26.07.2013 Views

Søgbar version

Søgbar version

Søgbar version

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

hvorved der kan sikres hyppige søværts forbindelser

på et stort antal ruter mellem forskellige

havne på de to kyster. Fortsat færgedrift

kræver imidlertid som nævnt stadig investeringer,

som sammen med de løbende driftsog

vedligeholdelsesomkostninger vil resultere i

stadig stigende udgifter, der stort set vil følge

trafikomfanget, medens omkostningerne ved fast

forbindelse vil være omtrent uforandrede, når

forbindelsen først er etableret. Den reelle samfundsøkonomiske

belastning ved etablering af

en fast forbindelse er således knyttet til den

relativt korte anlægsperiode, i hvilken det tillige

er nødvendigt at opretholde færgedrift.

De samfundsmæssige omkostninger efter anlægsarbejdets

afslutning er derimod minimale

ved en fast forbindelse. Heraf følger, at takstfastsættelsen

ved færgedrift er stærkt afhængig

af de stadig påløbende omkostninger, medens

der ved en fast forbindelse med tilstrækkelig

kapacitet opnås en langt større frihed i takstfastsættelsen.

Ved færgedrift må det endvidere tages i betragtning,

at en væsentlig øget trafik tværs over

Sundet vil kunne skabe vanskeligheder for søfarten,

idet antallet af situationer, der indebærer

risiko for kollision, selvsagt øges med stigende

færgetrafik.

Af de foretagne tekniske undersøgelser fremgår,

at det ikke synes forbundet med tekniske

vanskeligheder at tilvejebringe en fast forbindelse

over Øresund, og vurderingen af, om

færgefarten bør erstattes af en sådan forbindelse,

kan derfor alene afgøres under hensyn

til økonomiske, trafikale og samfundsmæssige

overvejelser.

Anlægges en fast forbindelse, må det dog

ventes, at der fortsat vil være grundlag for nogen

færge- og bådtrafik. Ved fast forbindelse

for såvel vej- som banetrafik vil behovet for

supplerende færgefart imidlertid være ret begrænset.

Navnlig bortfaldet af den omfattende

togfærgetrafik vil medføre betydelige besparelser,

hvilket må tages i betragtning ved vurderingen

af alternativer for såvel vej- som banetrafik.

Hertil kommer, at de foretagne økonomiske

sammenligninger mellem forskellige alternative

løsninger viser, at trafikken omkring 1980

vil kunne betjenes til omirent samme omkostninger

ved en nordlig kombineret forbindelse

med supplerende færgefart som ved færgefart

alene. Tages der tillige hensyn til de forøgede

indtægter, der ved fast forbindelse vil kunne

opnås med uforandrede takster, viser en sam-

22

menligning på. driftsøkonomisk grundlag, at

nævnte nordlige kombinerede forbindelse vil

give et betydeligt nettooverskud i forhold til

færgefart alene allerede fra begyndelsen af

1970-erne. Navnlig på lidt længere sigt er fordelene

ved fast forbindelse betragtelige, hvilket

også gælder andre alternativer, der efterhånden

ligeledes fremtrader som mere gunstige end

færgefart alene.

For trafikanterne er der endvidere åbenbare

fordele i form af kortere rejsetid, ligesom etablering

af en fast forbindelse indebærer en meget

betydelig kapacitetsudvidelse i forhold til færgedrift,

samtidig med, at ventetider og kødannelser

skulle blive næsten elimineret. For jernbanetrafikkens

vedkommende opnås yderligere fordele

ved, at rangerarbejde på færgestationerne

kan bortfalde.

Ved stillingtagen til en fast Øresunds-forbindelse

er det endvidere af betydning, at det

må anses for overvejende sandsynligt, at en fast

forbindelse over Store Bælt vil være etableret

inden udgangen af 70-erne. I så fald vil en

fast Øresunds-forbindelse kunne blive et led i

en ubrudt forbindelse fra den skandinaviske

halvø til Kontinentet.

På denne baggrund synes en fast forbindelse

på længere sigt: derfor at være den bedste løsning

på de voksende trafikproblemer, og efter

udvalgenes opfattelse er det tidspunkt, hvor det

må anses for nødvendigt, at der træffes principiel

beslutning i spørgsmålet, nu ved at nærme

sig. En principiel stillingtagen må endvidere

anses for ønskelig af hensyn til de beslutninger,

der i øvrigt er påkrævede i forbindelse med

planlægningen af den fremtidige færgefart på

Sundet.

Det er klart, at en fast forbindelse i begge

linier vil give den største trafik over Sundet,

ligesom dette vil være den løsning, der vil

medføre den korteste rejsetid og de mindste

rejseomkostninger for trafikanterne uanset udgangspunkt

og endemål. For at opnå denne

virkning må en sådan løsning omfatte vejforbindelser

med stor kapacitet i begge linier og

i mindst én af dem endvidere en jernbaneforbindelse.

En sådan løsning vil imidlertid være

langt dyrere i anlægsomkostninger end blot én

fast forbindelse, og deri vil endvidere inden for

den af udvalget undersøgte tidsperiode indtil

år 2000 være driftsøkonomisk mindre gunstig.

Da det endvidere overhovedet forekommer urealistisk,

at begge forbindelser skulle kunne blive

bygget samtidig, må hovedspørgsmålet blive, om

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!