Søgbar version

Bilag 5 . 2
Om strømforholdene i Øresund kan der ud
fra tilgængeligt materiale oplyses følgende:
Strømmene i Øresund er hovedsagelig en
nordgående fra Østersøen mod Kattegat og en
sydgående fra Kattegat mod Østersøen. I området
Helsingør-Helsingborg har den førstnævnte
retning fra SSO og den sidstnævnte retning
fra NNV, medens de tilsvarende retninger
i området København—Malmø er SV, henholdsvis
NO.
Strømmenes hovedretning og hastighed i Øresund
og bælterne bestemmes i det store og hele
af vandstandsforskellen mellem Kattegat og
Østersøen. Vandstanden kan i begge disse farvande
variere inden for tet vide grænser, og
niveauforskellen kan, når ydergrænserne nås,
blive op til 3 m.
Vandstandsvariationerne er først og fremmest
forårsaget af vindforholdene. For Kattegats
vedkommende indvirker til en vis grad også
tidevandet, og for Østersøen er variationer i
tilstrømningen gennem floderne af betydning.
De herigennem fremkomne afvigelser fra
geoideoverfladen i Østersøen fremkalder en stadig
vandbevægelse mellem Østersøen og Kattegat
gennem Øresund samt Store Bælt og Lille
Bælt. Med gennemstrøm ningsarealerne i de
snævreste dele som udgangspunkt kan man finde
frem til, at Øresund formidler ca. 20 % af
vandbevægelserne.
Strømmen går oftest nordpå, hvad der er naturligt
som følge af tilstrømningen til Østersøen
fra floderne. Ikke blot ved sydlig, men
også ved østlig og nordlig vind er strømmen i
almindelighed nordgående. Sidstnævnte to vindretninger
forøger nemlig vandstanden i den
sydlige del af Østersøen. Den eneste vindretning,
som efterfølges af sydgående strøm, er
vestenvinden, som driver Østersøens vand mod
øst og således medfører en sænkning af vandstanden
i den sydlige del af Østersøen.
144
Strømforholdene i Øresund
De maksimale strømhastigheder fremgår af
de målinger, som gennem mange år er udført
ved svenske og danske fyrskibe i Øresund.
Af de udgivne redegørelser *) for målingerne
fremgår det, at strømme forekommer både i
området Helsingør-Helsingborg og i området
København-Malmø, og at vandhastigheden
sædvanligvis er større i det førstnævnte område.
De største tal for strømhastigheder, som efter
redegørelserne er målt, er:
Helsingør—Helsingborg
Fyrskibet Lappegrunden
København-Malm ø
Fyrskibet Oscargrunden
Fyrskibet Drog den
Større strømhastigheder kan være forekommet,
idet de her anførte kun angiver forholdene
lige ved fyrskibene. Lappegrundens fyrskib
ligger på den mere grundede danske side af
Øresund, og det er sandsynligt, at vandhastigheden
i selve dybderenden, som er den egentlige
strømrende, er større. Det er også muligt, at
større strømhastigheder er forekommet i området
København-Malmø, og de virkelig store
strømhastigheder kan muligvis være nået op på
6 knob i området Helsingør-Helsingborg og
*) Svensk:
Svenska Hydrografisk-Biologiüka kommissionens
fyrskeppsundersökning (åren 1923-1947).
Kungl. Fiskeristyrelsens Fyrskeppsundersökning
(åren 1948-1950).
Dansk:
Nautisk-Meteorologiske iagttagelser (1881-1896).
observationer (1897-
Meteorologisk Årbog (1899-1959).