Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

Elevmedbestemmelsen er således led i en samfundsudvikling, hvor der gennem nogle årtier er foretaget visse redistributioner af magt og indflydelse, herunder uddelt magt og indflydelse til personer og grupper, der ikke plejede at have det. Et motiv til at foretage en sådan redistribution kan være et ønske om at få de pågældende personer til at blive positive medspillere snarere end nogle, der udviser modstand. Klassedemokratiet kan antage en række forskellige former, når der skal træffes beslutninger. En oversigt over de beslutningsformer, der overhovedet kan komme på tale, finder man i den organisationsteoretiske litteratur. Her gengives en typisk klassisk oversigt over beslutningsformer (Schein, 1969: 53ff): (1) Forslaget overhøres og falder til gulvet („plop decision“) (2) Formanden (her læreren) træffer beslutningen (3) Et mindretal trumfer noget igennem, uden at flertallet når at udtale sig (4) Flertalsbeslutning ved afstemning (5) Konsensusbeslutning (samtykke) (6) Vedtagelse i enstemmighed Ifølge Schein stiller hver af disse former forskellige tidskrav, såvel når beslutningen træffes, som når den skal gennemføres. De har også hver deres psykologiske virkning på deltagernes engagement og opbakning. De første tre metoder er tilsyneladende hurtige og bekvemme, men der kan senere blive problemer med gennemførelse og opbakning, ligesom deltagerne kan opleve passivitet og afmagt. De sidste tre metoder tager mere tid, men giver som regel bedre opbakning og gruppefølelse. Drejer det sig om, at eleverne skal ændre vaner eller opførsel, regnes de sidste tre metoder for langt mere effektfulde (Jacobsen et al., 2003: 48ff). Denne psykologiske virkning af de sidste metoder er bl.a. demonstreret i et klassisk og dramatisk eksperiment af Kurt Lewin. Under 2. verdenskrig udførte Kurt Lewin et forsøg, der viste, at nye, fælles regler i højere grad efterleves, når alle personer i en gruppe får lov til at komme til orde med deres overvejelser (Sjølund, 1965: 210ff; Jacobsen et al., 2003: 48ff). Det bagvedliggende, praktiske formål med forsøget var at motivere amerikanske husmødre til at bruge mere indmad i husholdningen på grund af den generelle fødevaremangel under krigen. Kvinderne blev delt op i grupper, der udsattes for forskellige metoder. Den ene gruppe kvinder skulle lytte til et ekspertforedrag i tre kvarter om 107
de sundhedsmæssige fordele ved at spise indmad efterfulgt af en opfordring til at gå ind for sagen. Den anden gruppe kvinder fik blot præsenteret problemet og diskuterede selv aktivt i tre kvarter. Diskussionen førte frem til en gruppebeslutning om at gå ind for sagen. Nogle måneder senere sammenlignede man adfærden i de to grupper. Forskellen var dramatisk. Kun 3 pct. af deltagerne i ekspertforedraget ændrede spisevaner. Hele 32 pct. af diskussionsdeltagerne ændrede deres spisevaner. Dette og en række beslægtede forsøg tyder stærkt på, at gruppediskussion med efterfølgende fælles beslutning er et særdeles stærkt instrument i klassedemokratiet og den øvrige demokratitilegnelse, hvis det benyttes rigtigt. Blandt andet af den grund ser vi senere i kapitlet på forholdet mellem diskussion og afstemning i klassen. Det skal dog nævnes, at i skoleklassen såvel som i en række andre sammenhænge er der tillige oplagt risiko for en slags pseudodemokrati, hvor læreren lader, som om, han eller hun vil dele magt og beslutninger ud, men i realiteten ikke er indstillet på det. Her kan den psykologiske virkning forventes at blive helt anderledes problematisk. Lad os betragte et eksempel på, hvordan klassedemokratiet udspiller sig i en dansk skole. Vi besøger en 6. klasse, der holder møde i „klassens tid“ – en time, hvor klasselæreren og klassen kan behandle ting, der ligger uden for det snævert faglige. I Observation A optræder tre centrale aktører, nemlig elevrådsrepræsentanterne, læreren og de øvrige elever, dvs. klassen. De tre aktører forholder sig meget forskelligt til de beslutninger, der skal træffes. Beslutningerne drejer sig om forhold, som eleverne har en høj grad af interesse i, men hvor læreren kan forventes at være mindre engageret. De to elevrådsrepræsentanter fremlægger to forslag fra elevrådet, der nok vedrører eleverne som sådan, men alligevel har karakter af noget udefrakommende i forhold til klassens interne forhold. Elevrådsrepræsentanterne er interesserede i at få afgjort klassens stillingtagen. De ønsker således en hurtig afstemning om deres medbragte forslag for at finde ud af, om der er opbakning. Det drejer sig om en fodboldturnering, samt om hvorvidt klassen vil abonnere på en ungdomsavis, der er blevet tilbudt gennem elevrådet. En afstemning vil opfylde repræsentanternes dagsorden om et hurtigt og klart mandat for eller imod, som de kan vende tilbage til elevrådet med. Undervejs i denne beslutningsproces griber læreren ind. Først har indgrebene karakter af at være vejledende for at støtte en rimelig organisering af beslutningsprocessen. For de mere tilbageholdende elevers skyld foreslår læreren en mødeleder, der kan skabe plads til og fokus på fremlæggelsen af 108
Page 2 and 3:
den vordende demokrat - en undersø
Page 4 and 5:
Bo Jacobsen, Flemming Troels Jensen
Page 6 and 7:
INDH O L D Kapitel 1 Skolen som dem
Page 8 and 9:
FORORD Bogen Den vordende demokrat
Page 10 and 11:
KAPI T E L 1 SKO L E N SOM DE M O K
Page 12 and 13:
kratiske færdighedspensum“ indg
Page 14 and 15:
demokratiske erfaringer dannes sål
Page 16 and 17:
at afklare. Det er som udgangspunkt
Page 18 and 19:
så har eleverne her en udstrakt fr
Page 20 and 21:
at knytte sig til de spørgsmål, d
Page 22 and 23:
Det er i vores sammenhæng de sidst
Page 24 and 25:
Nogle forskere argumenterer for, at
Page 26 and 27:
og en tilsvarende øget ligestillin
Page 28 and 29:
hypoteseformuleringer. Det foregåe
Page 30 and 31:
KAPI T E L 2 LIB E R A L E O G R E
Page 32 and 33:
for demokratiske ledere for at legi
Page 34 and 35:
ende er altså, at stemmeafgivelsen
Page 36 and 37:
eskyttende foranstaltninger. På tr
Page 38 and 39:
orger“, idet fællesskabets probl
Page 40 and 41:
gøre demokratiske erfaringer i en
Page 42 and 43:
tilstrækkeligt grundlag for at sik
Page 44 and 45:
F I G U R 3.1. Operationaliseringsd
Page 46 and 47:
Forskellige opvækstmiljøer giver
Page 48 and 49:
stiger ned gennem klassetrinnene. D
Page 50 and 51:
TAB E L 3.3. Elevernes vurdering af
Page 52 and 53:
undersøgte dette og fandt, at de e
Page 54 and 55:
Meget. Ja, det gør jeg faktisk. Fo
Page 56 and 57:
Jeg har det bare sådan, at man ikk
Page 58 and 59: Størsteparten af eleverne er udmæ
Page 60 and 61: elever, der i frikvartererne end i
Page 62 and 63: udtrykke deres individualitet i fol
Page 64 and 65: KAPI T E L 4 FÆL L E S S K A B E T
Page 66 and 67: meratgruppens betydning stiger. Der
Page 68 and 69: gør de ikke i parallelklassen… F
Page 70 and 71: T A B E L 4.1. Elevernes oplevelse
Page 72 and 73: TAB E L 4.3. Elevernes vurdering af
Page 74 and 75: TAB E L 4.6. Sammenhængen mellem e
Page 76 and 77: TAB E L 4.7. Elevernes vurdering af
Page 78 and 79: Den tilsyneladende voksende bevidst
Page 80 and 81: hensyn til selv at føle sig udenfo
Page 82 and 83: Det er godt. Vi er gode venner. Hvo
Page 84 and 85: TAB E L 4.1 2 . Elevernes oplevelse
Page 86 and 87: TAB E L 4.1 3 . Elevernes oplevelse
Page 88 and 89: En tredjedel af de adspurgte elever
Page 90 and 91: hvori eleven kan gøre demokratierf
Page 92 and 93: KAPI T E L 5 I N D IVID U ALI T E T
Page 94 and 95: Dette kapitel skal undersøge, om d
Page 96 and 97: er nævnt ovenfor, ikke rammer posi
Page 98 and 99: I vores klasse er eleverne gode til
Page 100 and 101: tierfaringer fra de to optikker ikk
Page 102 and 103: -D -F F B A C D Er du med i fælles
Page 104 and 105: Op gennem klassetrinnene stiger sty
Page 106 and 107: - ud fra stærke korrelationer mell
Page 110 and 111: BOKS 6 . 1. Observation A: ”Klass
Page 112 and 113: E r f a r i n g m e d de m o k r a
Page 114 and 115: TAB E L 6.1. Elevernes oplevelse af
Page 118 and 119: BOKS 6 . 2. Observation B: ”Dansk
Page 120 and 121: Vores lærer har sagt til os: „Vi
Page 122 and 123: nødvendigt for tilvejebringelsen a
Page 124 and 125: BOKS 6 . 3. Elevrådsbeskrivelse A
Page 128 and 129: almennytte. Dette spænd eller dile
Page 132 and 133: TAB E L 6.9. Sammenhæng mellem ele
Page 134 and 135: TAB E L 6.1 0 . Korrelationer bland
Page 136 and 137: Som baggrund for den skepsis, eleve
Page 138 and 139: eleverne har opbygget på dette tid
Page 140 and 141: sin stemme udpeger en til at repræ
Page 142 and 143: til at kæmpe for deres rettigheder
Page 144 and 145: så, at der praktisk talt ikke er n
Page 146 and 147: som et engagement i at formidle mel
Page 148 and 149: T A B E L 7.3. Effekter af variable
Page 150 and 151: Det godtgøres ligeledes, at positi
Page 152 and 153: Observationsbeskrivelserne har vær
Page 154 and 155: vi har kaldt for urbanitet. Hvor k
Page 156 and 157: TAB E L A . Variable i den tilpasse
Page 158 and 159:
LITTER A T U R Adelson, Joseph (199
Page 160 and 161:
Hove, Peter Andersen (1999). Udvikl
Page 162 and 163:
Stern, Daniel N. (2000). Spædbarne
Page 164 and 165:
Hans Mouritzen (red.) (2003). Er vi
Page 166:
Peter Munk Christiansen & Asbjørn
show all

Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?