Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

tilstrækkeligt grundlag for at sikre hverken den politiske legitimitet eller
den enkeltes politiske rettigheder til at artikulere sine interesser. I stedet
vægter den republikanske tradition deltagelsesbegrebet og taler for, at kun
gennem borgernes kollektive politiske selvstyre kan de sikre sig mod arbitrær
magtudøvelse.
Det skal understreges, at den republikanske og den liberale demokratitilgang,
som vi her har stillet op over for hinanden, på mange måder lader
sig forene i praksis. Man kan således tænke sig en situation, hvor man på
den ene side beslutter sig for at gøre visse individuelle rettigheder gældende
i liberal forstand. Rettighederne skal sikre individet en sfære, der er fri for
politisk indblanding. Samtidig kan man på den anden side lægge stor vægt på
borgernes aktive deltagelse i den stadige dannelse af det politiske fællesskab.
En sådan integrationsstrategi har fået støtte fra nutidige demokratiteoretikere
som fx Jürgen Habermas (1992) og David Held (1996).
Not e r
1 Det skal hertil bemærkes, at Stuart Mill også har beskæftiget sig med de participatoriske
elementer i demokratiet i Considerations on Representative Government (Mill, 1996) og har
indlemmet socialliberale elementer såsom ideen om sociallovgivning og republikanske
elementer såsom folkeopdragelsen i sin tænkning.
2 Termen bruges blandt andet af Held, der underopdeler både den liberale og den
republikanske tradition i en beskyttelsesmodel og en udviklingsmodel (Held, 1996). Vi
forsimpler her billedet og associerer de to modeller med henholdsvis den liberale tilgang
og den republikanske tilgang (som eksempelvis hos Heywood, 1997)
41