Søgbar version
Søgbar version
Søgbar version
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Lydhastigheden 1500-1900 m/s blev i overensstemmelse<br />
med Aktiebolaget Elektrisk Malmletning<br />
bedømt til at svare til løsere jordlag og<br />
ikke til bjerg. Det blev endvidere anset for<br />
sandsynligt, at lydhastighederne 2000-2100 m/s<br />
svarede til jordlag, men det kunne dog tænkes,<br />
at også stærkt forvitret bjerg kunne have disse<br />
hastigheder. Lydhastighederne 2200-2300 m/s<br />
svarer sandsynligvis til bjerg. Det fremhævedes,<br />
at selv stærkt pakket moræne kunne have en<br />
lydhastighed på 2300 m/s, således at lydhastigheder<br />
på 2200-2300 m/s ikke med sikkerhed<br />
kan siges at svare til bjerg. Lydhastigheder på<br />
2400 m/s og derover vil med sikkerhed svare til<br />
bjerg.<br />
Med udgangspunkt i de af Aktiebolaget Elektrisk<br />
Malmletning opgivne profiler og ud fra<br />
kendskab til de geologiske og geotekniske forhold<br />
på den danske og svenske side antoges<br />
bunden på den svenske side at bestå af sandsten<br />
og lerskifer overlejret af løsere jordlag af mindre<br />
tykkelse. Bunden på den danske side måtte<br />
antages at bestå af kalk overlejret af et tykt jordlag,<br />
som i det mindste for den øverste del består<br />
af sand. Særlig i dybderenden, men også på<br />
begge sider af denne måtte antages at forekomme<br />
et stort antal forkastninger, og rækkefølgen<br />
af jordlagene måtte antages at være kompliceret.<br />
At dømme efter de seismiske undersøgelser måtte<br />
det antages, at der også her kunne ligge ganske<br />
tykke jordlag oven på det faste bjerg.<br />
Sammenfattende fastslog man, at de udførte<br />
bundundersøgelser i Helsingør-Helsingborg<br />
området har vist, at bjerggrunden på den østre<br />
side er bar nærmest kysten og i øvrigt overlejret<br />
af jordlag af mindre tykkelse, hvorimod de jordlag,<br />
der på den vestlige side overlejrede den faste<br />
underbund, var betydeligt tykkere. Man var<br />
endvidere enig om, at de udførte undersøgelser<br />
havde givet et groft billede af bundforholdene,<br />
selv om den nærmere beskaffenhed af de løse<br />
jordlag og den faste undergrund samt beliggenheden<br />
af denne sidste ikke er kommet klart<br />
frem. Man anså det derfor for nødvendigt -<br />
selv for et præliminært forslag til en bro eller<br />
tunnel på dette sted — at skaffe sig nærmere<br />
kendskab til jordlagenes og bjerggrundens beskaffenhed<br />
og ligeledes denne sidstes beliggenhed.<br />
For så vidt angår forslaget om en bro var<br />
der herved tænkt på spørgsmålet om tilladelige<br />
belastninger af byggegrunden og størrelsen af<br />
de forventede sætninger og for så vidt angår<br />
forslaget om en tunnel på spørgsmålet om arbejdsmetode<br />
og omkostninger ved udgravnin-<br />
gen. Under hensyn hertil foreslog de sagkyndige,<br />
at man gennem boringer på en række punkter<br />
skulle kalibrere de lag med forskellige lydhastigheder,<br />
som var konstateret ved den seismiske<br />
undersøgelse. Hvis man på denne måde<br />
kunne få klarhed over betydningen af de forskellige<br />
lydhastigheder, ville der kunne skaffes<br />
et betydeligt sikrere billede af de geotekniske<br />
forhold.<br />
For så vidt angår risikoen for bevægelser i<br />
bjerggrunden ved de konstaterede forkastninger<br />
fremhævede de sagkyndige, at denne del af<br />
Øresund med hensyn til jordrystelser havde været<br />
rolig, hvorfor der ikke syntes at foreligge<br />
særlig grund til at frygte bevægelser i bjerggrunden.<br />
Skulle der opstå bevægelser af en størrelsesorden<br />
på nogle få centimeter, ville dette<br />
næppe have nogen betydning for en bro og heller<br />
ikke for en tunnel, der ikke ligger direkte<br />
på eller i bjerg.<br />
3. Kerneboringer..<br />
De af de geologiske og geotekniske eksperter<br />
foreslåede boringer ville medføre betydelige udgifter.<br />
Efter indgående overvejelser besluttedes<br />
det derfor for at begrænse udgifterne at indskrænke<br />
boringerne til to punkter.<br />
Boringerne udførtes i 1958 i den i bilag<br />
5.1.1. angivne linie B. Borehul 1 var beliggende<br />
ca. 1100 m fra den svenske kyst og borehul 2<br />
ca. 1000 m fra den danske kyst.<br />
Boringerne udførtes fra faste stilladser. På<br />
den svenske side, hvor vanddybden var 17 m,<br />
var stilladset udført af et gittertårn af stål, og<br />
på den danske side, hvor vanddybden var ca.<br />
7 m, blev stilladsets arbejdsplatform båret af<br />
4 træpæle, der var nedrammet i sandbunden.<br />
Stilladserne blev opført af den svenske søfartsstyrelse,<br />
som også havde tilsyn med boringerne.<br />
Boringerne udførtes af det svenske Diamant -<br />
bergborrningsaktiebolag. Man gik igennem jordlagene<br />
oven over den faste bjergbund med 4 "<br />
jordbor. Når den faste bjergbund derefter blev<br />
truffet, blev der udført diamantboring med<br />
56 mm huldiameter, hvorved de fremskaf fede<br />
borekerner fik en diameter på 42 mm.<br />
Ved borehul 1 skete prøveoptagningen med<br />
Diamantbergborrningsaktiebolagets rørbor ned<br />
til 10 m dybde under bunden, og derefter udførtes<br />
diamantboringen til ca. 43 m dybde, hvor<br />
boringen afsluttedes.<br />
Ved borepunkt 2, hvor jordlagene øverst består<br />
af sand, skete prøveoptagningen ned til<br />
17 m dybde under bunden med Statens geotek-<br />
139