Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

litet og klassefællesskabet. Krydstabeller for korrelationen mellem variablene
ses i bilag 1. Teser om, at prioritering af fællesskabet sker på bekostning af
individet eller omvendt, synes her afkræftet. Eleverne i folkeskolen erfarer
derimod, at individualitet og fællesskab er stærkt relaterede. Måske er netop
fællesskabet så fleksibelt, og individet så indstillet på at være åben for det
kollektive, at denne skelnen ikke længere er dækkende. Hermed bekræfter
undersøgelsen de nyere social- og udviklingspsykologiske teorier om
sammenhængen mellem selvet og det sociale, der omtales i begyndelsen af
kapitlet.
Eftersom vi tidligere ofte har fundet klassetrins- og kønseffekter, ligger
det lige for også at foretage denne kontrol på de tre stærkt korrelerede
kernespørgsmål. Vi starter med en kontrol for klassetrin. I tabel 5.4 nedenfor
fremgår de beregnede korrelationskoefficienter for sammenhængen mellem
forudsætningsspørgsmålene på hvert klassetrin (de tilhørende krydstabeller
gengives ikke).
TAB E L 5.4.
Klassetrinnets betydning for styrken af de to centrale korrelationer mellem de liberale og de
republikanske demokratiaspekter
O P LEV E LSE A F G O DT FÆLLES S K AB OG
OPL E VELSE AF F R I H ED TIL A T V Æ R E P Å EGEN MÅ D E
γ - K O E FFICIENT N P 95 PCT.-KONFIDENSINT.
4. klasse 0,30 604 0,000 0,19 – 0,41
5. klasse 0,26 832 0,000 0,17 – 0,35
6. klasse 0,42 616 0,000 0,32 – 0,53
7. klasse 0,43 758 0,000 0,33 – 0,52
8. klasse 0,46 728 0,000 0,36 – 0,56
9. klasse 0,35 664 0,000 0,24 – 0,46
O P LEV E LSE A F AT T I LHØ R E FÆLLES S KABET O G
OPL E VELSE AF F R I H ED TIL A T V Æ R E P Å EGEN MÅ D E
4. klasse 0,39 591 0,000 0,28 – 0,49
5. klasse 0,42 813 0,000 0,33 – 0,51
6. klasse 0,51 600 0,000 0,41 – 0,61
7. klasse 0,52 755 0,000 0,44 – 0,61
8. klasse 0,54 729 0,000 0,45 – 0,63
9. klasse 0,53 653 0,000 0,43 – 0,63
102