Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

så har eleverne her en udstrakt frihed til at organisere samværet på deres egne præmisser. Foruden enkelte regler, som sikrer, at en vis orden opretholdes, eksempelvis forbud mod at løbe på gangene, er der således kun få retningslinjer for forvaltningen af friheden. På den måde står frikvarteret i skarp kontrast til de demokratiske erfaringer i klassen, hvor læreren kan gribe ind, hvis de demokratiske processer obstrueres. I denne kontekst er det således ikke givet på forhånd, at de demokratiske processer skal være de afgørende, og disse foreligger blot som én mulighed i situationen. På denne måde kan frikvarteret siges at fungere som en slags lakmusprøve på den demokratiske erfarings duelighed, idet den her møder et fællesskab, som ikke er reguleret af udefrakommende demokratiske normer, og som ikke nødvendigvis regulerer sig selv igennem demokratiske procedurer såsom afstemning eller diskussion. Elevrådet som rammen for demokratiske erfaringer sætter igen andre mulighedsbetingelser. Elevrådet er det sted i skolen, hvor det statslige demokratis formelle aspekter gentages i størst omfang. Elevrådet er et repræsentativt organ, der søger at øve indflydelse på skolen som helhed. Selvom elevrådene i større eller mindre omfang er hjulpet på vej af lærere og således er præget af, at de ikke fra starten er elevernes eget projekt, så er det her, at de formelle demokratiske elementer i elevdemokratiet tydeligst kommer til udtryk. Det skyldes, at eleverne fra femte klassetrin har en lovfæstet ret til at danne elevråd, og at dette elevråd har karakter af at være et beslutningsdygtigt organ med en minimal pædagogisk dagsorden. Elevrådet er således den kontekst, hvor der umiddelbart er bedst mulighed for at gøre demokratiske praksiserfaringer, som simulerer dem, man kan gøre sig i det statslige demokrati. I n t e r v i e w me d bø r n Et særpræg ved undersøgelsen er, at respondenterne er børn og unge. Ud over enkelte interview med lærere er langt hovedparten af de medvirkende i undersøgelsen børn fra 4. til 9. klasse. Både interviewmaterialet og spørgeskemamaterialet bygger på besvarelser afgivet af børn på mellem 10 og 16 år. I interviewsituationen er der mulighed for at vurdere, hvorvidt spørgsmål bliver forstået i den mening, de er stillet, og i benægtende fald at gentage eller reformulere spørgsmålet på en sådan måde, at svarene kan anses for valide. I spørgeskemaundersøgelsen er der ikke samme mulighed for at sikre, at spørgsmålene bliver forstået. For at undgå, at spørgsmålene lægger 17
op til misforståelser, har vi foretaget kontrolinterview med spørgeskemaet. I kontrolinterviewene har prøverespondenter fortalt om deres forståelsesproblemer i løbet af selve besvarelsen. Som følge af disse kontrolinterview har vi kunnet udforme spørgeskemaet på en måde, der i videst muligt omfang er umiddelbart begribeligt. Desuden har der været en medarbejder fra projektet til rådighed i klasseværelset for at kunne besvare eventuelle opklarende spørgsmål, mens eleverne har udfyldt spørgeskemaet. Disse forholdsregler lader dog et grundlæggende problem tilbage, nemlig i hvilken udstrækning børn overhovedet er pålidelige respondenter. Altså i hvilken udstrækning børn i denne aldersgruppe er i stand til at besvare sådanne spørgsmål pålideligt. Hvilke emner formuleret på hvilket abstraktionsniveau kan børn mellem 10 og 16 år forholde sig til, og hvornår bliver svarene behæftet med usikkerhed på grund af et aldersbestemt meningstab? Ud fra ved ikke-svarene i spørgeskemaundersøgelsen kan vi se, at der er en gruppe af elever, som ikke føler sig i stand til at svare på spørgsmålene. Tendensen til at svare ved ikke er faldende med stigende alder, og der er således en tendens til, at yngre elever har sværere ved at svare på spørgsmålene. I nogle spørgsmål er det op til 18 pct. af eleverne i 4. klasse, som svarer ved ikke. I en SFI-undersøgelse af børn som respondenter (Andersen & Kjærulff, 2003) forsøgte man at belyse, hvilke typer spørgsmål man kan stille børn mellem 7 og 15 år og stadig få meningsfulde svar. De overordnede konklusioner er, at alder såvel som spørgsmålsformulering spiller en rolle for, hvorvidt besvarelserne bliver meningsfulde, hvilket også understøttes af international forskning (se Borgers et al., 2000; Scott, 1997; Fuchs, 2002). Ud over at evnen til at afgive meningsfulde svar stiger med alderen, viser undersøgelsen, at der er stor forskel på, hvilke former for spørgsmål børn kan svare meningsfyldt på. Der er således flere problemer forbundet med at bede børn om at svare på andres forhold, som for eksempel forældres uddannelse, mens selv relativt komplekse spørgsmål, der angår barnet selv, som oftest giver meningsfulde svar. Som eksempel på den sidste type spørgsmål bruger rapporten spørgsmål, der omhandler mobning, og det viser sig, at børnenes definitioner stort set svarer til en faglig definition. Selvom der sker en lille ændring i forståelsen over alder, så er konklusionen, at med undtagelse af de 7-årige er der ingen nævneværdige problemer med at forstå spørgsmål om mobning, og fra 9-års-alderen vil kun få pct. have problemer med at svare på spørgsmål af denne type (Andersen & Kjærulff, 2003: 86). Validitetsproblemerne i forhold til spørgeskemaet synes altså hovedsageligt 18
Page 2 and 3: den vordende demokrat - en undersø
Page 4 and 5: Bo Jacobsen, Flemming Troels Jensen
Page 6 and 7: INDH O L D Kapitel 1 Skolen som dem
Page 8 and 9: FORORD Bogen Den vordende demokrat
Page 10 and 11: KAPI T E L 1 SKO L E N SOM DE M O K
Page 12 and 13: kratiske færdighedspensum“ indg
Page 14 and 15: demokratiske erfaringer dannes sål
Page 16 and 17: at afklare. Det er som udgangspunkt
Page 20 and 21: at knytte sig til de spørgsmål, d
Page 22 and 23: Det er i vores sammenhæng de sidst
Page 24 and 25: Nogle forskere argumenterer for, at
Page 26 and 27: og en tilsvarende øget ligestillin
Page 28 and 29: hypoteseformuleringer. Det foregåe
Page 30 and 31: KAPI T E L 2 LIB E R A L E O G R E
Page 32 and 33: for demokratiske ledere for at legi
Page 34 and 35: ende er altså, at stemmeafgivelsen
Page 36 and 37: eskyttende foranstaltninger. På tr
Page 38 and 39: orger“, idet fællesskabets probl
Page 40 and 41: gøre demokratiske erfaringer i en
Page 42 and 43: tilstrækkeligt grundlag for at sik
Page 44 and 45: F I G U R 3.1. Operationaliseringsd
Page 46 and 47: Forskellige opvækstmiljøer giver
Page 48 and 49: stiger ned gennem klassetrinnene. D
Page 50 and 51: TAB E L 3.3. Elevernes vurdering af
Page 52 and 53: undersøgte dette og fandt, at de e
Page 54 and 55: Meget. Ja, det gør jeg faktisk. Fo
Page 56 and 57: Jeg har det bare sådan, at man ikk
Page 58 and 59: Størsteparten af eleverne er udmæ
Page 60 and 61: elever, der i frikvartererne end i
Page 62 and 63: udtrykke deres individualitet i fol
Page 64 and 65: KAPI T E L 4 FÆL L E S S K A B E T
Page 66 and 67: meratgruppens betydning stiger. Der
Page 68 and 69:
gør de ikke i parallelklassen… F
Page 70 and 71:
T A B E L 4.1. Elevernes oplevelse
Page 72 and 73:
TAB E L 4.3. Elevernes vurdering af
Page 74 and 75:
TAB E L 4.6. Sammenhængen mellem e
Page 76 and 77:
TAB E L 4.7. Elevernes vurdering af
Page 78 and 79:
Den tilsyneladende voksende bevidst
Page 80 and 81:
hensyn til selv at føle sig udenfo
Page 82 and 83:
Det er godt. Vi er gode venner. Hvo
Page 84 and 85:
TAB E L 4.1 2 . Elevernes oplevelse
Page 86 and 87:
TAB E L 4.1 3 . Elevernes oplevelse
Page 88 and 89:
En tredjedel af de adspurgte elever
Page 90 and 91:
hvori eleven kan gøre demokratierf
Page 92 and 93:
KAPI T E L 5 I N D IVID U ALI T E T
Page 94 and 95:
Dette kapitel skal undersøge, om d
Page 96 and 97:
er nævnt ovenfor, ikke rammer posi
Page 98 and 99:
I vores klasse er eleverne gode til
Page 100 and 101:
tierfaringer fra de to optikker ikk
Page 102 and 103:
-D -F F B A C D Er du med i fælles
Page 104 and 105:
Op gennem klassetrinnene stiger sty
Page 106 and 107:
- ud fra stærke korrelationer mell
Page 108 and 109:
Elevmedbestemmelsen er således led
Page 110 and 111:
BOKS 6 . 1. Observation A: ”Klass
Page 112 and 113:
E r f a r i n g m e d de m o k r a
Page 114 and 115:
TAB E L 6.1. Elevernes oplevelse af
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
BOKS 6 . 2. Observation B: ”Dansk
Page 120 and 121:
Vores lærer har sagt til os: „Vi
Page 122 and 123:
nødvendigt for tilvejebringelsen a
Page 124 and 125:
BOKS 6 . 3. Elevrådsbeskrivelse A
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
almennytte. Dette spænd eller dile
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
TAB E L 6.9. Sammenhæng mellem ele
Page 134 and 135:
TAB E L 6.1 0 . Korrelationer bland
Page 136 and 137:
Som baggrund for den skepsis, eleve
Page 138 and 139:
eleverne har opbygget på dette tid
Page 140 and 141:
sin stemme udpeger en til at repræ
Page 142 and 143:
til at kæmpe for deres rettigheder
Page 144 and 145:
så, at der praktisk talt ikke er n
Page 146 and 147:
som et engagement i at formidle mel
Page 148 and 149:
T A B E L 7.3. Effekter af variable
Page 150 and 151:
Det godtgøres ligeledes, at positi
Page 152 and 153:
Observationsbeskrivelserne har vær
Page 154 and 155:
vi har kaldt for urbanitet. Hvor k
Page 156 and 157:
TAB E L A . Variable i den tilpasse
Page 158 and 159:
LITTER A T U R Adelson, Joseph (199
Page 160 and 161:
Hove, Peter Andersen (1999). Udvikl
Page 162 and 163:
Stern, Daniel N. (2000). Spædbarne
Page 164 and 165:
Hans Mouritzen (red.) (2003). Er vi
Page 166:
Peter Munk Christiansen & Asbjørn
show all

Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?