blandt andet derfor foregår prioriteringer på tværs af sektorer<br />
i praksis i dag uden for rammerne af egentlige cost-benefit analyser.
Change language