Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

grad. Graden af rum for, at eleverne kan være på deres egen måde, er også
afgørende for forventningerne til den senere valgdeltagelse. Men det er på
en måde, der er svær at tolke, da det tilsyneladende har størst positiv effekt
næsten ikke eller nogenlunde at kunne være på sin egen måde. Endelig
har klassetrin en selvstændig effekt i retning af, at jo højere klassetrin desto
højere sandsynlighed for valgdeltagelse.
Konklusionen i et bredere perspektiv er, at det i forhold til et formål om
at skabe forventning om fremtidig valgdeltagelse hos folkeskoleeleverne
lønner sig at arbejde for et godt klassefællesskab og rum for den enkelte elev
til at være sig selv. På trods af, at klassetrin – og dermed altså alder – i sig
selv bidrager med en uomgængelig positiv effekt igennem de sidste skoleår i
retning af større forventninger til demokratisk aktivitet, er effekterne fra de
andre områder meget tydelige. Det må således anses for godtgjort, at skolens
og lærernes bevidste pædagogiske bestræbelser i retning af at kombinere et
mærkbart godt klassefællesskab og et passende individuelt udfoldelsesrum
kan forventes at resultere i øget demokratisk engagement, som det kommer
til udtryk i den forventede stemmeafgivning.
S A M M ENFA TNI N G
I kapitel 7 rejses spørgsmålet, hvordan forventer de undersøgte elever at
optræde politisk, når de er blevet voksne? Eleverne i 7.-9. klasse fik forelagt
et antal politiske handlinger og skulle svare, hvilke de forventede at udføre
i en alder af 30 år.
Et klart flertal af eleverne forventede at stemme ved folketingsvalg og at
kæmpe for deres personlige rettigheder. En stor andel forventede ligeledes
at diskutere politik med deres venner.
Kun en mindre del af eleverne forventede at blive medlem af et parti, at
skrive læserbreve, at deltage i demonstrationer eller bruge tid på politiskrelevante
aktiviteter i øvrigt.
Med stigende alder steg antallet af elever, der forventede at være aktive.
Der var ingen kønsforskelle, undtagen et enkelt område (læserbreve), hvor
pigerne forventede at være mest aktive. Kønsligheden er interessant med
tanke på de traditionelle forestillinger om køn og politik, der afbilder mændene
som mest aktive.
Det godtgøres, at bestemte demokratierfaringer fra folkeskolen, der har
at gøre med ytringsfrihed, uenighedsdiskussion og elevråd, fører til højere
forventninger hos eleverne om den politiske aktivitet i 30-års-alderen.
148