Søgbar version

fast vejforbindelse ved H-H i så fald bliver
større. Nettofordelen ved H-H linien ville således
ved afgiftsbelagt fast forbindelse blive
50 °/o større end ovenfor anført for et alternativ
udelukkende for vejtrafik, medens nettofordelen
ved K-M linien ved afgiftsfri fast forbindelse
bliver 25 °/o mindre end ovenfor anført.
En tilsvarende beregning er foretaget for et
alternativ med to faste vejforbindelser, en ved
H-H og en ved K-M, sammen med en jernbaneforbindelse
ved H-H. En sådan løsning
med nordlig kombineret forbindelse og sydlig
vej er således sammenlignet dels med nordlig
vej alene, dels med sydlig vej alene.
Ved denne sammenligning er skelnet mellem
den trafik, der vil få den korteste kørestrækning
ved at benytte K-M forbindelsen, og trafik,
der vil få kortest kørestrækning over H-H.
Den første kategori af trafik indeholder trafi-
178
kanter, der ville have valgt vejen over H-H,
såfremt fast forbindelse alene fandtes der, og
den anden kategori indeholder trafikanter, der
ville have valgt vejen over K-M, såfremt fast
forbindelse kun fandtes der. For hver af disse
to grupper af trafikanter er foretaget en beregning
af den kørselsmængde, der spares ved én
løsning med to faste forbindelser. Hensyn er
endvidere taget til værdien af den nye biltrafik,
der ved en sådan dobbeltløsning kommer til
herudover.
Ved en sådan løsning med to faste vejforbindelser
sikres såvel de fordele, en nordlig fast
forbindelse betyder for fjerntrafikken, som de
fordele, en sydlig fast forbindelse betyder for
den største del af lokaltrafikken.
Resultatet af denne sammenligning mellem
to faste vejforbindelser og vejforbindelse i
kun én af linierne fremgår af foranstående
tabel.