Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

otte klasser, svarende til 3 pct., er det mere end halvdelen af eleverne, der
svarer, at der altid eller for det meste er nogle, der bliver mobbet. Der er altså
et mindre antal klasser i denne undersøgelse, hvor udbredt mobning er et
problem, som eleverne generelt erkender.
Erfa ring med s amarbe j d e
Det republikanske demokrati er – ligesom det moderne samfund i øvrigt
– baseret på tanken om mennesker, der er i stand til at samarbejde. Samarbejdsevnen
og samarbejdsfærdighederne bliver hermed en central egenskab
at søge udviklet hos eleverne i folkeskolen.
I det følgende skal vi se lidt nærmere på, hvordan samarbejdet i de danske
skoleklasser fungerer. Her undersøges graden af samarbejde i klassen,
hvorvidt det er muligt af komme til orde i fællesskabet, om andre elever
lytter til det, man siger, i hvilken grad man kan snakke om uenigheder,
og om diskussioner får eleverne til at modificere deres standpunkter. Alle
disse forhold er sigende for, om et fællesskab kan fungere i stil med det
demokratiske fællesskab i den republikanske optik. Fællesskabet skal fungere
som rum for et fællesprojekt, hvortil den enkelte skal kunne udtrykke
sine meninger, og hvori en kollektiv overenskomst skal kunne opnås, og
beslutninger træffes. For at eleverne bibringes demokratiske erfaringer i et
republikansk perspektiv kræves altså, at de tilhører et fællesskab, der kan
danne overenskomster. I et sådant fællesskab er retten til at tale og pligten
til at lytte vigtige elementer for velfungerende demokratiske processer.
En lærer fra en storkøbenhavnsk skole siger om eleverne:
De har været vant til at være nogle små dygtige individualister, der har
siddet i de første år i skolen og arbejdet mere eller mindre på egen hånd.
Så der, hvor vi kan udfordre dem, det er på det samarbejdsmæssige. Altså
lære dem at indgå i forskellige samarbejdsrelationer.
Denne lærer påpeger, at eleverne har erfaringer med det individuelle
arbejde fra de mindre klasser, og at skolen kan sætte ind ved at bibringe
dem erfaringer med samarbejde. Han ser det derfor som skolens opgave
at supplere denne individualistiske arbejdsform ved at træne samarbejdet.
En dreng fra 4. klasse på en provinsskole beskriver fællesskabet i sin klasse
på denne måde:
80