Søgbar version

i. Indledning
Anlægsomkostningerne for en fast forbindelse
over Øresund vil nå op på et betydeligt beløb,
afhængigt af, hvilken linie og udformning
der vælges. Inklusive renter i anlægsperioden
vil anlægsomkostningen udgøre mellem 540 og
1550 mill. kr. Anlæg af en fast forbindelse vil
således være en betydelig investeringsopgave,
der må passes ind i de to landes investeringspolitik.
Den endelige beslutning i spørgsmålet
om, hvorledes finansieringen af en fast Øresunds-forbindelse
skal tilrettelægges, må træffes
under hensyntagen til den aktuelle finanspolitiske
og almindelige økonomiske situation i
de to lande på det tidspunkt, hvor udgifterne
skal afholdes.
Såvel finansieringen som spørgsmålet om, under
hvilken virksomhedsform anlæg og drift
mest hensigtsmæssigt kan foregå, synes imidlertid
at henhøre under de problemer, der må løses
til sin tid efter forhandlinger mellem interessenterne
ud fra de til den tid gældende forudsætninger.
De efterfølgende, mere summariske betragtninger
må ses på baggrund heraf.
2. Finansiering
De af udvalgene foretagne undersøgelser viser,
at en fast forbindelse allerede i løbet af få
år vil være en samfundsøkonomisk fordel, og at
den i driftsøkonomisk henseende efterhånden
ikke blot vil kunne give overskud, men den vil
også blive mere rentabel end færgedrift. Dette
betyder, at der gennem opkrævning af passende
afgifter i hvert fald kan opnås dækning for
såvel de årlige driftsudgifter som omkostningerne
ved forrentning og afskrivning, således at
en fast forbindelse finansielt vil kunne hvile i
sig selv. Den nødvendige kapital til forbindel-
KAPITEL 8.
Finansiering og virksomhedsform.
sens anlæg skulle således i princippet kunne
fremskaffes over kapitalmarkedet.
3. Finansieringsform
Der foreligger principielt tre muligheder for
finansieringen, nemlig ren statsfinansiering,
blandet: stats- og privatfinansiering og endelig
ren privat finansiering.
Ved statsfinansiering vil de fornødne midler
kunne stilles til rådighed via de svenske og danske
statsbudgetter i aftalt delingsforhold eller
gennem oprettelse af et statsligt interessentskab
med en grundkapital, der tilvejebringes af de to
stater, medens restkapitalen optages på de to
landes kapitalmarkeder og/eller i udlandet.
Ved en blandet statslig og privat finansiering
må forudsættes dannelsen af et særskilt selskab,
hvori de to stater og de private interessenter
indskyder enten hele eller en del af den nødvendige
kapital, eventuelt i form af aktier. I
sidstnævnte tilfælde vil restkapitalen kunne tilvejebringes
inden for de to lande og/eller i udlandet.
En ren privat finansiering kan selvsagt kun
ske ved, at et privat foretagende erholder koncession
på forbindelsen. Den nødvendige kapital
må i så fald principielt fremskaffes af de
private interessenter dels gennem aktietegning,
dels gennem lån på kapitalmarkederne. Under
visse forhold kan det dog vise sig hensigtsmæssigt,
at staterne afgiver en vis garanti for låneforpligtelserne.
Denne finansieringsform udelukker
i øvrigt ikke, at staterne bidrager til den
nødvendige anlægskapital gennem et fast lån.
Ved blandet statslig og privat finansiering vil
det ligesom ved ren privat finansiering være
nødvendigt at opkræve afgifter af de trafikan-
119