Søgbar version

København-Malmøområdet og på omkring 5
knob i Helsingør-Helsingborgområdet. Af foreliggende
målinger fremgår endvidere, at sommerhalvåret
byder de roligste strømforhold og
således er gunstigst for udførelse af funderingsarbejder.
Yderligere oplysninger om strømforholdene
findes i bilag 5.2.
2.3. Hensyn til skibsfarten
I forbindelse med undersøgelserne om anlæg
af en bro over Store Bælt har det danske udenrigsministeriums
sagkyndige i folkeret i en udtalelse
den 4. februar 1957 behandlet spørgsmålet
om gennemsejlingsretten i bæltet. I henhold
til udtalelsen (bilag 5.3.1.) er denne ret
bestemt dels af folkeretlige sædvaneregler, dels
af bestemmelser i traktaten af 14. marts 1857
om »Sund- og bælttoldens afløsning«. Disse
regler og bestemmelser gælder også for skibsfarten
gennem Øresund. I udtalelsen fremhæves
det, at der ud fra sædvanlige folkeretlige synspunkter
ikke foreligger noget til hinder for at
bygge en bro over Store Bælt under forudsætning
af, at den udformes således, at den ikke
hindrer de største fartøjer i at passere. Denne
opfattelse er også anset for at være gældende
for en fast forbindelse over Øresund. Det svenske
udenrigsdepartements daværende sagkyndige
i folkeret har i et P.M. af 9- januar 1958 (bilag
5.3.2.) erklæret sig helt enig i de konklusioner,
som er fremført i den danske udtalelse.
Kravet om, at broen skal udformes således,
at den ikke indebærer nogen hindring for de
største fartøjer i at passere, er i udtalelsen præciseret
derhen,
at gennemsejlingshøjden må opfylde disse krav,
at bropillernes placering må være en sådan, at
passage ikke vanskeliggøres, og
at begge disse krav må opfyldes i alt fald med
hensyn til det eller de sejlløb, der normalt
benyttes af den internationale skibsfart som
gennemsejlingsfarvand mellem Nordsøen og
Østersøen, men ikke nødvendigvis sekundære
sejlløb.
2.3.1. Fri gennemse jlingshøjde.
Efter indhentede oplysninger om de største
mastehøjder for eksisterende skibe skulle en fri
højde på ca. 61 m være nødvendig, hvis alle
fartøjer skulle kunne passere uhindret under en
bro. Af de foreliggende oplysninger fremgår
det imidlertid også, at det kun er for et begrænset
antal fartøjer, at mastehøjden overstiger
55 m.
En undersøgelse af den frie højde under
eksisterende og projekterede broer har vist, at
en fri højde på over 55 m kun forekommer ved
et mindre antal broer.
2.3.1.1. Køb en havn-Malm ø o m rådet.
Skibsfarten gennem den sydlige del af Øresund
foregår hovedsagelig gennem Drogden og
Flinterenden. Desuden foregår nogen trafik
gennem Trindelrenden ved den svenske kyst og
gennem Saltholmrenden øst for Saltholm. I
Drogden er dybden i sejlløbet ved DV 8,0 m og
i Flinterenden 7,2 m.
Forbindelsen i Saltholmlinien vil som tidligere
nævnt blive udført som en tunnel på
strækningen mellem Amager og Saltholm. Da
tunnelen er påregnet lagt i en sådan dybde, at
dybden i sejlløbet kan forøges til ca. 12 m, vil
skibsfarten gennem Drogden ikke blive påvirket
af den faste forbindelse.
For Flinterenden og Trindelrenden har søfartsmyndighederne
anset en fri højde på 45 m,
henholdsvis 25 m over normalt højvande for tilstrækkelig,
og for Saltholmrenden er foreslået
en fri højde på 15 m over DV. I den ved den
svenske kyst beliggende Lernackrende har arbejdsgrupperne
regnet med en fri højde på
20 m over DV.
2.3.1.2. Helsingør-Helsingborgområdet.
Det danske forsvarsministerium har bl. a. under
henvisning til Danmarks forpligtelser efter
Øresunds-traktaten anbefalet, at man ved en bro
i Helsingør-Helsingborgområdet regner med
en sejlfri højde på ikke under 55 m.
Københavns havnevæsen har foreslået, at den
fri højde sættes til 55 m, idet alle de handelsskibe
og rutebåde, som nu normalt anløber Københavns
havn, derved skulle kunne passere under
broen.
De svenske søfartsmyndigheder har ment, at
en fri højde på 45 m skulle være tilstrækkelig.
Udvalgene er enige om som hovedalternativ
at regne med en fri højde over normalt højvande
på 55 m.
69