18.07.2013 Views

Danmarks Transportinfrastruktur 2030 - Bent Flyvbjerg - Aalborg ...

Danmarks Transportinfrastruktur 2030 - Bent Flyvbjerg - Aalborg ...

Danmarks Transportinfrastruktur 2030 - Bent Flyvbjerg - Aalborg ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

14.5.3. Investeringsplanlægning

Udgangspunktet for arbejdet med samlede investeringsplaner i Danmark har været en erkendelse

af, at investeringsbeslutninger af et væsentligt økonomisk og tidsmæssigt omfang,

som der ofte er tale om på infrastrukturområdet, mest hensigtsmæssigt bør ses i sammenhæng

og i et længere tidsperspektiv.

Der er i den forbindelse grundlag for at overveje forbedringer i den indledende planlægning,

således at beslutninger om at udarbejde beslutningsgrundlag for konkrete anlægsprojekter i

form af VVM-undersøgelser ses i et sammenhængende planlægningsperspektiv.

Det drejer sig dels om at udvikle nye planlægningsmetoder med henblik på både at afdække

de overordnede behov for forbedringer i transportinfrastrukturen, dels at afdække de overordnede,

alternative og strategiske løsningsmuligheder, før en konkret planlægningsindsats

sættes i gang.

En sådan planlægningsindsats kan understøttes af forbedringer i bl.a. datagrundlaget for

transportsystemets tilstand, herunder bl.a. fremkommelighedstilstanden. I den forbindelse

er der bl.a. behov for at de trafikale og samfundsmæssige effekter af forskellige løsningsmuligheder

f.eks. i form af mindre anlæg, trafikledelsestiltag, samspil og større anlæg vurderes

i sammenhæng i forhold til effekt og tidsperspektiv.

Infrastrukturkommissionen vurderer, at der er grundlag for i de kommende år at udvikle

grundlaget for arbejdet med samlede investeringsplaner på følgende områder:

• Forbedret indledende planlægningsindsats bl.a. med henblik på at identificere kapacitets-

og sikkerhedsproblemer i god tid, således at helhedsorienterede løsningsmuligheder kan

kortlægges og prioriteres, inden der opstår alvorlige problemer med afvikling af trafikken.

• Udvidelse af tidshorisonten i investeringsplanlægningen, således at den bedre afspejler

implementeringstiden for anvendelse af virkemidler i den fysiske planlægning og inddragelse

af nye teknologier mv.

• Faste kadencer for investeringsplanlægningen. En fast planlægningscyklus kan bidrage

til at sikre en løbende opfølgning på igangsatte initiativer og kan være en platform for

drøftelse af fremtidige initiativer.

14.6. Økonomiske forhold

I det følgende gives en kortfattet belysning af de økonomiske rammer for statens investeringer

i ny infrastruktur på transportområdet.

14.6.1. Omkostninger ved anlæg af infrastruktur

Der kan opstilles en række ”tommelfingerregler” for omkostningerne ved anlægsprojekter

på vej- og baneområdet.

Omkostninger ved motorvejsbyggeri

Anlægsudgifterne i forbindelse med motorvejsbyggeri varierer ganske betydeligt alt efter

projektets karakter. Særligt har to forhold betydning:

• Hvorvidt der er tale om anlæg af ny vej eller udvidelse af en eksisterende strækning.

• Hvorvidt der er tale om projekter i åbent land eller i bynære områder.

Side 249 af 312

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!