Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag
Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag
Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
KAPI T E L 7<br />
E L EVE R N E S F O R V ENTNI N G E R<br />
T I L SEN E R E D E M O K R A T ISK<br />
SAM F U N DSDE L T A G E L S E<br />
I voksenlivet kommer den afgørende prøve på værdien af elevernes demokratierfaringer.<br />
Først da vil vi kunne se, om de demokratierfaringer og det<br />
demokratiske sindelag, eleverne erhvervede sig i folkeskolen, er bæredygtigt<br />
for et varigt demokratisk medborgerskab.<br />
Vi har prøvet, om vi kan tage forskud på denne senere erkendelse ved at<br />
stille en række spørgsmål til eleverne i 7.-9. klasse om, hvordan de forventer at<br />
agere, når de er blevet 30 år. Vi har spurgt, om de forventer at stemme ved<br />
folketingsvalgene, og om de forventer at foretage en række andre politiske<br />
handlinger.<br />
Det er nøgternt set et fuldstændigt åbent spørgsmål, om der er nogen<br />
sammenhæng mellem det, de nu siger, de vil gøre, og det, de så rent faktisk<br />
gør lidt over 15 år senere.<br />
Teoretisk set har vi her at gøre med fænomenet „forventning om egen<br />
adfærd“, og spørgsmålet er, om dette fænomen er stabilt eller foranderligt.<br />
Der findes i forskningslitteraturen en række eksempler på, at forventninger<br />
kan have en høj prognostisk eller på anden måde determinerende værdi.<br />
Det er fx velkendt, at lærernes forventninger til elever kan have en betydelig<br />
adfærdsformende kraft, den såkaldte Rosenthal-effekt (Rosenthal &<br />
Jacobsen, 1968). Inden for sundhedsforskningen har et med forventninger<br />
beslægtet subjektivt fænomen, det selvvurderede helbred, vist sig at have en<br />
overraskende høj prognostisk værdi i forhold til den senere sundhedstilstand<br />
(Hollnagel, 1985). Det skal også nævnes, at man inden for udviklingspsykologien<br />
har fundet, at den type forventninger, der kaldes livsmål, altså hvad<br />
individet vil med sit liv, kan have en meget langtrækkende stabilitet (Bühler<br />
& Massarik, 1968).<br />
Vi kan imidlertid intet sikkert vide om, hvorvidt der er stabilitet eller<br />
foranderlighed forbundet med de her kortlagte fremtidsforventninger. Vi er<br />
nødt til alene at tage dem som indikatorer på den demokratiske indstilling,<br />
136