Søgbar version

Bundundersøgelser i Øresund mellem Helsingør og Helsingborg
Da bundforholdene i Øresund mellem Helsingør
og Helsingborg er mindre godt kendt,
har man anset det for nødvendigt i forbindelse
med Øresundsudvalgenes overvejelser at udføre
visse bundundersøgelser i denne del af Sundet.
Bundundersøgelserne har omfattet:
Seismiske undersøgelser.
Kolvlodsboringer (boringer med stempelbor).
Kerneboringer.
Desuden er der udført laboratorieundersøgelser
af de optagne jordprøver samt visse sonderinger
med belastet bor på den danske side.
1. Seismiske undersøgelser.
De seismiske undersøgelser er udført af Aktiebolaget
Elektrisk Malmletning i tiden 10. august—25.
september 1955 og har omfatttet målinger
dels i en tidligere aktuel tunnellinie - betegnet
med A på planskitsen på bilag 5.1.1. - fra et
punkt ca. 1 km SV for færgelejerne i Helsingør
til Helsingborg søbadeanstalt,
dels i en brolinie - betegnet Pålsjölinien og
mærket B på ovennævnte planskitse - fra Marienlyst
umiddelbart nord for Helsingør til Vikingstrand
ca. 4 km nord for Helsingborgs
centrum og
dels i en brolinie — betegnet Sofierolinien og
på ovennævnte planskitse betegnet med C — lidt
nord for linie B.
På planskitsen findes tillige indtegnet Højstrup—Sofierolinien
og den nu aktuelle tunnellinie.
Undersøgelserne er udført med anvendelse
af den seismiske refraktionsmetode, der er baseret
på, at elektriske vibrationer forplanter sig
med forskellig hastighed i forskellige jordlag
og bjergarter, således at hastighederne er større
i bjergarterne end i løse jordlag.
Aktiebolaget Elektrisk Malmletning har den
8. december 1955 afgivet en udtalelse om målingerne.
Ifølge denne svarer de ved malingerne
Bilag 5 . 1
fremkomne hastigheder sandsynligvis til følgende
materialer i jordlagene:
1500-1700 m/s sand- og grusmateriale.
1800-1900 m/s moræne.
2000-2100 m/s fastere moræne eller fint
sand.
2200-2300 m/s sandsten eller kalksten nærmest
under de kvartære dannelser.
2500 m/s fastere lag af sand- eller kalksten.
2800 m/s sandsten på større dybde (eller
kalksten på den danske side).
Resultatet af målingerne er vist som længdeprofiler
på bilag 5.1.1.
Om de undersøgte linier fremføres der i udtalelsen
i øvrigt følgende:
Linie A. Den oprindelige tunnellinie.
På den svenske side er hastigheden i de øvre
lag ned til 35 m vanddybde 2000-2200 m/s
med undtagelse af nogle lokale meget tynde lag,
hvor hastigheden er 1700-1800 m/s. Et lag
med hastigheden 2800 m/s er også konstateret.
I en afstand af 2500 m fra den svenske kyst falder
grænsen for laget med hastigheden 2500
m/s brat, hvorefter forekomsten af dette lag
ikke har kunnet påvises på en strækning af ca.
1000 m. I dybderenden begynder et lag med en
hastighed på 1700 m/s. Dette lag, som har en
største tykkelse på ca. 18 m, forsvinder senere
praktisk taget i et punkt nærmere den danske
kyst, hvor laget med hastigheden 2500 m/s, som
på ny har vist sig i kurverne, nu ligger nær op
mod havbunden. Længere inde mod den danske
kyst tager laget med 1700 m/s til i tykkelse.
Ved et studium af profilerne finder man et
større antal niveauændringer med karakter af
spring i lagene med hastigheder 2200 og 2500
m/s, spring, som sandsynligvis angiver forkastningslinier.
Linie B. Pålsjölinien.
I linie B ligger tynde lag med hastigheder
1800 og 2000 m/s over lag med hastigheder
137