Danmarks Transportinfrastruktur 2030 - Bent Flyvbjerg - Aalborg ...

Størrelsen af det lokale arbejdsmarked er samtidig set fra virksomhedernes synspunkt en
væsentlig konkurrencemæssig parameter. Jo flere kvalificerede ansøgere, virksomheden kan
tiltrække, desto bedre vil arbejdsmarkedet i området alt andet lige være i stand til at matche
virksomhedernes behov. Det er således en gevinst for virksomhederne, når de såkaldte
pendlingsregioner – dvs. de sammenhængende arbejdsmarkeder – vokser.
Størrelsen af det geografiske område, der udgør en acceptabel pendlingsafstand, bestemmes
i den forbindelse i høj grad af transportsystemet, herunder rejsetiden, men også af faktorer
som trafiksikkerhed og komfort.
Et attraktivt transportsystem kan bidrage til et bedre og mere fleksibelt arbejdsmarked,
hvorved den økonomiske vækst styrkes.
8.1.4. Infrastruktur og erhvervsklynger
En høj koncentration af virksomheder inden for samme branche eller erhvervssegment og inden
for et bestemt geografisk område betegnes som en erhvervsklynge. Medico-sundhedsindustrien
i Øresundsregionen fremhæves ofte som et eksempel på en sådan erhvervsklynge.
Klyngedannelse kan i teorien være forbundet med en række fordele, som kan give sig udslag
i produktivitetsgevinster for virksomhederne i den pågældende klynge. Dette skyldes eksempelvis,
at virksomheder i erhvervsklynger har adgang til et større udbud af specialiseret
arbejdskraft. Dette sænker virksomhedernes søgeomkostninger i forbindelse rekruttering af
ny arbejdskraft. Derudover kan samspillet mellem virksomhederne afsmitte positivt på hinanden
i form af øget videnspredning og innovationsspilover.
Erhvervsklynger er karakteriseret ved stordriftsfordele på brancheniveau, dvs. stordriftsfordele
som kan realiseres, selvom ikke al produktion foregår i en enkelt virksomhed. Enhedsomkostningerne
for hver virksomhed vil i givet fald være lavere, jo større produktionen i
den samlede erhvervsklynge er.
Eddingtonrapporten 134 fremhæver, at infrastrukturen i sig selv ikke er den udslagsgivende
faktor for klyngedannelse. Infrastrukturen kan dog tjene som katalysator for de fordele, som
erhvervsklynger i teorien indebærer.
8.1.5. Infrastrukturinvesteringer som konjunkturregulerende instrument
Større infrastrukturinvesteringer, herunder f.eks. store vej- eller baneanlægsprojekter, kan
bidrage til at påvirke den økonomiske aktivitet i samfundet.
Traditionelt har store anlægsinvesteringer på den baggrund op igennem tiden, både i Danmark
og i udlandet, været anvendt som et instrument til at sætte gang i økonomien, herunder
beskæftigelsen, i perioder med lavkonjunktur.
I Danmark har især en række større broprojekter været anvendt som katalysator for økonomien.
Det gælder f.eks. anlæggene af Lillebæltsbroen og Storstrømsbroen i 1930’erne, der bl.a.
havde til formål at nedbringe arbejdsløsheden. Også anlægget af Vejlefjordbroen i 1970’erne
kan ses i dette lys. Senest kan nævnes, at regeringen som led i den såkaldte beskæftigelsespakke
i 2004 valgte at fremrykke en række allerede besluttede trafikinvesteringer.
Omvendt har man i perioder med lav ledighed og høj kapacitetsudnyttelse udskudt igangsættelse
af offentlige anlægsarbejder. Generelt er det dog bl.a. på grund af den lange plan-
134 Sir Rod Eddington’s advice to Government, ”The Eddington Transport Study”, december 2006.
Tilgængelighed af
arbejdskraft styrker
konkurrenceevnen.
Anlægsinvesteringer
sætter gang i
økonomien.
Side 153 af 312