Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

Størsteparten af eleverne er udmærket tilfredse med deres ret til at udtrykke sig, når de er rigtig vrede. Selvom mange svarer positivt, er det værd at bemærke, at der er en betydelig gruppe, der giver udtryk for, at man kun i nogen udstrækning eller aldrig kan udtrykke stærke vredesfølelser i klassen. Tabellen viser, at tilslutningen til det absolut positive svar falder med stigende klassetrin. Derimod stiger tilslutningen til det moderat positive svar med stigende klassetrin. Vi kan se dette som udtryk for stigende differentiering i elevernes tænkning og måske øget selvkontrol. Sammenfatter vi oplevelsen af egen menings- og ytringsfrihed, forekommer der ikke kønsforskelle i materialet. Her står kønnene lige, hvad man vel også kunne formode. Derimod er der som vist en markant aldersudvikling i tabel 3.4. Dette skyldes formentlig først og fremmest, at eleverne ifølge den almindelige kognitive udviklingsteori med stigende alder får et mere differentieret og mere sikkert greb om verden og en mere udviklet personlig identitet, med andre ord en fastere basis for deres meningsdannelse. Men det er derudover muligt, at evnen til at modstå gruppepres, som antydet i den førnævnte undersøgelse af Berenda, stiger med alderen. Denne egenskab må anses for at være central for det demokratiske medborgerskab. Kon k u r r e n c e Vi har ovenfor belyst elevernes realisering af deres individualitet samt deres erfaringer med menings- og ytringsfrihed. Vi har ønsket at belyse endnu et aspekt af det liberale demokrati, konkurrencen. I opfattelsen af demokratiet i en liberal optik indgår, at individerne konkurrerer om fx at levere de bedste varer og de bedste ydelser. Når individerne konkurrerer, opnås fordele for helheden. Til demokratiet i liberal forstand svarer derfor en mennesketype, der er indstillet på at konkurrere inden for de af samfundet fastsatte regler derom, og som er indstillet på i denne konkurrence at yde alt, hvad han eller hun kan præstere. Det er ganske vanskeligt at finde frem til, hvilke aspekter af skolelivet der svarer til og kan formodes at forberede til denne konkurrerende side af samfundslivet. Eksempler på konkurrencesituationer i skolen kan være: sportskampe, konkurrencer mellem klasser eller grupper af elever på en skole, landsdækkende konkurrencer mellem skoleklasser eller grupper af elever, konkurrencer mellem enkeltelever i atletik, konkurrencer mellem elevgrupper i at finde flest mulige ord, der begynder med et bestemt <strong>bog</strong>stav eller flest mulige ord, der er indeholdt i et større ord. Disse eksempler vil 57
de fleste nok opfatte som positiv, energimobiliserende konkurrence. En anden og formentlig mere tvivlsom form for konkurrence er den strukturelle konkurrence, der består i, at alle elever i en klasse altid konkurrerer om karakterer eller om lærerens opmærksomhed. Her handler det om skoleelevernes langvarige indbyrdes forhold. Den konkurrencestruktur, der findes her, virker antageligvis mere negativt eller tvetydigt. Der er ikke her den energimobiliserende effekt, som vi finder i de første eksempler, og som kendes fra sportsverdenen. For at belyse omfanget af konkurrence mellem eleverne i den danske folkeskole stillede vi eleverne over for to påstande: a) I vores klasse er der meget konkurrence mellem eleverne i timerne, og b) I vores klasse er der meget konkurrence mellem eleverne i frikvartererne. Det skal straks siges, at spørgsmålene har den mangel, at ordet „konkurrence“ kan forbindes med forskellige aktiviteter, samt at vi ikke ved, om det opfattes negativt eller positivt. Alligevel er svarene af interesse. De fremgår af tabel 3.6. I den samlede elevgruppe er der intet, der tyder på en udpræget oplevelse af konkurrence mellem eleverne hverken i timerne eller i frikvartererne. Tilsammen tilkendegiver 71 pct. af eleverne, at der aldrig eller kun nogle gange er meget konkurrence i timerne, og 65 pct., at der aldrig eller kun nogle gange er meget konkurrence i frikvartererne. Altså er der lidt flere TAB E L 3.6. Elevernes oplevelse af konkurrence i timerne og i frikvartererne opdelt på køn. Pct. A) T I ME RNE I VORES KL A SSE ER D ER M E GET KO N K URR E NCE ME L L EM ELEVERN E I … Ja, det Det passer Det passer Nej, det Ved ikke Total N passer for det kun nogle passer altid meste gange aldrig Pige 3 8 38 37 14 100 2.184 Dreng 6 13 41 26 14 100 2.327 Total 5 10 40 31 14 100 4.511 B) FRIKV ART E RE RNE Pige 3 10 36 32 19 100 2.189 Dreng 7 18 39 22 14 100 2.325 Total 5 14 38 27 16 100 4.514 a) Timerne: γ = -0,25; p = 0,000; b) frikvartererne: γ = -0,29; p = 0,000. 58
Page 2 and 3:
den vordende demokrat - en undersø
Page 4 and 5:
Bo Jacobsen, Flemming Troels Jensen
Page 6 and 7:
INDH O L D Kapitel 1 Skolen som dem
Page 8 and 9: FORORD Bogen Den vordende demokrat
Page 10 and 11: KAPI T E L 1 SKO L E N SOM DE M O K
Page 12 and 13: kratiske færdighedspensum“ indg
Page 14 and 15: demokratiske erfaringer dannes sål
Page 16 and 17: at afklare. Det er som udgangspunkt
Page 18 and 19: så har eleverne her en udstrakt fr
Page 20 and 21: at knytte sig til de spørgsmål, d
Page 22 and 23: Det er i vores sammenhæng de sidst
Page 24 and 25: Nogle forskere argumenterer for, at
Page 26 and 27: og en tilsvarende øget ligestillin
Page 28 and 29: hypoteseformuleringer. Det foregåe
Page 30 and 31: KAPI T E L 2 LIB E R A L E O G R E
Page 32 and 33: for demokratiske ledere for at legi
Page 34 and 35: ende er altså, at stemmeafgivelsen
Page 36 and 37: eskyttende foranstaltninger. På tr
Page 38 and 39: orger“, idet fællesskabets probl
Page 40 and 41: gøre demokratiske erfaringer i en
Page 42 and 43: tilstrækkeligt grundlag for at sik
Page 44 and 45: F I G U R 3.1. Operationaliseringsd
Page 46 and 47: Forskellige opvækstmiljøer giver
Page 48 and 49: stiger ned gennem klassetrinnene. D
Page 50 and 51: TAB E L 3.3. Elevernes vurdering af
Page 52 and 53: undersøgte dette og fandt, at de e
Page 54 and 55: Meget. Ja, det gør jeg faktisk. Fo
Page 56 and 57: Jeg har det bare sådan, at man ikk
Page 60 and 61: elever, der i frikvartererne end i
Page 62 and 63: udtrykke deres individualitet i fol
Page 64 and 65: KAPI T E L 4 FÆL L E S S K A B E T
Page 66 and 67: meratgruppens betydning stiger. Der
Page 68 and 69: gør de ikke i parallelklassen… F
Page 70 and 71: T A B E L 4.1. Elevernes oplevelse
Page 74 and 75: TAB E L 4.6. Sammenhængen mellem e
Page 78 and 79: Den tilsyneladende voksende bevidst
Page 80 and 81: hensyn til selv at føle sig udenfo
Page 82 and 83: Det er godt. Vi er gode venner. Hvo
Page 84 and 85: TAB E L 4.1 2 . Elevernes oplevelse
Page 86 and 87: TAB E L 4.1 3 . Elevernes oplevelse
Page 88 and 89: En tredjedel af de adspurgte elever
Page 90 and 91: hvori eleven kan gøre demokratierf
Page 92 and 93: KAPI T E L 5 I N D IVID U ALI T E T
Page 94 and 95: Dette kapitel skal undersøge, om d
Page 96 and 97: er nævnt ovenfor, ikke rammer posi
Page 98 and 99: I vores klasse er eleverne gode til
Page 100 and 101: tierfaringer fra de to optikker ikk
Page 102 and 103: -D -F F B A C D Er du med i fælles
Page 104 and 105: Op gennem klassetrinnene stiger sty
Page 106 and 107: - ud fra stærke korrelationer mell
Page 108 and 109:
Elevmedbestemmelsen er således led
Page 110 and 111:
BOKS 6 . 1. Observation A: ”Klass
Page 112 and 113:
E r f a r i n g m e d de m o k r a
Page 114 and 115:
TAB E L 6.1. Elevernes oplevelse af
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
BOKS 6 . 2. Observation B: ”Dansk
Page 120 and 121:
Vores lærer har sagt til os: „Vi
Page 122 and 123:
nødvendigt for tilvejebringelsen a
Page 124 and 125:
BOKS 6 . 3. Elevrådsbeskrivelse A
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
almennytte. Dette spænd eller dile
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
TAB E L 6.9. Sammenhæng mellem ele
Page 134 and 135:
TAB E L 6.1 0 . Korrelationer bland
Page 136 and 137:
Som baggrund for den skepsis, eleve
Page 138 and 139:
eleverne har opbygget på dette tid
Page 140 and 141:
sin stemme udpeger en til at repræ
Page 142 and 143:
til at kæmpe for deres rettigheder
Page 144 and 145:
så, at der praktisk talt ikke er n
Page 146 and 147:
som et engagement i at formidle mel
Page 148 and 149:
T A B E L 7.3. Effekter af variable
Page 150 and 151:
Det godtgøres ligeledes, at positi
Page 152 and 153:
Observationsbeskrivelserne har vær
Page 154 and 155:
vi har kaldt for urbanitet. Hvor k
Page 156 and 157:
TAB E L A . Variable i den tilpasse
Page 158 and 159:
LITTER A T U R Adelson, Joseph (199
Page 160 and 161:
Hove, Peter Andersen (1999). Udvikl
Page 162 and 163:
Stern, Daniel N. (2000). Spædbarne
Page 164 and 165:
Hans Mouritzen (red.) (2003). Er vi
Page 166:
Peter Munk Christiansen & Asbjørn
show all

Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?