26.07.2013 Views

Søgbar version

Søgbar version

Søgbar version

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

ge - Norge. Disse forhold er nærmere behandlet

i dette kapitels afsnit 3.2.

Det er ligeledes vanskeligt at overskue og

vurdere de almene samfundsmæssige virkninger,

som behandles i dette kapitels afsnit 4. Dette

gælder betydningen af den udvidelse i handelsområderne

m. v., der er et resultat af, at den

faste forbindelse formindsker de tidsmæssige afstande

mellem Øresundsregionens svenske og

danske områder. Det øgede samvirke inden for

Øresundsregionen, der følger heraf, vil øge den

befolkningsmæssige og industrielle koncentration

i regionen og således medvirke til at fremskynde

den allerede igangværende udvikling i

området, hvilket måske i takt med en stigende

europæisk integration også vil gøre regionen mere

tillokkende som basis for fjerntrafiklinier,

såvel for skibsruter som for luft-, bane- og biltrafikken.

En fast forbindelse vil i øvrigt kunne

nødvendiggøre omlægninger og tilpasning til de

ændrede forhold for en del virksomheder i regionen.

Dette gælder tillige for en del af områdets

havne og måske også for lokalflyvningen.

Yderligere kan det større marked give anledning

til en øget koncentration i form af flere storforetagender.

Ved sammenligning mellem fortsat færgedrift

og alternative faste forbindelser må i øvrigt tages

i betragtning, at trafikomfanget i ikke ringe

grad er bestemt af de takster, der vil være gældende

for overførsel over Sundet med færge eller

på fast forbindelse. Dette forhold er af væsentlig

betydning bl.a. for de i afsnit 2 opstillede

driftsøkonomiske kalkulationer og ved sammenligningerne

i afsnit 3 vedrørende trafikanternes

omkostninger. Takstspørgsmålet rummer således

alt i alt en væsentlig vanskelighed, bl. a. på

grund af den usikkerhed, der er knyttet til en

vurdering af sammenhængen mellem taksthøjde

og trafikomfang. Trafikanternes følsomhed over

for takstændringer er formentlig i nogle tilfælde

forholdsvis stor, således at takstændringer

kan føre til betydelige ændringer i trafikomfanget

og dermed til ændringer i totalindtægt og

rentabilitetsforhold. Endvidere vil ændringer

i forholdet mellem taksterne for de forskellige

arter af trafik kunne påvirke konkurrenceforholdet

mellem bane og bil, navnlig på de korte

afstande.

Endelig er det aktuelle renteniveau af betydning

såvel ved en driftsøkonomisk som ved en

samfundsøkonomisk vurdering af, hvorvidt,

hvornår eller hvorledes en fast forbindelse bør

etableres.

2. Driftsøkonomisk sammenligning

mellem færgefart og fast forbindelse

2.1. Forudsætninger

Til belysning af forholdet færgedrift over for

fast forbindelse foretages i dette afsnit en rent

driftsøkonomisk sammenligning mellem omkostninger

og mulige indtægter ved fortsat færgedrift,

henholdsvis alternative faste forbindelser

med supplerende færgedrift.

Ved beregningen af de fremtidige indtægter

ved den forventede stigende trafik for henholdsvis

færgedrift og fast forbindelse er forudsat

ensartede takster, beregnet som et gennemsnit af

de i sommeren 1960 anvendte færgeafgifter.

Ved beregningerne er der set bort fra baneog

biltrafikkens meromkostninger ved kørsel

over en fast forbindelse og fra en del af de gevinster,

banerne opnår gennem mindre rangering

samt fra fordelene ved den større frihed,

der opnås med hensyn til togenes sammensætning

og længde m. m., bortfald af godsvognsophobninger

ved færgestederne og andre former

for ventetider. Tilsvarende er der for biltrafikken

set bort fra lignende vanskeligt målelige

gevinster såsom uafhængighed af færgeafgangstider,

bortfald af ventetider, pladsbestilling

forud og andet mere. Yderligere er set bort

fra, at der ved fast forbindelse opnås mindre

risiko for driftsforstyrrelser og uafhængighed

af isvanskeligheder, tåge og lignende.

Den driftsøkonomiske sammenligning er begrænset

til forbindelserne over Øresund. Færgeruten

Trelleborg - Sassnitz og bilfærgeforbindelserne

over Kattegat er således ikke medtaget,

uagtet: disse ruters trafik og økonomi kan påvirkes

ved åbningen af en fast forbindelse over

Øresund. Beregningerne er gennemført for færgefart

alene samt for hver af de i kap. 6 nævnte

alternativer med fast forbindelse.

Sammenligningerne er gennemført ved at

sammenholde omkostninger med indtægter ved

hver af de betragtede alternative løsninger. Ved

disse sammenligninger må hensyn tages til, at

de alternative faste forbindelser ikke giver samme

trafik, samt til, at fast forbindelse ved i

øvrigt lige forhold giver større trafik end færgefart

alene.

Omkostninger og indtægter er opsummeret

for tiårsperioder. Beregningerne og de anførte

beløb er selvsagt behæftet med nogen usikkerhed,

men afrunding af tallene er ikke foretaget,

idet det herved ikke ville være muligt at bevare

en tilfredsstillende korrespondance mellem danske

og svenske tal og tabeller, der er beregnet i

101

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!