Søgbar version

Sammenligning mellem fast forbindelse mod syd ved K—Al og mod nord ved H—H.
selsomkostninger, der ville være forbundet med
at benytte den længere vej, jfr. bilag 7.7.
For lastbiltrafikken er skelnet mellem kortog
langdistancetrafik. Sammenligninger mellem
lastbiltrafikkens kørselsomkostninger er derefter
blevet begrænset til langdistancetrafikken, der
skønnes at komme til at udgøre ca. 75 °/o af
den totale lastbiltrafik ov2r Sundet. For denne
trafik er forudsat en fordeling mellem udgangs-
og bestemmelsesområde omtrent som for
personbiltrafikken over lange afstande ved
færgefart alene. Det må lier erindres, at godstrafikken
er skønnet at blive af næsten samme
omfang ved alle de betragtede alternativer med
fast vejforbindelse.
I ovenstående tabel er anført resultatet af
disse beregninger, idet trafikanternes fordel ved
én linie fremfor en anden er udtrykt i mill. kr.
For den trafik, der ventes at ville krydse
Sundet, uanset hvilken fast forbindelse der
110
etableres, herunder størstedelen af fjerntrafikken,
vil der ud fra denne beregning af trafikanternes
totale kørselsomkostninger være
størst fordel ved en vejforbindelse i H-H linien,
idet kørselsomkostningerne her vil være mindre
end ved en fast sydlig vejforbindelse, medens
der for den nytilkomne trafik, navnlig lokaltrafik,
vil være størst fordel ved en fast sydlig forbindelse.
Ved afgiftsbelagt fast forbindelse opnås en
samlet nettofordel ved H-H linien. Ved en afgiftsfri
fast forbi ndelse opnås; derimod en nettofordel
ved en sydlig fast forbindelse, hvilket
har sin årsag i, at afgiftsfrihed i ganske særlig
grad påvirker lokaltrafikkens omfang.
Foretages sammenligning mellem kombinerede
vej- og baneforbindelser, øges fordelen ved
H-H linien. Nettofordelen ved H-H linien er
således for en afgiftsbelagt forbindelse beregnet
til at blive omkring 50 °/o større end ved vej
Sammenligning mellem sydlig, henholdsvis nordlig vejforbindelse over for såvel sydlig
som nordlig vejforbindelse, inklusive nordlig bane.