Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

TAB E L 4.1 3 .
Elevernes oplevelse af at lytte til hinanden i deres klasse opdelt på klassetrin. Pct.
I VORES KL A SSE ER ELEVERN E GODE TIL A T L Y TTE TIL H I NANDEN
Ja, det Det passer Det passer Nej, det Ved ikke Total N
passer for det kun nogle passer
altid meste gange aldrig
4. klasse 14 41 34 6 5 100 705
5. klasse 15 42 35 5 3 100 902
6. klasse 8 46 38 5 3 100 666
7. klasse 8 42 42 6 2 100 798
8. klasse 10 41 38 9 2 100 764
9. klasse 7 39 44 9 1 100 681
Total 11 42 38 6 3 100 4.516
γ = 0,11; p = 0,000.
Selvom man måske kunne forvente, at de yngre elever ville have vanskeligere
ved at lytte end ældre, tyder elevernes egne svar på det modsatte.
Alt i alt tyder tallene på, at samtale- og lyttekulturen efter elevernes egen
vurdering har det bedst i folkeskolens mindre klasser, eller at eleverne med
stigende alder og individualisering stiller større krav.
I et demokratisk fællesskab diskuteres der ofte ting, man i udgangspunktet
ikke er enige om. Det er en vigtig demokratisk erfaring, at disse uenigheder
kan afstemmes eller i hvert fald klarlægges igennem fællesskabets diskussioner.
I et par uddrag fra elevinterviewene skal vi præsenteres for udsagn
om diskussion af uenighed. En dreng fra en 5. klasse på en provinsskole
svarer på, hvor tit de har fælles diskussioner i klassen.
Det er egentlig fredagsmøde. Vi sidder ganske almindeligt på vores pladser,
og så sidder vi og diskuterer, hvad der er sket gennem ugen.
Synes du, det er godt, at I har sådan et fredagsmøde?
Ja, det synes jeg er rigtigt godt. Så man lige kan få renset, hvis der er
noget. Så diskuterer vi det igennem. Og så bliver vi næsten altid enige
til sidst.
I denne klasse er diskussionen institutionaliseret på et ugentligt møde, hvor
problemer kan bringes op. Det er elevens erfaring, at diskussionen på disse
møder fører til, at klassen bliver enig. En pige fra 8. klasse beskriver diskussionsmønstret
i sin klasse:
85