Danmarks Transportinfrastruktur 2030 - Bent Flyvbjerg - Aalborg ...

Når VVM-undersøgelsen er gennemført, sendes den efter offentliggørelsen i høring. Høringen
annonceres i dagspressen, og VVM-undersøgelsen, høringssvarene og eventuelle øvrige
tilbagemeldinger danner grundlag for udarbejdelse af en indstilling med forslag til det projekt,
som anlægsmyndigheden vurderer, bør danne grundlag for et forslag til en anlægslov.
Der lægges i Danmark stor vægt på VVM-undersøgelsen, som indtager en meget central
plads i beslutningsproceduren 51. Bl.a. sker en omfattende inddragelse af offentligheden, og
der undersøges typisk mange løsningsalternativer på et højt detaljeringsniveau.
Samtidig afdækkes projektets forventede økonomiske konsekvenser som nævnt i forbindelse
med VVM-undersøgelsen, og der har generelt i de senere år været en tendens til, at stadig
flere aspekter inddrages, herunder som tidligere nævnt også samfundsøkonomiske beregninger.
VVM-undersøgelsen er dermed en meget omfattende proces – typisk tager arbejdet 1-3 år.
Omkostningerne til en VVM-undersøgelse varierer alt efter projektets størrelse og anlæggets
kompleksitet, samt hvorvidt der er tale om vej- eller baneprojekter. Der kan således konstateres
en tendens til, at omkostningsniveauet for baneprojekter er højere end for vejprojekter,
hvilket bl.a. kan henføres til, at baneprojekter typisk er mere komplicerede og belyses på et
mere detaljeret niveau i VVM-fasen.
2.3.2. Planlov og landsplanlægning
Planloven skal sikre, at den overordnede planlægning forener de samfundsmæssige interesser
i anvendelsen af arealer og medvirker til at værne om landets natur og miljø. Formålet er
at bidrage til, at samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for
menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.
Den til enhver tid siddende regering udformer en vision for den fysiske udvikling i Danmark
via en landsplanredegørelse, der afgives til Folketinget efter hvert nyvalg. Seneste
landsplanredegørelse blev fremlagt i 2006.
Miljøministeren udgiver desuden – i samarbejde med de øvrige ministerier – en oversigt
over de statslige interesser i kommuneplanlægningen, herunder de interesser, der er fastlagt
efter planloven og anden lovgivning. Miljøministeren har endvidere mulighed for i et landsplandirektiv
at fastsætte bindende regler for indholdet af kommunernes planlægning.
Kommuneplaner må således ikke stride mod de overordnede rammer.
Implementeringen af Kommunalreformen medfører, at kommunernes kompetencer på
planområdet øges, bl.a. ved at kommunerne overtager ansvaret for planlægning i det åbne
land. De tidligere regionplanretningslinier har imidlertid retsvirkning som landsplandirektiv,
indtil kommunerne har gennemført en planlægning for disse nye emner. Kommuneplanlægningen
sker under iagttagelse af de overordnede statslige sektorinteresser og regionrådets
visioner. Kommuneplanerne vil fremover være det eneste plandokument, der samler
trådene og indeholder rammer for indholdet af lokalplaner og retningslinjer for arealanvendelsen
af konkrete arealer.
Med den ændrede planlov har miljøministeren pligt til – på statens vegne – at nedlægge veto
mod kommuneplaner, der strider mod overordnede interesser.
Sammenhængen mellem transportområdet og den fysiske planlægning, herunder Landsplanredegørelse
2006, behandles nærmere i Kapitel 13.
51 COWI: ”International sammenligning af niveauet for miljøbeskyttelse i forbindelse med anlægsprojekter på transportområdet”,
juni 2006.
VVM-undersøgelser
sendes i offentlig
høring.
I Danmark lægges
der stor vægt på
VMM-redegørelser.
Arbejdet tager typisk
1-3 år.
Planloven skal
forene interesser
og sikre bæredygtighed
i planlægningen.
Side 67 af 312