I vores klasse er eleverne gode til at samarbejde, når vi laver gruppearbejde -0,23 0, 42 0,47 I vores klasse er eleverne gode til at lytte til hinanden i timerne -0,23 -0,51 I vores klasse er vi gode til at tale sammen alle sammen, når vi sidder i klassen -0,28 97
sige, at (1) jo mindre eleverne vurderer, at nogle i klassen mobbes, (2) jo mere eleverne betragter sig som del af fællesskabet, og (3) jo bedre fællesskabet vurderes, desto mindre angives nogle elever at skifte mening i en diskussion, når de hører andres mening. At skifte mening kan måske opfattes som for drastisk en handling i en diskussion, og at man snarere skulle tale om at modificere sin mening. Der er nok tale om en væsentlig forskel mellem det tredje spørgsmål og de øvrige. At skifte mening i en diskussion korrelerer stærkest med spørgsmålene til de to negative aspekter i den republikanske optik, nemlig om nogen mobbes, og nogen er udenfor. Med andre ord svarer elever, der angiver, at nogle elever bliver mobbet eller er uden for fællesskabet, ofte bekræftende på, om nogle elever skifter mening på grund af andres meninger. Ud fra denne empiriske korrelation bliver det nærliggende at tro, at vi, ved at spørge til meningsskifte foranlediget af andre elevers mening, snarere er kommet til at spørge til en negativ form for manipulation, der opstår, idet nogle holdes udenfor og/eller mobbes. En sådan form for pres har naturligvis ingen plads i demokratiet set i en republikansk optik, hvor man på grund af andre ændrer sin mening, fordi man indser det fornuftige og værdifulde i den andens holdninger. Men måske ville en liberalt orienteret kritiker påpege, at skyggesiden ved vægtningen af fællesskabet netop træder frem her, hvor opmærksomheden på den fælles meningsdannelse og værdiharmonisering kan siges at tvinge nogle elever til at skifte mening. Sammenfatter vi nu korrelationstabellerne i tabel 5.1 og 5.2, kan vi konkludere, at de fleste væsentlige spørgsmål, såvel internt i kapitel 3 som internt i kapitel 4, korrelerer positivt og stærkt med hinanden. Tilstedeværelsen af disse korrelationer sandsynliggør et vist empirisk hold i den opstillede analytiske distinktion. En elev, der har udtrykt liberale erfaringer i et spørgsmål, har høj sandsynlighed for også at gøre det i et andet spørgsmål. Det samme gælder, hvis erfaringen er republikansk. I begge tilfælde kunne den interne korrelation mellem demokratiaspekter tolkes i retning af et bagvedliggende liberalt eller republikansk fænomen, eksempelvis i form af en bestemt klassekultur, en bestemt klasselærers opstilling af rammer for den demokratiske erfaring eller en bestemt kognitiv orientering hos den enkelte elev. Før vi udtaler os nærmere herom, skal forholdet mellem de to typer erfaringer i empirien testes mod hinanden. Med andre ord skal vi se, om de liberale og republikanske erfaringer danner modpoler, eller om de følges ad. Dette kan belyses ved at teste for en sammenhæng mellem de liberale og de republikanske demokratiaspekter. Korrelerer de iagttagede demokra- 98
- Page 2 and 3:
den vordende demokrat - en undersø
- Page 4 and 5:
Bo Jacobsen, Flemming Troels Jensen
- Page 6 and 7:
INDH O L D Kapitel 1 Skolen som dem
- Page 8 and 9:
FORORD Bogen Den vordende demokrat
- Page 10 and 11:
KAPI T E L 1 SKO L E N SOM DE M O K
- Page 12 and 13:
kratiske færdighedspensum“ indg
- Page 14 and 15:
demokratiske erfaringer dannes sål
- Page 16 and 17:
at afklare. Det er som udgangspunkt
- Page 18 and 19:
så har eleverne her en udstrakt fr
- Page 20 and 21:
at knytte sig til de spørgsmål, d
- Page 22 and 23:
Det er i vores sammenhæng de sidst
- Page 24 and 25:
Nogle forskere argumenterer for, at
- Page 26 and 27:
og en tilsvarende øget ligestillin
- Page 28 and 29:
hypoteseformuleringer. Det foregåe
- Page 30 and 31:
KAPI T E L 2 LIB E R A L E O G R E
- Page 32 and 33:
for demokratiske ledere for at legi
- Page 34 and 35:
ende er altså, at stemmeafgivelsen
- Page 36 and 37:
eskyttende foranstaltninger. På tr
- Page 38 and 39:
orger“, idet fællesskabets probl
- Page 40 and 41:
gøre demokratiske erfaringer i en
- Page 42 and 43:
tilstrækkeligt grundlag for at sik
- Page 44 and 45:
F I G U R 3.1. Operationaliseringsd
- Page 46 and 47:
Forskellige opvækstmiljøer giver
- Page 48 and 49: stiger ned gennem klassetrinnene. D
- Page 50 and 51: TAB E L 3.3. Elevernes vurdering af
- Page 52 and 53: undersøgte dette og fandt, at de e
- Page 54 and 55: Meget. Ja, det gør jeg faktisk. Fo
- Page 56 and 57: Jeg har det bare sådan, at man ikk
- Page 58 and 59: Størsteparten af eleverne er udmæ
- Page 60 and 61: elever, der i frikvartererne end i
- Page 62 and 63: udtrykke deres individualitet i fol
- Page 64 and 65: KAPI T E L 4 FÆL L E S S K A B E T
- Page 66 and 67: meratgruppens betydning stiger. Der
- Page 68 and 69: gør de ikke i parallelklassen… F
- Page 70 and 71: T A B E L 4.1. Elevernes oplevelse
- Page 72 and 73: TAB E L 4.3. Elevernes vurdering af
- Page 74 and 75: TAB E L 4.6. Sammenhængen mellem e
- Page 76 and 77: TAB E L 4.7. Elevernes vurdering af
- Page 78 and 79: Den tilsyneladende voksende bevidst
- Page 80 and 81: hensyn til selv at føle sig udenfo
- Page 82 and 83: Det er godt. Vi er gode venner. Hvo
- Page 84 and 85: TAB E L 4.1 2 . Elevernes oplevelse
- Page 86 and 87: TAB E L 4.1 3 . Elevernes oplevelse
- Page 88 and 89: En tredjedel af de adspurgte elever
- Page 90 and 91: hvori eleven kan gøre demokratierf
- Page 92 and 93: KAPI T E L 5 I N D IVID U ALI T E T
- Page 94 and 95: Dette kapitel skal undersøge, om d
- Page 96 and 97: er nævnt ovenfor, ikke rammer posi
- Page 100 and 101: tierfaringer fra de to optikker ikk
- Page 102 and 103: -D -F F B A C D Er du med i fælles
- Page 104 and 105: Op gennem klassetrinnene stiger sty
- Page 106 and 107: - ud fra stærke korrelationer mell
- Page 108 and 109: Elevmedbestemmelsen er således led
- Page 110 and 111: BOKS 6 . 1. Observation A: ”Klass
- Page 112 and 113: E r f a r i n g m e d de m o k r a
- Page 114 and 115: TAB E L 6.1. Elevernes oplevelse af
- Page 116 and 117: TAB E L 6.3. Elevernes oplevelse af
- Page 118 and 119: BOKS 6 . 2. Observation B: ”Dansk
- Page 120 and 121: Vores lærer har sagt til os: „Vi
- Page 122 and 123: nødvendigt for tilvejebringelsen a
- Page 124 and 125: BOKS 6 . 3. Elevrådsbeskrivelse A
- Page 126 and 127: TAB E L 6.6. Elevernes oplevelse af
- Page 128 and 129: almennytte. Dette spænd eller dile
- Page 130 and 131: TAB E L 6.7. Elevernes oplevelse af
- Page 132 and 133: TAB E L 6.9. Sammenhæng mellem ele
- Page 134 and 135: TAB E L 6.1 0 . Korrelationer bland
- Page 136 and 137: Som baggrund for den skepsis, eleve
- Page 138 and 139: eleverne har opbygget på dette tid
- Page 140 and 141: sin stemme udpeger en til at repræ
- Page 142 and 143: til at kæmpe for deres rettigheder
- Page 144 and 145: så, at der praktisk talt ikke er n
- Page 146 and 147: som et engagement i at formidle mel
- Page 148 and 149:
T A B E L 7.3. Effekter af variable
- Page 150 and 151:
Det godtgøres ligeledes, at positi
- Page 152 and 153:
Observationsbeskrivelserne har vær
- Page 154 and 155:
vi har kaldt for urbanitet. Hvor k
- Page 156 and 157:
TAB E L A . Variable i den tilpasse
- Page 158 and 159:
LITTER A T U R Adelson, Joseph (199
- Page 160 and 161:
Hove, Peter Andersen (1999). Udvikl
- Page 162 and 163:
Stern, Daniel N. (2000). Spædbarne
- Page 164 and 165:
Hans Mouritzen (red.) (2003). Er vi
- Page 166:
Peter Munk Christiansen & Asbjørn