Søgbar version
Søgbar version
Søgbar version
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
2200 og 2500 m/s på strækningen fra den svenske<br />
kyst ud imod dybderenden, hvor der begynder<br />
et lag med hastighed 1700 m/s. Dette lag,<br />
som i begyndelsen kun viste sig lokalt, fører ind<br />
imod den danske kyst i en tykkelse på op til<br />
25 m. Der forekommer flere forkastninger i<br />
denne linie.<br />
Linie C. Sofierolinien.<br />
I linie C synes lagene i store træk at have<br />
samme forløb som i B, men med en mere markant<br />
forkastningstektonik. Lagene med hastighederne<br />
2200 og 2500 m/s nærmer sig på tydelig<br />
måde havbunden på flere punkter.<br />
I udtalelsen foretages følgende sammendrag:<br />
Jorddækket på den svenske side af dybderenden<br />
er relativt tyndt, mindre end eller op mod<br />
10 m. Adskillige forkastninger findes inden for<br />
dette område. Ud mod dybderenden bliver forholdene<br />
mere uregelmæssige, og den bjergagtige<br />
underbund er her sandsynligvis meget sønderbrudt.<br />
Ind imod den danske: side tager jordlaget<br />
til i tykkelse og kan her nå op på 35—40 m samtidig<br />
med, at forkastningslinier optræder mere<br />
sjældent.<br />
Da det ikke har været muligt med sikkerhed<br />
at angive, om laget med hastigheden 2200—<br />
2300 m/s svarer til bjerg eller fast moræne, foreslår<br />
aktiebolaget, at dette undersøges gennem<br />
boringer på egnede steder il eks. på den danske<br />
side, hvor det tillige kunne være af interesse at<br />
skaffe sig nærmere oplysninger om sammensætningen<br />
af lag med hastighed af 1700 m/s.<br />
2. Kolvlodsboringer (boringer med stempelbor).<br />
I tiden 30. august-2. september 1955 blev<br />
der foretaget prøveoptagn inger med et såkaldt<br />
kolvlod i de ovennævnte linier A og B. Undersøgelserne<br />
blev foretaget under ledelse af professor<br />
E. B. Kullenberg og blev foretaget fra<br />
undersøgelsesfartøjet »Skagerak«. Som geologisk<br />
og geoteknisk sagkyndig deltog afdøde docent<br />
Carl Caldenius i undersøgelserne, og af en<br />
af Caldenius i december 1955 afgiven udtalelse<br />
om undersøgelserne fremglr bl. a. følgende:<br />
Ved prøveoptagelserne anvendtes 3 og 5 m<br />
lange rør, som med belastning med vægte op til<br />
930 kg udløstes til 5 m frit fald. Rørene kunne<br />
ikke altid trænge ned til morænelaget eller<br />
bjerggrunden, først og fremmest på grund af<br />
et lag af tætliggende morænesten, som enten lå<br />
foroven på bunden eller oftere ved det øverste<br />
sandlags grænse mod underlaget, men selv i de<br />
138<br />
tilfælde, hvor man kun kunne skaffe sig en<br />
prøve af sand ned til morænestenslaget, mente<br />
man dog af sandets sammensætning at kunne<br />
slutte sig til underlagets natur. Hvor underlaget<br />
var moræneler, indeholdt sandets bundlag klumper<br />
af moræneler og, hvor det bestod af en<br />
kridtformation, talrige klumper af kridtkalksten<br />
og flint, og hertil kom, at hele sandlaget i sidstnævnte<br />
tilfælde var hvidgrat af kalksand og<br />
kalkgrus. Oven på juraformation var sandet<br />
rustbrunt.<br />
Det øvre sandlags tykkelse var som regel 1<br />
à 2 m undtagen mellem Lappegrundens fyrskib<br />
og den danske kyst, hvor der i linie B i flere<br />
kolvlodsskud opnåedes prøveoptagninger på<br />
over 5 m's længde: af særdeles velsorteret sand<br />
med 70-80 % i kornstørrelser liggende mellem<br />
0,25 og 0,5 mm. Sandet indeholdt dyndlignende<br />
lag, mjæle og molag i uregelmæssig vekslen<br />
med grovere materiale, sand, grus og sten samt<br />
her og dér slagger og andre affaldsprodukter.<br />
Sandlaget frembød således ikke egnede vilkår<br />
for fundering. På 18-35 m vanddybde fik man<br />
i begge linierne på Sundets bund nordøst for<br />
dybderenden prøver af en særdeles fast moræneler<br />
og af tydeligt la.gdelt 1er, iblandet f inmo eller<br />
mo, men også dette meget fast. Prøverne blev<br />
undersøgt på statens järnvägars geotekniska laboratorium,<br />
og af undersøgelsesresultatet syntes<br />
det at fremgå, at moræneleret og de jordarter,<br />
som er indlejret i dette, eller som under lej rer<br />
dette, frembyder gode forudsætninger for fundering<br />
af en bro eller en tunnel.<br />
Caldenius fremholder fremdeles i sin udtalelse,<br />
at det uden prøveoptagning i større dybde<br />
under Sundets bund, end hvad der hidtil har<br />
kunnet ske, ikke er muligt at udtale sig om,<br />
hvad grænserne mellem de seismiske afsnits forskellige<br />
lydhastigheder betyder. Den seismiske<br />
metode har imidlertid ifølge Caldenius vist sig<br />
at give en ganske god orientering om den faste<br />
bunds beliggenhed.<br />
Drøftelser mellem danske og svenske<br />
geologiske og geotekniske eksperter.<br />
Bundforholdene i den planlagte forbindelse<br />
i Helsingør-Helsingborg området er drøftet ved<br />
et møde mellem danske og svenske geologer og<br />
geoteknikere i Stockholm den 12. januar 1956.<br />
Man behandlede herved særlig de to ovennævnte<br />
udtalelser fra Aktiebolaget Elektrisk Malmletning<br />
og docent Caldenius. Af drøftelserne<br />
fremgik bl. a. følgende:
Change language