Søgbar version

I udtalelsen anføres derefter, at de kontinuerlige
prøvekerner er undersøgt af Mohrén, og at
resultatet herfra findes i et bilag til udtalelsen.
Af prøvekernerne er udtaget jordprøver, som
er blevet undersøgt på instituttets laboratorium
efter anvisning af overinspektør B. Jakobson.
Undersøgelserne har bestået i kompressionsforsøg
og skæreforsøg på prøver fra borehul 1, en
bestemmelse af kornfordelingen af prøver fra
borehul 2, en bestemmelse af rumvægte fra
begge borehuller samt vandindhold og konsistensgrænser
for prøver fra borehul 1. Resultaterne
af de forskellige undersøgelser og vægtsonderingen
såvel som rækkefølgen af jord- og
bjergarter i de to borehuller er der gjort rede
for i bilag til udtalelsen. I udtalelsen anføres
herefter følgende.
Ude i Sundet løber i retning NNV-SSO en
forkastningslinie, og vest for denne ligger lagene
sænket 1000-1500 m i forhold til lagene øst
derfor. Øst for forkastningslinien, altså på den
svenske side, ligger der nærmest under Sundets
bund et formodentlig kun få meter tykt lag af
moræneler og derunder i det væsentlige lerskifer
til betydelig dybde (godt og vel 40 m i borehul
1). Foroven og i den dybde, hvori fundering
kan komme på tale, indeholder lerskiferet 1er af
omtrent samme konsistens som moræneleret.
På den danske side af forkastningslinien ligger
der fra Sundets bund og nedefter et omkring
20 m tykt lag sand, hvilende på kridtkalksten.
Sandet indeholder lag af sandblandet dynd ned
til betydelig dybde. I borehul 2 er iagttaget 1—10
cm tykke sandholdige dyndlag indtil en dybde
af 9 m, og derunder her og dér nogle tyndere
lag. Sandet synes at være nogenlunde fast lejret.
Det har ensartede kornstørrelser og ligger i
mellemsands- og delvis i grovsandsfraktionen.
Overgangen fra den svenske til den danske
rækkefølge i jord- og bjergarterne sker omtrent
midt i Sundet i en række forkastninger i en
brudzone. Det kan endvidere påregnes, at i
denne brudzone, som må antages at falde sammen
med dybderenden, består Sundets bund af
dårligt bjerg. Forkastnings- og brudzonen omfatter
grænsen mellem kridtformationen og
rhät-lias, hvorfor kridtformationen ikke findes
på den svenske side.
Under henvisning til forhandlingerne ved et
møde i september 1958 mellem repræsentanter
for de tekniske ekspertgrupper og de geologiske
og geotekniske eksperter om bundforholdene i
Højstrup-Sofierolinien har udtalelsen følgende
bemærkninger om, hvad der for broens fundering
kan anses for rimeligt på nuværende projekteringsstadium.
Pillerne for bro fagene på 100 m og 150 m
på den svenske side funderes i en dybde af
4,0 under Sundets bund. Tilladelig belastning
af grunden (middelbelastning ved normalt
belastningstilfælde) kan sættes til 4 kg/cm 2 .
Pillerne for de store fag over skibsfartsrenderne
funderes i en dybde af 6,0 m under bunden.
Tilladelig påvirkning af grunden (middelbelastning
ved normalt belastningstilfælde)
kan sættes til 10 kg/cm 2 .
Pillerne for de 150 m og 100 m brospænd på
den danske side funderes i en dybde af 9,0 m
under bunden. Den tilladte påvirkning af bunden
bestemmes efter anvisningerne i Väg- och
vattenbyggnads styrelsens »Konstruktionsnormer
I« fra 1947 for plader på sand.
Beskyttelse mod erosion bør udlægges omkring
pillerne for de 150 m og 100 m brospænd
på den danske side, hvor det øverste lag består
af sand. Beskyttelseslagets nærmere udformning
bestemmes gennem modelforsøg. I øvrigt
skulle erosionsbeskyttelse omkring bropillerne
formentlig kunne undværes.
I udtalelsen fremhæves, at der må foretages
boring for hver enkelt bropille, inden broen
bygges.
141