Danmarks Transportinfrastruktur 2030 - Bent Flyvbjerg - Aalborg ...

Det fremgår af regeringsgrundlaget ”Mulighedernes Samfund” at regeringen med udgangspunkt
i blandt andet Infrastrukturkommissionens anbefalinger i 2008 vil fremlægge en ny
investeringsplan for infrastrukturen. Den ny investeringsplan skal dække statslige vej- og
baneinvesteringer.
De udfordringer som Kommissionen har identificeret frem mod 2030 er ikke realistisk at
forvente løst i forbindelse med den først kommende statslige investeringsplan.
Ved implementerigen af de nye planer er det dog vigtigt, at der løbende tages hensyn til mulighederne
for rent fysisk at kunne planlægge i forhold til kommende transportanlæg også
på længere sigt, herunder at relevante arealer sikres, og at relevante planer for arealanvendelse
tilpasses de langsigtede infrastrukturelle planer – under skyldig hensyntagen til den
usikkerhed, der er forbundet med langsigtede fremskrivninger af trafikale behov mv. En sådan
langsigtet planlægning kan også bidrage til at sikre en højere grad af koordinering med
den lokale planlægning og investeringsindsats.
Det kan ske ved, at der tilrettelægges en løbende cyklus for investeringsplanlægningen, der
omfatter planlægningsindsatser på tre forskellige niveauer:
1. Langsigtet strategisk planlægning af transportkorridorerne med henblik på afklaring
af infrastrukturelle og arealmæssige behov på længere sigt. Kan f.eks. gennemføres
i form af mere grundlæggende analyser af udviklingen i transportsektoren
med 8 til 12 års mellemrum.
Den strategiske prioritering skal både kunne fungere som omdrejningspunkt for den løbende
prioritering af investeringsindsatsen inden for det givne finanspolitiske råderum og som
ramme for udarbejdelsen af senere opfølgende investeringsplaner. Prioriteringen kan understøttes
gennem udvikling af en national trafikmodel, jævnfør Kapitel 14.
2. Politisk aftalte investeringsplaner med beslutninger om gennemførelse og udarbejdelse
af beslutningsgrundlag for konkrete projekter.
Det bør overvejes at udvikle bedre redskaber, der gør det muligt mere detaljeret at kortlægge
og følge trafikudviklingen i korridorerne, herunder kapacitetsudnyttelsen på de centrale
vej- og banestrækninger. Den konkrete vurdering og prioritering af de enkelte projekter vil
herefter skulle ske under hensyntagen til den økonomiske ramme, som besluttes anvendt til
formålet.
Prioriteringen bør på dette niveau ske med udgangspunkt i konkrete samfundsøkonomiske
analyser og beregninger. I forbindelse med opgørelsen af de samfundsmæssige gevinster er
det vigtigt at alle relevante effekter af projektet inddrages, herunder f.eks. effekter på byudvikling,
bymiljø og erhvervslokalisering.
3. Indarbejdelse af bevilling til gennemførelse af konkrete projekter på de årlige finanslove
Også på dette niveau bør prioriteringen ske med udgangspunkt i konkrete samfundsøkonomiske
analyser og beregninger.
Prioriteringen bør således overordnet tage udgangspunkt i følgende forhold:
• Hvor er behovet størst?
Side 277 af 312