Danmarks Transportinfrastruktur 2030 - Bent Flyvbjerg - Aalborg ...

gevægt mellem den almindelige nedbrydning, der forårsages af vejrlig og slitage, og den
fornyelse der sker i form af reparationer m.v.
Der er i perioden 2002-2005 samlet set sket en nedbringelse af efterslæbet med ca. 180 mio.
kr., jævnfør Tabel 1.11 nedenfor. Efterslæbet udgjorde dermed ca. 2 pct. af værdien af det
daværende samlede statsvejnet i 2005.
Tabel 1.11 Udviklingen for vedligeholdelsesefterslæbet på det tidligere statsvejnet 33
2002 2003 2004 2005
Efterslæb (mio. kr. løbende priser) 970 770 730 797
Efterslæb som andel af statsvejnettets
samlede værdi
2,4 pct. 1,9 pct. 1,8 pct. 2 pct.
Den nuværende politiske aftale om vedligeholdelse af statsvejene vedrører det tidligere
statsvejnet. Vedligeholdelsesindsatsen på det fra amterne overtagne vejnet sker pt. med udgangspunkt
i de midler, som i forbindelse med Kommunalreformens ikrafttrædelse er medfulgt
fra amterne.
1.5.2. Banenettets tilstand
Vedligeholdelsesindsatsen på banenettet varetages af Banedanmark, der ligesom Vejdirektoratet
får sine årlige bevillinger hertil på finansloven. De samlede udgifter til vedligeholdelse
og fornyelse af skinnenettet har i de senere år udgjort godt 1,5 mia. kr. årligt.
Den kvalitet af banenettet, som Banedanmark kan præstere over for operatørerne, varierer
især med tilstanden af skinner og signaler mv. Kvaliteten af infrastrukturen slår således direkte
igennem på præcisionen for passagererne, som dog også mærker eventuelle fejl hos
operatørerne, dvs. DSB og Arriva.
Figur 1.14 viser udviklingen i regulariteten på fjernbanen og S-banen siden 2002.
Figur 1.14 Udvikling i regulariteten på fjernbanen og S-banen 2002-2006 34
100
98
96
94
92
90
88
86
33 Vejdirektoratet
34 Trafikstyrelsen
2002 2003 2004 2005 2006
Fjernbanen S-banen
Togenes præcision
afhænger af banenettets
kvalitet.
Side 45 af 312