Søgbar version

Trafiklovenes formulering og anvendelse
Bilag 6.1
Sammenfatning af de teorier, der ligger til grund for beregninger og overvejelser vedrørende
personbiltrafikken over Øresund efter anlceg af fast forbindelse.
1. Generelle synspunkter.
Trafikken mellem to områder afhænger af en
lang række faktorer, hvoraf kan nævnes folkemængden
i hvert af områderne, den indbyrdes
afstand mellem disse, naboområdernes indflydelse,
indkomstniveau og indkomstfordeling,
erhvervsstrukturen, det omfang, hvori forskellige
faciliteter findes i de enkelte områder o.s.v.
De personrejser, der finder sted mellem to
områder, kan inddeles efter rejseformål. Eksempelvis
kan nævnes rejser mellem bolig og arbejdssted,
indkøbsrejser, besøg hos slægt og
venner samt rejser med forlystelses- og rekreative
formål.
Trafikmængden varierer med årstiden. Om
vinteren er motorkøretøjstrafikken overvejende
nyttebetonet, og forlystelses- og rekreationstrafikken
uden for højtiderne er af begrænset
omfang såvel med hensyn til antallet af rejser
som til den gennemsnitlige rejselængde. På
mange trafikveje skaber de sidstnævnte rejseformål
imidlertid en udpræget spidsbelastning om
sommeren.
Det er næppe muligt at lade alle de trafikskabende
faktorer indgå i en formel til beregning
af trafikmængderne mellem to områder,
og man må indtil videre nøjes med påviselige
statistiske sammenhænge mellem rejsehyppigheden
og nogle få relevante faktorer. Afstanden
mellem områderne og folkemængden i disse synes
at være af afgørende betydning for rejsesamkvemmet,
og de nævnte faktorer har følgelig
været fremherskende i de teorier (trafiklove
eller rejselove), som er udviklet herom.
2. Trafiklovenes teori.
Efterspørgslen efter transport er knyttet til
et geografisk område, f. eks. et helt land, et
distrikt eller en by. I mange tilfælde er specielt
efterspørgslen efter trafik mellem to områder
eller på en given trafikvej af interesse. Da trafikefterspørgslen
varierer kraftigt med tiden,
må den for et givet trafikmiddel i en given trafikforbindelse
analyseres i et bestemt tidsrum.
Der foreligger ofte substitutionsmuligheder
mellem forskellige trafikmidler og -veje.
Efterspørgslen efter trafik, som er et økonomisk
gode, forudsættes normalt bestemt af forbrugernes
præferencer og indkomstforhold,
godets pris og priserne på substituerende goder.
I princippet kan efterspørgslen bestemmes ved
en funktion, hvori disse faktorer indgår.
For personbiltrafikken svarer prisen i efterspørgsels
funktionen til den enkelte bilists rejseomkostning.
Rejseomkostningen kan dog ikke
konstateres med samme sikkerhed som f. eks.
prisen på en jeri?banerejse. Bilisten kan ved
sine overvejelser regne med gennemsnitsomkostningerne
pr. kørt kilometer eller kun med
grænseomkostningerne for den foreliggende
rejse. Disse synspunkter vil antagelig ofte blive
sammenblandet. Da afgifter på bilkørsel påvirker
den efterspurgte transportmængde på samme
måde som egentlige kørselsomkostninger,
må der tages hensyn til efterspørgselselasticiteten
ved fastsættelse af en afgift for at benytte
en given trafikvej.
Med henblik på en konkret bestemmelse af
efterspørgslen efter trafik for en given trafikforbindelse
mellem to områder kan man tage
udgangspunkt i en af de foreliggende rejselovsformler.
Blandt de hyppigst anvendte er følgende:
hvor T er antal rejser pr. tidsenhed mellem to
områder, Pi og P2 er indbyggertallene i de to
områder, d er afstanden mellem områderne, x og
k er konstanter.
De enkelte personer, der indgår i Pi og P2,
151