Danmarks Transportinfrastruktur 2030 - Bent Flyvbjerg - Aalborg ...

Danmarks transportinfrastruktur 2030
Betænkning fra Infrastrukturkommissionen – kapitel 11
Informationsteknologi
ventes at erstatte
rejser eks. via
skærmmøder.
Mange steder i Europa
er der etableretmotorvejsstyringssystemer.
Rampedosering
styrer antallet af biler
der kører ned af
motorvejsramper.
Nødspor udgør en
mulighed for at udvide
kapaciteten på
vejen med yderligere
et spor.
Side 200 af 312
overalt i hverdagen, f.eks. i det "intelligente hjem", hvor der via computere og mobiltelefoner
kan kobles op på omverdenen, eller i transportmidlerne, f.eks. tog og fly, hvor der ligeledes
kobles op på f.eks. arbejde under rejsen, så transporttiden ændres fra spildtid til ressourcetid.
Det er en udbredt opfattelse, at benyttelsen af informations- og kommunikationsteknologi til
en vis grad må forventes at kunne erstatte konkrete rejser, f.eks. gennem udvikling af ”telepresence”
dvs. møder via skærm.
For virksomheder forventes øget omfang af virtuel handel, dvs. handel med varer uden fysiske
produkter, f.eks. serviceydelser, viden, musik og video, mv.
Der er også mulighed for på sigt, at helt ny teknologi vinder indpas, f.eks. førerløse taxier,
helt nye biltyper eller personlige fly.
Et væsentligt element af udviklingen inden for informations- og kommunikationsteknologi
er mulighederne for og nødvendigheden af at kommunikere med andre intelligente systemer.
Den teknologiske udvikling, især inden for IT, kan med fordel indtænkes i infrastrukturplanlægningen,
således at der tages højde for de muligheder teknologien giver f.eks. for
bedre udnyttelse af infrastrukturen 160.
Trafikledelse på motorveje
Mange steder i Europa er der etableret motorvejsstyringssystemer, som har til formål at
varsle trafikanterne og styre trafikken. Styringen sker ved hjælp af variable tavler på portaler
over vejene, som kan advare om kødannelser, ændre hastighedsgrænser, indføre overhalingsforbud
og angive ændret anvendelse af kørespor.
Erfaringer fra bl.a. Tyskland viser, at sådanne systemer kan reducere antallet af uheld med
op til 30 pct. Selv ved hastighedsreduktioner med 5-10 km/t på motorveje, kan der samlet
opnås tidsbesparelser for trafikanterne som følge af færre uheld. Denne sammenhæng mellem
smidig kørsel og sikkerhed er et meget vigtig element, som ITS-systemer kan være med
til at frembringe. Endog uden yderligere forsinkelser i transportsystemet for bilisterne.
Rampedosering
Rampedosering på motorveje anvendes bl.a. i Holland. Rampedosering er et trafikstyringssystem,
der styrer, at antallet af biler, der kører ned ad motorvejsramperne afpasses trafikmængden
på motorvejen til gavn for en smidig afvikling af motorvejstrafikken. Erfaringer
viser, at antallet af uheld på motorvejen kan reduceres med op til 10 pct., og at den samlede
rejsetid på det berørte vejnet kan reduceres med ca. 5 pct. Rampedosering er dermed et effektivt
middel til bedre indfletning på motorvejen og dermed bedre fremkommelighed.
Inddragelse af nødspor på motorveje
Motorveje anlægges normalt med to eller flere vognbaner og et nødspor i hver retning. Nødsporet
er anlagt for at give havarerede biler eller andre køretøjer i ”nød” mulighed for at
holde ind uden at forstyrre den øvrige trafik, samt for at give ambulancer og andre udrykningskøretøjer
mulighed for at komme frem.
Nødsporet udgør også en mulighed for at udvide kapaciteten på vejen med et ekstra kørespor.
I bl.a. Holland har man valgt at øge kapaciteten på en række særligt belastede motorvejsstrækninger
ved at inddrage nødsporet til trafikafvikling i myldretiderne. Der anvendes
både såkaldte ”plus lanes” og ”peak lanes”. Ved ”peak lanes” inddrages hele nødsporet i
160 COWI: ”Fremtidsstudier og scenarier for transportens infrastruktur – en gennemgang af litteraturen”, februar
2007.