Danmarks Transportinfrastruktur 2030 - Bent Flyvbjerg - Aalborg ...

Danmarks transportinfrastruktur 2030
Betænkning fra Infrastrukturkommissionen – kapitel 9
Indsatsen bør tage
udgangspunkt i en
omkostningseffektiv
tilgang.
En samlet strategi
må inddrage samfundsøkonomiske
konsekvenser.
Miljøvenlige køretøjer
har allerede
reduceret trafikkens
emissioner.
Side 174 af 312
Infrastrukturkommissionen har som tidligere nævnt noteret sig, at regeringen har fastsat et
pejlemærke om at reducere transportsektorens CO2-slip med 25 pct. i 2030 sammenlignet
med 1988.
Generelt finder Infrastrukturkommissionen dog, at en fremtidig indsats for reduktion af miljø-
og klimabelastninger bør tage sit udgangspunkt i en omkostningseffektiv tilgang. Der
skal således sættes ind der, hvor det gavner miljøet og klimaet mest set i forhold til de samfundsøkonomiske
omkostninger.
Dette indebærer, at det ikke er hensigtsmæssigt at lægge sig fast på konkrete sektorspecifikke
mål i den nuværende situation, hvor omkostningerne ved at reducere miljøbelastningen i
transportsektoren sammenlignet med omkostninger ved tilsvarende reduktioner i andre sektorer,
ikke er kendte. Af samme årsag er det heller ikke hensigtsmæssigt som udgangspunkt
at pege på én bestemt teknologi som den bedste løsning. Her bør markedet være med til at
finde de bedste og omkostningsmæssigt set mest hensigtsmæssige tiltag.
En samlet strategi for klimapåvirkninger på transportområdet må således afhænge af en
nærmere analyse af, hvor der potentielt kan opnås de største gevinster, samt en overvejelser
om, hvordan man bedst får aktiveret markedet i at finde nye og innovative løsninger. Der
gælder således generelt for nedenstående indsatsområder, at de samfundsøkonomiske konsekvenser
skal vurderes nærmere med henblik på at vurdere, hvorvidt de samfundsøkonomiske
fordele overstiger omkostningerne ved de enkelte tiltag. Ligeledes bør de konkrete
miljømæssige gevinster vurderes for at sikre, at det ønskede mål nås.
• Forbedring af køretøjers energieffektivitet gennem internationalt samarbejde om regulering
og intensiveret forskning og udvikling
Udviklingen af mere miljøvenlige køretøjer har som anført allerede bidraget væsentligt
til reduktionen af trafikkens emissioner. Dette er sket dels som følge af den teknologiske
udvikling og dels som følge af internationale minimumskrav til bilindustrien. Det er relevant,
at der også fremover både gives de fornødne incitamenter til udvikling af mere
energieffektive transportmidler, og at der afsættes midler til forskning og udvikling i
helt nye typer transportmidler og brændstofsformer.
Danmark bør i den sammenhæng gå aktivt ind i internationale samarbejder, ikke mindst
i EU-regi, der f.eks. i relation til EURO-normer har vist sig effektivt i forhold til at reducere
luftforureningen. En del af den danske strategi for at reducere transportens miljøbelastning
og klimapåvirkning skal således være en offensiv tilgang til international regulering
på området. Der er således eksempelvis væsentlige CO2-reduktioner at hente gennem
forpligtigende minimumskrav fra EU til bilindustrien til nye person- og varebilers
energieffektivitet. Denne har dog endnu ikke vist sig at være særlig virkningsfuld. Der
er således behov for en særlig indsats på dette område. Et andet eksempel er spørgsmålet
om at omfatte luftfart som en del af EU's eksisterende kvotehandelsystem.
I det følgende beskrives en række perspektiver for udvikling af teknologier og regulering,
der kan bidrage til en mere energieffektiv bilpark.
• Reduceret kulstofafhængighed gennem udvikling af alternative brændstoffer
En afgørende indsats i retning af renere og mere miljø- og klimavenlige brændstoffer er
ligeledes et centralt instrument, der bør indgå i en samlet plan for miljø og klimatiltag på
transportområdet. Brint og biobrændsler forventes at komme til at spille en betydelig
rolle i transportsektoren i fremtiden.
Det er således et element i regeringens debatoplæg for en bæredygtig udvikling fra juni
2007, at andelen af bæredygtigt biobrændstof til transport skal forøges til 10 pct. i 2020.