26.07.2013 Views

Søgbar version

Søgbar version

Søgbar version

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Lydhastigheden 1500-1900 m/s blev i overensstemmelse<br />

med Aktiebolaget Elektrisk Malmletning<br />

bedømt til at svare til løsere jordlag og<br />

ikke til bjerg. Det blev endvidere anset for<br />

sandsynligt, at lydhastighederne 2000-2100 m/s<br />

svarede til jordlag, men det kunne dog tænkes,<br />

at også stærkt forvitret bjerg kunne have disse<br />

hastigheder. Lydhastighederne 2200-2300 m/s<br />

svarer sandsynligvis til bjerg. Det fremhævedes,<br />

at selv stærkt pakket moræne kunne have en<br />

lydhastighed på 2300 m/s, således at lydhastigheder<br />

på 2200-2300 m/s ikke med sikkerhed<br />

kan siges at svare til bjerg. Lydhastigheder på<br />

2400 m/s og derover vil med sikkerhed svare til<br />

bjerg.<br />

Med udgangspunkt i de af Aktiebolaget Elektrisk<br />

Malmletning opgivne profiler og ud fra<br />

kendskab til de geologiske og geotekniske forhold<br />

på den danske og svenske side antoges<br />

bunden på den svenske side at bestå af sandsten<br />

og lerskifer overlejret af løsere jordlag af mindre<br />

tykkelse. Bunden på den danske side måtte<br />

antages at bestå af kalk overlejret af et tykt jordlag,<br />

som i det mindste for den øverste del består<br />

af sand. Særlig i dybderenden, men også på<br />

begge sider af denne måtte antages at forekomme<br />

et stort antal forkastninger, og rækkefølgen<br />

af jordlagene måtte antages at være kompliceret.<br />

At dømme efter de seismiske undersøgelser måtte<br />

det antages, at der også her kunne ligge ganske<br />

tykke jordlag oven på det faste bjerg.<br />

Sammenfattende fastslog man, at de udførte<br />

bundundersøgelser i Helsingør-Helsingborg<br />

området har vist, at bjerggrunden på den østre<br />

side er bar nærmest kysten og i øvrigt overlejret<br />

af jordlag af mindre tykkelse, hvorimod de jordlag,<br />

der på den vestlige side overlejrede den faste<br />

underbund, var betydeligt tykkere. Man var<br />

endvidere enig om, at de udførte undersøgelser<br />

havde givet et groft billede af bundforholdene,<br />

selv om den nærmere beskaffenhed af de løse<br />

jordlag og den faste undergrund samt beliggenheden<br />

af denne sidste ikke er kommet klart<br />

frem. Man anså det derfor for nødvendigt -<br />

selv for et præliminært forslag til en bro eller<br />

tunnel på dette sted — at skaffe sig nærmere<br />

kendskab til jordlagenes og bjerggrundens beskaffenhed<br />

og ligeledes denne sidstes beliggenhed.<br />

For så vidt angår forslaget om en bro var<br />

der herved tænkt på spørgsmålet om tilladelige<br />

belastninger af byggegrunden og størrelsen af<br />

de forventede sætninger og for så vidt angår<br />

forslaget om en tunnel på spørgsmålet om arbejdsmetode<br />

og omkostninger ved udgravnin-<br />

gen. Under hensyn hertil foreslog de sagkyndige,<br />

at man gennem boringer på en række punkter<br />

skulle kalibrere de lag med forskellige lydhastigheder,<br />

som var konstateret ved den seismiske<br />

undersøgelse. Hvis man på denne måde<br />

kunne få klarhed over betydningen af de forskellige<br />

lydhastigheder, ville der kunne skaffes<br />

et betydeligt sikrere billede af de geotekniske<br />

forhold.<br />

For så vidt angår risikoen for bevægelser i<br />

bjerggrunden ved de konstaterede forkastninger<br />

fremhævede de sagkyndige, at denne del af<br />

Øresund med hensyn til jordrystelser havde været<br />

rolig, hvorfor der ikke syntes at foreligge<br />

særlig grund til at frygte bevægelser i bjerggrunden.<br />

Skulle der opstå bevægelser af en størrelsesorden<br />

på nogle få centimeter, ville dette<br />

næppe have nogen betydning for en bro og heller<br />

ikke for en tunnel, der ikke ligger direkte<br />

på eller i bjerg.<br />

3. Kerneboringer..<br />

De af de geologiske og geotekniske eksperter<br />

foreslåede boringer ville medføre betydelige udgifter.<br />

Efter indgående overvejelser besluttedes<br />

det derfor for at begrænse udgifterne at indskrænke<br />

boringerne til to punkter.<br />

Boringerne udførtes i 1958 i den i bilag<br />

5.1.1. angivne linie B. Borehul 1 var beliggende<br />

ca. 1100 m fra den svenske kyst og borehul 2<br />

ca. 1000 m fra den danske kyst.<br />

Boringerne udførtes fra faste stilladser. På<br />

den svenske side, hvor vanddybden var 17 m,<br />

var stilladset udført af et gittertårn af stål, og<br />

på den danske side, hvor vanddybden var ca.<br />

7 m, blev stilladsets arbejdsplatform båret af<br />

4 træpæle, der var nedrammet i sandbunden.<br />

Stilladserne blev opført af den svenske søfartsstyrelse,<br />

som også havde tilsyn med boringerne.<br />

Boringerne udførtes af det svenske Diamant -<br />

bergborrningsaktiebolag. Man gik igennem jordlagene<br />

oven over den faste bjergbund med 4 "<br />

jordbor. Når den faste bjergbund derefter blev<br />

truffet, blev der udført diamantboring med<br />

56 mm huldiameter, hvorved de fremskaf fede<br />

borekerner fik en diameter på 42 mm.<br />

Ved borehul 1 skete prøveoptagningen med<br />

Diamantbergborrningsaktiebolagets rørbor ned<br />

til 10 m dybde under bunden, og derefter udførtes<br />

diamantboringen til ca. 43 m dybde, hvor<br />

boringen afsluttedes.<br />

Ved borepunkt 2, hvor jordlagene øverst består<br />

af sand, skete prøveoptagningen ned til<br />

17 m dybde under bunden med Statens geotek-<br />

139

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!