Danmarks Transportinfrastruktur 2030 - Bent Flyvbjerg - Aalborg ...

ken. Hermed kan det f.eks. undgås, at trafikanter der har behov for at komme hurtigt frem
føler sig nødsaget til at afsætte ekstra tid til en rejse.
Dette overskud af kapacitet kan, jævnfør de hollandske erfaringer opnås gennem en kombination
af nyanlæg og IT-baseret trafikregulering. Endvidere kan etablering af netstrukturer
prioriteres, hvor dette er muligt, således at der skabes nye forbindelse på tværs af korridorerne
og infrastrukturen derfor integreres bedre.
Endelig peges på, at det er vigtigt at sammenkæde de overordnede erhvervs- og arealpolitiske
prioriteringer med prioriteringerne af infrastrukturudbygningen. Formålet er at sikre et effektivt
og langsigtet samspil mellem den fysiske planlægning, erhvervsudviklingen og infrastrukturudviklingen,
jævnfør Kapitel 13. Det kan f.eks. ske ved at prioritere motorvejskorridorer
og baner mellem vækstcentre og store byer, både nationalt og på tværs af grænser.
15.5. Sammenhæng til Infrastrukturkommissionens analyser
De mange udenlandske metoder, politikker og erfaringer, der er gennemgået i kapitlet, skal i
sagens natur læses med forbehold for, at der kan være tale om forhold, der er betinget af
landenes geografi, demokratiske traditioner mv.
Alligevel kan peges på en række fællestræk med hensyn til de udfordringer, som opleves og
søges håndteret i de andre lande og de udfordringer, som Infrastrukturkommissionen har
kortlagt i en dansk sammenhæng frem mod 2030.
Det gælder først og fremmest en forventning om stigende trafikmængder, der vil indebære
stigende trængselsproblemer især på vejnettet omkring de store byer og vækstcentre.
Dernæst gælder det spørgsmålet om forholdet mellem på den ene side trafikudviklingen og
på den anden side miljø, klima og sikkerhed. Dilemmaet i alle lande og studier er her, hvordan
der sikres en afdæmpning i trafikkens afledte effekter, samtidig med at mobiliteten for
borgere, varer og erhvervsliv ikke begrænses til skade for konkurrenceevnen, den økonomiske
udvikling og den personlige frihed.
Samtidig står det klart, at der ikke i de konkrete lande eller studier er fundet ”lette” løsninger
eller en forventning om en fremtidig udvikling, der vil betyde, at de identificerede problemer
og udfordringer vil løse sig selv. Der vil efter alt at dømme skulle trækkes på en bred
vifte af virkemidler.
Erfaringerne fra de andre lande bidrager i den forbindelse til at underbygge en række af de
instrumenter mv., som er kortlagt og behandlet i de foregående kapitler, samtidig med at
der også er eksempler på helt andre vinkler eller metoder. Erfaringer fra andre lande skal altid
overføres til Danmark med en vis forsigtighed, men ovenstående gennemgang giver anledning
til at overveje forskellige problemstillinger, også i Danmark:
• Kan transportsystemet udvikles, så bl.a. den kollektive trafik i højere grad fungerer
som et alternativ til biltrafikken så samspillet mellem den individuelle og den kollektive
transport forbedres?
• Er der, af hensyn til bl.a. godstransporten og mobiliteten på arbejdsmarkedet, behov
for at ændre fokus i infrastrukturplanlægningen således at udbygning af enten de
eksisterende netværk eller af nye netværk inddrages i højere grad?
De mange udenlandske
erfaringer
skal læses med forbehold.
Dilemmaet er,
hvordan man sikrer
mobiliteten og
samtidig afdæmper
trafikkens afledte
effekter.
Side 269 af 312