Søgbar version

denne linie. På grund af den store afstand fra
kyst til kyst, ca. 20 km, og den relativt store
vanddybde ville anlægsudgiften tillige blive stor
sammenlignet med udgifterne ved andre forslag.
Forslaget er derfor henlagt uden yderligere
undersøgelse.
1.4. Helsingør - Helsingborg
I Helsingør-Helsingborgområdet er i hovedsagen
undersøgt 3 beliggenheder af en fast forbindelse,
nemlig Snekkerstenlinien syd for de to
byer, tunnellinien mellem de mere centrale dele
af byerne og forskellige brolinier umiddelbart
nord for byerne.
1.4.1. Snekkerstenlinien.
Snekkerstenlinien udgår fra den danske side
fra Snekkersten og slutter til den svenske kyst
ved Råå. Denne forbindelse, som ville få en
længde på ca. 9 km fra kyst til kyst, var tænkt
bygget som en kombineret motorvejs- og jernbanebro.
Da en sådan bro ville blive til ulempe
for skibstrafikken på havnene tæt syd for Helsingborg,
har linien ikke kunnet tiltrædes ud fra
skibsfartssynspunkter. Tilslutningerne ville for
såvel motorvej som jernbane blive vanskelige at
løse på tilfredsstillende måde på den svenske
side. Da en broforbindelse i denne linie desuden
ville blive væsentlig dyrere end i de foreslåede
linier nord for Helsingør-Helsingborg,
har man ikke fundet anledning til at undersøge
forslaget nærmere.
1.4.2. Tunnellinien.
I denne linie er regnet med tunnel for en
jernbaneforbindelse, udgående fra jernbanestationen
i Helsingør, gående under Sundet fra et
punkt ved nordsiden af lystbådehavnen ved
Kronborg søbad til et punkt på den svenske
kyst umiddelbart nord for Helsingborg søbadeanstalt,
hvorfra den føres ind til Helsingborg
centralstation. Tunnelen er foreslået udført som
en såkaldt sænketunnel beliggende på Sundets
bund. Et alternativ med en tunnel sprængt eller
boret i den faste undergrund har også været
overvejet. Tunnellinien er senere behandlet nærmere.
1.4.3. Højstrup—Sofierolinien og andre linier
nord for byerne.
Pålsjölinien blev ved projekteringernes begyndelse
anset for at give det bedste forløb for
en broforbindelse i Helsingør-Helsingborgområdet.
Linien skulle udgå fra et punkt ca. 600
m nord for Marienlyst badehotel på den danske
side og slutte til den svenske kyst ca. 300 m nord
for Pålsjö skole.
Under projekteringsarbejdet viste det sig
imidlertid, at en forbindelse i denne linie ville
indebære visse ulemper for Helsingborg og Helsingør
byer, og at en nordligere beliggenhed
ville være fordelagtigere for bl. a. byernes udbygningsplaner.
De tekniske arbejdsgrupper har
på denne foranledning undersøgt alternative
linieføringer nord for Pålsjölinien, og det har
herved vist sig, at en broforbindelse i Helsingør
-Helsingborgområdet bør lægges i Højstrup-
Sofierolinien, som er beliggende ca. 700 m nord
for Pålsjölinien. I denne linie har der været
undersøgt dels en kombineret motorvejs- og
jernbanebro, dels en bro alene for motorvej
og dels en bro alene for jernbane. Disse alternativer
beskrives senere mere indgående.
1.5. Hovedalternativer for linieføringen
Efter den udskillelse af mulige linieføringer,
der er gjort rede for i det foregående, er der
følgende hovedalternativer tilbage:
Saltholmlinien (Kastrup — Saltholm — Limhamn)
med forbindelse
alene for motorvej,
for både motorvej og jernbane.
Tunnellinien (Helsingør-Helsingborg)
med forbindelse
alene for jernbane.
Højstrup-Sofierolinien (nord for Helsingør-
Helsingborg)
med forbindelse
for både motorvej og jernbane,
alene for motorvej,
alene for jernbane.
2. Forhold og forudsætninger, som indvirker
på udformningen af forbindelsen
2.1. Bundforhold og vanddybde
Teknikergrupperne har om bundforhold og
bundundersøgelser i København-Malmøområdet
og Helsingør-Helsingborgområdet ført forhandlinger
med Statens geotekniske institut i
67