Søgbar version

indtægtsmuligheder ved persontrafikken over
Øresund er det nødvendig!: at foretage et skøn
over den samlede trafiks fordeling på de forskellige
trafikmidler, d.v.s. dels trafik på den
faste forbindelse og den resterende trafik til
søs, dels for så vidt angår den faste forbindelse
trafikkens fordeling på de forskellige befordringsmuligheder.
Ved vurderingen af den faste
forbindelses økonomi ud fra et samfundsøkonomisk
synspunkt er det således ikke tilstrækkeligt
alene at se på omkostninger og indtægter
ved trafikken på denne, men det er tillige
nødvendigt at tage hensyn til forskydningerne i
udgifter og indtægter ved færge- og bådforbindelserne.
Ved opstillingen af et sådant fordelingsskema
for den samlede persontrafik har det været
nødvendigt at anvende grove skøn. Som grundlag
herfor er benyttet oplysninger fra undersøgelserne
i 1954-55 og 1959 om rejsernes udgangspunkt
og bestemmelsessted, jfr. kap. 2.
Disse oplysninger omfatter imidlertid den samlede
trafik og dermed også indkøbs- og restaurationsrejser,
som ikke omfattes af den opstillede
prognose, og disse oplysninger har således
ikke kunnet benyttes direkte. Endvidere er benyttet
de foran omtalte erfaringer vedrørende
tidsfaktorens og rejseudgifternes rolle ved trafikanternes
valg af rejsemiddel og rejserute.
Korrektioner er dog foretaget bl. a. under hensyntagen
til forskellene i billetpriser ved de
forskellige rejsemåder.
For så vidt angår personbiltrafikken er det
skønnet, at ved afgiftsbelagt fast vejforbindelse
i K-M linien vil ca. 40 % af den trafik, der
påregnes ved færgefart alene, benytte færge
på H-H ruten. Ved kombineret vej- og baneforbindelse
i K—M linien skønnes derimod kun
10 °/o af personbiltrafikken at ville benytte færgerne
på H-H ruten. Den betydeligt mindre andel
i sidste tilfælde må ses på baggrund af den
mindre turtæthed på færgeruterne.
Hvis den faste forbindelse lægges i H-H
linien, beregnes overførslen af personbiler i
den sydlige del af Sundet at ville blive ganske
ringe. Bliver der kun tale om fast jernbaneforbindelse
i H—H linien, må der regnes med,
at samtlige biler benytter færgeruterne, men
det kan ikke anses for udelukket, at biloverførsel
også kan ske med specielle vogne på
den faste jernbaneforbindelse. Denne mulighed
er der dog her set bort fra.
Ved afgiftsfri fast forbindelse i K-M linien
er det skønnet, at: andelen af personbiler, som
benytter færgerne på H-H ruten, vil blive ca.
25 °/o ved vejforbindelse og ca. 5 °/o ved vejog
baneforbindelse, beregnet på grundlag af forventet
personbiltrafik ved færgefart alene.
Ved skønnet over, hvorledes persontrafikken
fordeler sig på henholdsvis bådrejser og togeller
busrejser via den faste forbindelse, er der
regnet med, at der efterhånden vil blive indsat
både, som vil være indrettet til hurtig og bekvem
personbefordring, hvorimod der ikke er
taget hensyn til muligheden for, at der ved
anvendelse af helt nye bådtyper, f. eks. de så-
Persontrafikken over Ørestind 1980, fordelt efter benyttet befordringsmiddel.
Flyvetrafik ikke medregnet.