Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

deltagelses-, repræsentations- og beskyttelsesdemokrati (Buch, 2002) til at
belyse borgernes politiske deltagelse. Endvidere skelner den norske magtudredning
mellem et liberalt konkurrencedemokrati, et republikansk deltagelsesdemokrati
og et deliberativt samtaledemokrati (Martinussen, 2003).
Desuden benytter Kristensen (1998) sig af skellet mellem en liberal og en
republikansk tradition i diskussionen af demokratimodeller, der kan belyse
den politiske læring i skolebestyrelser.
I relation til tematikken skole og demokrati findes andre aktuelle indlæg,
eksempelvis Bruuns udgivelse, der behandler den politiske dannelse i den
danske folkeskole i sammenligning med andre lande, uden dog at anvende
et lignende skel mellem demokratiforståelser (Bruun, 2001; Bruun et al.,
2002).
D E N LI B E R A L E TR A D I T I O N
Formålet med dette afsnit er at identificere, uddybe og skærpe forståelsen af
bestemte aspekter af demokratiet, som vi vil betegne som liberale. Den liberale
forståelse af demokrati har sit udspring i en tanke om individet som den
primære sociale og politiske enhed. Eksempelvis formulerer Nozick, at der i
det sociale eller i samfundet kun eksisterer individer med deres individuelle
liv (Nozick, 1974). Med denne vægtning af individet orienterer den liberale
tradition sig især mod de personlige friheder og rettigheder. Det enkelte
menneske ses således som et autonomt væsen, der kan gøre krav på udstrakt
menings- og ytringsfrihed samt en række andre rettigheder. Rettighederne
skal virke som beskyttelse mod krænkelse af den individuelle autonomi.
Den politiske beslutningsproces forstås ud fra ideen om individers selvberoende
og potentielt uforenelige interesser som en aggregering af individuelle
præferencer, således at flertallet bestemmer. Her står valghandlingen
eller afstemningen som den centrale procedure i forhold til at opsamle og
formidle mellem divergerende præferencer. En central dimension af den
liberale demokratiopfattelse er derfor, at individet kan ytre sine personlige
ønsker. Borgerens rolle i det politiske liv er at afgive sin stemme på den
beslutning, som synes mest fornuftig, eller på den repræsentant, som synes at
repræsentere den pågældende borgers interesser bedst muligt. I sidstnævnte
tilfælde er omfanget af og kompleksiteten i de politiske valg grunden til,
at den enkelte borger ikke nødvendigvis kan eller vil sætte sig ind i alle de
beslutninger, der skal træffes. Den valgte repræsentant forventes at være
bedre til at forvalte den individuelle interesse i det politiske felt. Men afgø-
32