Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

så, at der praktisk talt ikke er nogen kønsforskelle. Den eneste kønsforskel
har pigerne som de mest aktive, og den drejer sig om forventet læserbrevsaktivitet.
De i kapitel 1 præsenterede kønsrolleteorier fører til en forventning
om, at der vil være en overvægt af drenge i de udadrettede politiske
aktiviteter og måske i interessen for politik overhovedet, herunder et punkt
som at diskutere politik med sine venner. Det er derfor interessant, at denne
drengeovervægt overhovedet ikke findes i vores materiale. Det kunne tolkes
som et forsigtigt signal om, at der er mere ligestilling på vej i forhold til
det politiske liv.
Alt i alt er der i vores skitsering af fremtidsforventningerne tegn på, at
en individuel, rettighedsbaseret indstilling præger elevernes demokratiske
sindelag, mens de mere kollektivt orienterede former for politisk deltagelse
ikke er så karakteristiske.
H v i l k e en k e lt e r f a r i n ger ha r bet y d n i n g
f o r el e v e r n e s po l i t i ske en gagem e n t ?
Kan vi nu finde forklaringer på, at nogle elever forventer at blive politisk
engagerede og andre det modsatte? Vi har prøvet parvist at sammenholde
den enkelte forventede aktivitet med hver enkelt af alle de erfaringselementer,
der indgår i undersøgelsen. Her er der især tre spørgsmål fra undersøgelsen,
der giver udslag ved parvise analyser. De tre spørgsmål er fremstillet
i tabel 7.2.
Vi antager, at de tre aspekter har en betydning for forventningerne til
fremtidige demokratiske aktiviteter. Dette gør vi vel vidende, at der vil
kunne være tale om en sammenhæng, der ikke er kausal, men blot er korrelativ.
Med dette forbehold ser vi nu på udslagene fra de tre variable.
Det første spørgsmål handler om ytrings- og meningsfriheden i relation
til læreren. Elever, der erfarer høj ytrings- og meningsfrihed på trods af
uenighed med læreren, tilkendegiver, at de som 30-årige i høj grad vil
stemme ved folketingsvalgene og i øvrigt kæmpe for deres personlige rettigheder.
Disse elever tilkendegiver desuden forventet politisk aktivitet på
alle punkter.
Det andet spørgsmål handler om elevernes vurdering af klassens evne
til at diskutere emner, man er uenige om. Elever, der har gode erfaringer
her, er lidt mere tilbøjelige til at blive politisk aktive over hele spektret af
aktiviteter.
143