Søgbar version

KAPITEL 6.
Trafikken over Øresund efter etablering af fast forbindelse
i. Generelt
Foran i kap. 4 er søgt opstillet en prognose
for Øresunds-trafikken under forudsætning af,
at denne fortsat skal foregå med færger og både.
Der knytter sig endnu fler2 usikkerhedsmomenter
til et forsøg på at opstille en trafikprognose
under den forudsætning, at der tilvejebringes
én eller eventuelt flere faste forbindelser. I en
række henseender må det dog principielt være
de samme faktorer, der spiller ind og bestemmer
det fremtidige trafikomfang. Dette gælder
således den almindelige tendens til øget rejsehyppighed,
som følger med den stigende velstand
og industrialisering, og den specielle tendens
til øget motorisering og stigende biltrafik,
og det gælder på samme måde den stærke tendens
til voksende godstransport. Prognoserne
over trafikudviklingen under forudsætning af
fast forbindelse er da også baseret på samme
grundlag som i kap. 4.
Tilvejebringelsen af én eller flere faste forbindelser
over Øresund vil dog indføre en række
nye momenter i udviklingen, som gør det
nødvendigt at foretage en selvstændig vurdering
af de fremtidige tendenser.
For persontrafikkens vedkommende er det
ikke uden videre givet, at: den samlede rejsehyppighed
vil forøges, sådan som det normalt
vil forventes, når en fast forbindelse afløser en
færgeforbindelse. For det første må der regnes
med, at den specielle trafik, som beror på afgiftsfriheden
om bord på færger og både, vil
falde bort, og for det andet må det påregnes, at
den lokale personbefordring over den faste forbindelse
næppe bliver billigere end med færge,
og næppe heller nævneværdigt hurtigere, medmindre
befordringen sker med personbil.
Ligesom i kap. 4 er her valgt at se helt bort
fra de særlige indkøbs- og udflugtsrejser, som
har præget persontrafikken i efterkrigsårene.
86
Om den øvrige persontrafik er gjort den antagelse,
at antallet af personbilre j sende vil forøges
springvis i tilfælde af fast forbindelse som nærmere
beskrevet nedenfor, og det er antaget, at
halvdelen af den samlede merbefordring af
personer med personbil er ny persontrafik, medens
den anden halvdel er overflytning af anden
persontrafik til befordring med personbil.
Det er åbenbart, at det ikke så meget er forøgelsen
af det samlede antal personrejser som
forøgelsen i trafikken med personbiler, der er
den vigtige størrelse i overvejelserne over betimeligheden
af etablering af en fast forbindelse.
Medens det i kap. 4 på grundlag af de hidtidige
erfaringer er antaget, at der ved fortsat
færgedrift ville blive tale om en faldende overførselshyppighed
for svenske og danske personbiler,
er her gået ud fra, at der ved etableringen
af den faste forbindelse vil ske en springvis forøgelse
af personbiltrafikken, samt at denne derefter
fremover vil vokse i takt med personbilparken
i Danmark og Sverige, hvilket vil svare
til, at overførselshyppigheden for personbiler,
som er holdt nede af besværet ved færgefarten,
vil stige springvis, når fast forbindelse åbnes.
Det er endvidere antaget, at denne ændring i
overførselshyppigheden vil medføre, at belægningsgraden
i personbilerne bliver reduceret i
forhold til den nuværende relativt høje belægningsgrad
ved færgeoverfarten, samt at den
fremover vil vise en fortsat faldende tendens.
Den største usikkerhed i denne sammenhæng
knytter sig naturligvis til, hvor stort trafikspringet
for personbiler bliver, og der er derfor foretaget
ganske omfattende overvejelser herover.
I adskillige tilfælde er konstateret en sådan
springvis forandring i trafikhyppigheden som
resultat af en forbedring i vilkårene for landtrafikken
ved passage af f. eks. et farvand. Trafiktilvæksten
har imidlertid været meget for-