Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

TAB E L 4.6.
Sammenhængen mellem elevernes tilhørsforhold til fællesskabet i klassen og elevernes
oplevelser af at være i klassen. Pct.
I VORES KL ASSE E R D E R RART AT V Æ RE
E R DU ME D I Ja, det Det pas- Det passer Nej, det Ved Total N
FÆLLES S KABET I passer ser for det kun nogle passer ikke
D I N K L A SSE? altid meste gange aldrig
Ja, meget 52 41 6 1 0 100 2.365
Ja, nogenlunde 26 57 15 1 1 100 1.562
Nej, næsten ikke 13 45 33 6 3 100 268
Nej, slet ikke 12 31 34 21 2 100 86
Ved ikke 23 42 27 2 6 100 195
Total 39 46 12 2 1 100 4.476
γ = 0,51; p = 0,000.
Måske vil dette barn tilkendegive ikke at tilhøre fællesskabet i klassen, og
måske er det tilfreds med, at det forholder sig sådan. Der er ingen tvivl
om, at sådanne børn findes i de danske folkeskoleklasser, men hvad er den
generelle reaktion på ikke at være med i klassefællesskabet? Sammenhængen
mellem elevens tilhørsforhold til fællesskabet og oplevelsen af, om der er
rart at være i klassen, er undersøgt i tabel 4.6.
Af tabellen kan man se, at elever, der oplever at være med i klassefællesskabet,
giver mere positive tilkendegivelser med hensyn til, hvor rart der er
at være i klassen end elever, der oplever at stå udenfor. Tendensen er helt
tydelig med en signifikant og stærk sammenhæng; jo mere man oplever
at være med i klassefællesskabet, jo rarere oplever man klassen. Selvom
det også fremgår af tabellen, at der undtagelsesvis godt kan findes tilfredse
„enspændere“, så er tendensen tydeligvis, at velvære i klassen hænger sammen
med deltagelse i klassefællesskabet. Dette resultat understreger, at der
er tale om en påtrængende problematik, når der i så mange klasser er nogle,
der føler sig udenfor.
E r f a r i n g m e d de lt a g e l se
For demokratiet i republikansk forstand har det væsentlig betydning, at
borgeren føler sig inkluderet i fællesskabet. At føle sig inkluderet eller
ekskluderet er en central menneskelig grunderfaring, og skolealderen er en
73