Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Opsamlende kan man sige, at de ovenstående resultater tyder på, at diskussion
og afstemning ofte er forbundet med hinanden. Opstillet som alternativer er
der en tendens til, at eleverne foretrækker diskussion frem for afstemning.
Det kan konstateres, at der i større omfang diskuteres før afstemninger på
de ældste klassetrin, samt at der på disse klassetrin oftere opleves uforligelig
uenighed. Drengene er svagt tilbøjelige til at opleve mere uenighed og
ønsker i højere udstrækning at stemme om uenighederne end pigerne.
K l a s sed e m o k r a t i e t i un d e r v i sni n g s s p ø r g små l
Det er én ting at hævde, at det er godt for eleverne at træne sig i at træffe
beslutninger i sociale spørgsmål. Noget andet er faglige spørgsmål. Udøves
der også medbestemmelse på undervisningens form og indhold? Og hvordan
ser denne medbestemmelse i givet fald ud?
Skolehistorisk skal vi blot nogle årtier tilbage, før ingen lærer ville drømme
om at lytte til eleverne i spørgsmål om undervisningens indhold og form.
Men omtrent samtidig med, at elevrådene vandt frem, begyndte nogle
lærere i det små at tage mere højde for elevreaktionerne. Man spurgte
sjældent eleverne direkte, men noterede sig mere deres reaktioner og
prøvede at modificere undervisningen efter, hvad der så ud til at give god
respons. Fra omkring 1970 dukkede et begreb som „deltagerstyring“ op i
den pædagogiske litteratur og foreskrev en mere direkte elevindflydelse på
undervisningen (Illeris, 1974). I disse år ses ret stor pædagogisk uenighed
om dette spørgsmål. Nogle er tilhængere af, at eleverne kan få det såkaldte
ansvar for egen læring, mens andre siger, at det tilfalder læreren som den
professionelle at træffe disse valg.
Vi ser nu et eksempel på en slags elevmedindflydelse i en almindelig
undervisningssituation, en dansktime i 9. klasse (Observation B):
Observation B har et mere entydigt lineært forløb end den tidligere observation
fra klassens tid. Situationen er da også en ganske anden. Læreren har
teten og sætter helt tydeligt rammen for elevernes medbestemmelse. Læreren
opstiller et problem, som eleverne inviteres til at kommentere. Eleverne
diskuterer ikke eksistensen eller relevansen af problemet, men indlader
sig helt og holdent på lærerens dagsorden og diskuterer alene formen for
løsningen af det opstillede problem. Efter at have hørt kommentarerne fra
eleverne opsummerer læreren de mulige løsninger og specificerer et løsningsforslag
og en dertilhørende forudsætning: Eleverne skal indstille sig på
at arbejde aktivt og seriøst med problemet. Klassen samtykker efter at være
116