Danmarks Transportinfrastruktur 2030 - Bent Flyvbjerg - Aalborg ...

Danmarks transportinfrastruktur 2030
Betænkning fra Infrastrukturkommissionen – kapitel 2
Statens monopol på
banenettet blev ophævet
i 1990’erne.
Banedanmark forvalter
det statsejede
jernbanenet.
Ansvaret for privatbanerne
ligger hos
regionerne og trafikselskaberne.
Metroen ejes af staten,
Københavns og
Frederiksberg
kommuner.
Side 56 af 312
hos den relevante myndighed, hvilket indebærer, at vejnettets tilstand, omfanget af anlægsaktiviteter
mv. kan variere mellem myndighederne.
Privates adgang til at benytte vejnettet er principielt gratis og ubegrænset. Der er dog visse
steder afgift for parkering. Endvidere er der også den undtagelse fra gratisprincippet, at
danske og udenlandske lastbiler betaler en afgift – Eurovignetten. Den giver en ret til inden
for et angivet tidsrum at benytte vejnettet i de lande, som er tilsluttet ordningen 43.
2.1.2. Jernbanen
Jernbanesektoren har historisk set været præget af et betydeligt statsligt engagement i forhold
til såvel togdrift som forvaltningen af skinnenettet.
Op gennem 1990’erne indledte Transport- og Energiministeriet dog i forlængelse af EU's målsætninger
om at ”revitalisere” jernbanerne en række store forandringer i jernbanesektoren.
Midlerne har bl.a. været at introducere mulighed for konkurrence i en sektor, der hidtil havde
været monopoliseret samt at påbegynde rendyrkningen af rolle- og ansvarsfordelingen i sektoren.
På den baggrund er ansvaret for forvaltningen af statens jernbanenet i dag delt mellem Trafikstyrelsen
og Banedanmark. Banedanmark er ansvarlig for den konkrete drift og vedligeholdelse
af skinnenettet, mens Trafikstyrelsen er planlægnings- og sikkerhedsmyndighed.
Den anden del – operatørvirksomheden – bestående af passagertog, ejerskab til samtlige
terminaler inklusiv en forhandlet kontrakt med staten om kørsel af passagertrafik ligger i
DSB, som er en selvstændig offentlig virksomhed under Transport- og Energiministeriet.
DSB er forpligtet til at stille stationer til rådighed for alle interesserede operatører mod et
gebyr.
Hovedparten af jernbanenettet ejes af staten og forvaltes af den statsejede virksomhed Banedanmark.
Alle udgifter til drift, vedligeholdelse og løbende fornyelse af Banedanmarks net
styres over finansloven.
Den resterende del af nettet kaldes fra gammel tid ”privatbaner”. Ansvaret for privatbanerne
er med Kommunalreformen overgået fra amterne til regionerne/trafikselskaberne. Regionerne
betaler alle udgifter for infrastrukturen, idet der dog ydes et generelt pensions-,
drifts- og investeringstilskud fra staten til regionerne.
Der har udviklet sig en praksis, hvorefter der forud for større statslige jernbaneanlæg først
vedtages en projekteringslov med henblik på projektering i Trafikstyrelsen. Hvis det politisk
vedtages at gennemføre projektet, gennemføres anlægget herefter på baggrund af en anlægslov.
Efter vedtagelsen af anlægsloven overdrages udførelsen af projektet til Banedanmark.
For så vidt angår privatbanerne er det i praksis regionerne, som har ansvaret for fornyelser
og reinvesteringer.
Metroen i København er baseret på særlig lovgivning og er et interessentskab, som ejes af
staten i forening med Københavns og Frederiksberg kommuner. Driften af infrastrukturen er
sammen med selve togdriften udliciteret til den private virksomhed Metro Service A/S. Anlægget
af metroen er lånefinansieret og forudsættes dækket af grundsalg i Ørestaden, tilbageførsel
af grundskyld samt nettoindtægten fra driften, dvs. billetindtægterne.
43 Danmark, Sverige, Belgien, Holland og Luxemburg.