Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

T A B E L 7.3.
Effekter af variablene i den passende model i forhold til forventningen om at stemme til
folketingsvalg i 30-årsalderen
FAKT O R S V ARKAT E G O RIE R E FFE KT PAR AME T E R
SA M L ET EF F E K T A F ” E R D E R
ET GOD T F Æ L L E SSK A B I
D I N K L A S S E ” O G K Ø N I
IN T E RAKT IO N
K A N D U F Å L O V AT VÆRE
P Å D I N H E L T EGEN M Å D E
I D I N K L A SSE?
Dreng Nej, slet ikke -0,47
Dreng Nej, næsten ikke 0,22
Dreng Ja, nogenlunde 0,50
Dreng Ja, meget 1,56
Pige Nej, slet ikke 0,00
Pige Nej, næsten ikke 0,04
Pige Ja, nogenlunde 0,80
Pige Ja, meget 0,81
Nej, slet ikke 0,00
Nej, næsten ikke 0,81
Ja, nogenlunde 0,77
Ja, meget 0,04
K L A SSETRIN 7. klassetrin 0,00
8. klassetrin 0,45
9. klassetrin 0,60
præcist. Effektparametrene er estimater, der er behæftet med en vis usikkerhed,
selvom alle faktorerne i modellen er signifikante (jf. beskrivelsen i
Appendiks).
Af tabel 7.3 fremgår, at størst positiv effekt i retning af forventning om
at ville stemme findes a) hos piger, der vurderer deres klassefællesskab som
meget godt eller nogenlunde godt, b) hos elever, der vurderer deres mulighed
for at være på deres helt egen måde som nogenlunde eller næsten ikke
til stede og c) hos elever på 9. klassetrin. Disse overgås dog af én gruppe, der
når væsentligt højere op, nemlig drenge, der vurderer, at de har et meget
godt fællesskab i klassen. Den eneste egentlige negative effekt findes hos
drenge, der vurderer et godt klassefællesskab som helt fraværende.
Ud fra den antagne kausalmodel og analysen bliver konklusionen i første
omgang, at godt klassefællesskab har en positiv effekt på forventningen
om at ville stemme til folketingsvalg i 30-års-alderen, men at denne effekt
ikke er ens for kønnene. Drengene er mere påvirket af graden af godt fællesskab
end pigerne, der dog er påvirket i samme retning, men i mindre
147