Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

at knytte sig til de spørgsmål, der på et abstrakt plan omhandler andre elevers tanker og følelser. Da de fleste af vores spørgsmål drejer sig om elevens personlige erfaring med demokratiske fænomener i skoleklassen, eller om konkrete handlinger hos elever og lærere, bevæger langt hovedparten af spørgeskemaundersøgelsen sig på et abstraktionsniveau, hvor man ifølge SFI-rapporten kan forvente meningsfulde besvarelser. Imidlertid indeholder undersøgelsen også spørgsmål, der kræver abstrakt vurdering af de øvrige elevers oplevelse af situationer, som for eksempel om der er nogen, der føler sig udenfor. I relation til disse spørgsmål må vi derfor regne med, at der eksisterer en vis usikkerhed i elevernes vurdering. Denne usikkerhed rammer desværre spørgsmålene om socialbaggrund. Elevernes udsagn herom er meget usikre, hvorfor det ikke har været muligt for os at anvende socialbaggrund som baggrundsvariabel. D E N KV A N T I T A T I V E AN A L Y S E OG D E NS B A G G R U N D SVA R I A BLE Alle undersøgelsens spørgsmål er kontrolleret for en række bagvedliggende faktorer. Det drejer sig om urbanitet, klassetrin og køn. Af disse har klassetrin og køn vist sig langt de mest afgørende. Urbanitet har vist så sporadiske effekter, at vi ikke har fundet anledning til at trække dem frem. Vi har også forsøgt at kontrollere for socialbaggrund, men fravalgt det på grund af den førnævnte usikkerhed. Således er det alene køns- og klassetrinseffekten, der bliver behandlet i analysen, og dette gøres tilmed kun der, hvor der er en effekt (dvs. hvor der findes statistisk signifikante mønstre). Er intet nævnt, er der altså ikke konstateret nogen effekt fra hverken klassetrin eller køn. Signifikansniveauet i den kvantitative analyse er sænket fra de almindelige 5 pct. til 1 pct. Årsagen til dette strenge niveau er et ønske om at tage højde for en eventuel klasseeffekt. Udvælgelsen af elevrespondenter er ikke foretaget ved rent tilfældig udtrækning, da de adspurgte elever er fundet gennem et tilfældigt udvalg af skoleklasser, hvor så alle klassens elever er spurgt. Derfor kunne visse sammenhænge skyldes forhold ved klasserne som sådan og ikke den enkelte elevs erfaringer med demokrati i skolen. Undersøgelsen her interesserer sig kun for elevernes erfaringer, og for at bortrense sammenhænge foranlediget af en mulig svag klasseeffekt er signifikansniveauet altså sænket. Yderligere beskrivelser og bemærkninger til de statistiske operationer findes i Appendiks. 19
Som ovenfor anført spiller alder og køn en væsentlig rolle i relation til den demokratiske erfaringsdannelse, der er hovedemnet for vores undersøgelse. Derimod spiller en makrosociologisk faktor som urbanitet tilsyneladende en meget ringe rolle. Bet y d n i n gen af al d e r fo r de n d e m o krat i s k e erfaring s dannels e Lad os se lidt nærmere på faktorerne alder og køn, der som nævnt spiller en gennemgående rolle i vores undersøgelse. På hvilken måde vil det kunne forventes, at elevens dannelse af demokratierfaringer samvarierer med elevens alder? Giver det fx mening at sige, at demokratierfaringerne og demokratisindelaget øges med alderen? Eller må vi se den demokratiske erfaringsdannelse som mere aldersuafhængig? Vi må her skelne mellem demokratierfaringer, der forudsætter abstrakt tænkning og principiel viden på den ene side (fx at kunne gennemtænke konsekvenserne af at være med i et komplekst repræsentationssystem, såsom en elevrådsstruktur) og på den anden side erfaringer, der knytter sig til elementært menneskeligt samliv (fx at kunne sige, hvad man gerne vil). Hvad angår den abstrakte eller principielle dimension i erfaringsdannelsen, må det forventes, at denne dimension følger aldersudviklingen, sådan at eleverne får en sikrere viden, en mere begrundet opfattelse og mere differentierede ideer, jo ældre de bliver. Denne forventning baserer sig på hovedresultater fra den kognitive udviklingspsykologi. Ifølge Jean Piagets klassiske undersøgelser og deraf udledte teorier (Piaget, 1969) gennemlever børn og unge et antal udviklingsstadier i deres måde at tænke og opfatte verden på. Disse stadier følger lovmæssigt efter hinanden i en irreversibel rækkefølge. De vigtigste faser og deres aldersplacering angives til: • Den førsproglige tænknings fase (0-1½ år). • Den intuitive intelligens’ og spontane mellemmenneskelige følelses fase (2-7 år). • Den konkret-operationelle og den begyndende etisk-sociale samarbejdsfølelses fase (7-11/12 år). • Den abstrakte tænknings fase (11/12 år ->). 20
Page 2 and 3: den vordende demokrat - en undersø
Page 4 and 5: Bo Jacobsen, Flemming Troels Jensen
Page 6 and 7: INDH O L D Kapitel 1 Skolen som dem
Page 8 and 9: FORORD Bogen Den vordende demokrat
Page 10 and 11: KAPI T E L 1 SKO L E N SOM DE M O K
Page 12 and 13: kratiske færdighedspensum“ indg
Page 14 and 15: demokratiske erfaringer dannes sål
Page 16 and 17: at afklare. Det er som udgangspunkt
Page 18 and 19: så har eleverne her en udstrakt fr
Page 22 and 23: Det er i vores sammenhæng de sidst
Page 24 and 25: Nogle forskere argumenterer for, at
Page 26 and 27: og en tilsvarende øget ligestillin
Page 28 and 29: hypoteseformuleringer. Det foregåe
Page 30 and 31: KAPI T E L 2 LIB E R A L E O G R E
Page 32 and 33: for demokratiske ledere for at legi
Page 34 and 35: ende er altså, at stemmeafgivelsen
Page 36 and 37: eskyttende foranstaltninger. På tr
Page 38 and 39: orger“, idet fællesskabets probl
Page 40 and 41: gøre demokratiske erfaringer i en
Page 42 and 43: tilstrækkeligt grundlag for at sik
Page 44 and 45: F I G U R 3.1. Operationaliseringsd
Page 46 and 47: Forskellige opvækstmiljøer giver
Page 48 and 49: stiger ned gennem klassetrinnene. D
Page 50 and 51: TAB E L 3.3. Elevernes vurdering af
Page 52 and 53: undersøgte dette og fandt, at de e
Page 54 and 55: Meget. Ja, det gør jeg faktisk. Fo
Page 56 and 57: Jeg har det bare sådan, at man ikk
Page 58 and 59: Størsteparten af eleverne er udmæ
Page 60 and 61: elever, der i frikvartererne end i
Page 62 and 63: udtrykke deres individualitet i fol
Page 64 and 65: KAPI T E L 4 FÆL L E S S K A B E T
Page 66 and 67: meratgruppens betydning stiger. Der
Page 68 and 69: gør de ikke i parallelklassen… F
Page 70 and 71:
T A B E L 4.1. Elevernes oplevelse
Page 72 and 73:
TAB E L 4.3. Elevernes vurdering af
Page 74 and 75:
TAB E L 4.6. Sammenhængen mellem e
Page 76 and 77:
TAB E L 4.7. Elevernes vurdering af
Page 78 and 79:
Den tilsyneladende voksende bevidst
Page 80 and 81:
hensyn til selv at føle sig udenfo
Page 82 and 83:
Det er godt. Vi er gode venner. Hvo
Page 84 and 85:
TAB E L 4.1 2 . Elevernes oplevelse
Page 86 and 87:
TAB E L 4.1 3 . Elevernes oplevelse
Page 88 and 89:
En tredjedel af de adspurgte elever
Page 90 and 91:
hvori eleven kan gøre demokratierf
Page 92 and 93:
KAPI T E L 5 I N D IVID U ALI T E T
Page 94 and 95:
Dette kapitel skal undersøge, om d
Page 96 and 97:
er nævnt ovenfor, ikke rammer posi
Page 98 and 99:
I vores klasse er eleverne gode til
Page 100 and 101:
tierfaringer fra de to optikker ikk
Page 102 and 103:
-D -F F B A C D Er du med i fælles
Page 104 and 105:
Op gennem klassetrinnene stiger sty
Page 106 and 107:
- ud fra stærke korrelationer mell
Page 108 and 109:
Elevmedbestemmelsen er således led
Page 110 and 111:
BOKS 6 . 1. Observation A: ”Klass
Page 112 and 113:
E r f a r i n g m e d de m o k r a
Page 114 and 115:
TAB E L 6.1. Elevernes oplevelse af
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
BOKS 6 . 2. Observation B: ”Dansk
Page 120 and 121:
Vores lærer har sagt til os: „Vi
Page 122 and 123:
nødvendigt for tilvejebringelsen a
Page 124 and 125:
BOKS 6 . 3. Elevrådsbeskrivelse A
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
almennytte. Dette spænd eller dile
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
TAB E L 6.9. Sammenhæng mellem ele
Page 134 and 135:
TAB E L 6.1 0 . Korrelationer bland
Page 136 and 137:
Som baggrund for den skepsis, eleve
Page 138 and 139:
eleverne har opbygget på dette tid
Page 140 and 141:
sin stemme udpeger en til at repræ
Page 142 and 143:
til at kæmpe for deres rettigheder
Page 144 and 145:
så, at der praktisk talt ikke er n
Page 146 and 147:
som et engagement i at formidle mel
Page 148 and 149:
T A B E L 7.3. Effekter af variable
Page 150 and 151:
Det godtgøres ligeledes, at positi
Page 152 and 153:
Observationsbeskrivelserne har vær
Page 154 and 155:
vi har kaldt for urbanitet. Hvor k
Page 156 and 157:
TAB E L A . Variable i den tilpasse
Page 158 and 159:
LITTER A T U R Adelson, Joseph (199
Page 160 and 161:
Hove, Peter Andersen (1999). Udvikl
Page 162 and 163:
Stern, Daniel N. (2000). Spædbarne
Page 164 and 165:
Hans Mouritzen (red.) (2003). Er vi
Page 166:
Peter Munk Christiansen & Asbjørn
show all

Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?