Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

TAB E L 6.1.
Elevernes oplevelse af, hvor ofte de i deres klasse er så uenige, at de ikke kan blive enige
opdelt på klassetrin og køn. Pct.
HVOR TIT ER I SÅ UENI GE OM N OGE T I K L A SSEN,
AT I IKKE KAN BLIVE E N IGE ?
Meget tit Tit Ikke særlig tit Aldrig Ved ikke Total N
4. klasse 2 11 57 16 14 100 702
5. klasse 4 15 53 17 11 100 901
6. klasse 1 15 58 14 12 100 665
7. klasse 4 18 59 13 6 100 802
8. klasse 4 19 58 11 8 100 761
9. klasse 5 23 59 8 5 100 684
Total 3 17 58 13 9 100 4.515
Pige 2 15 58 14 11 100 2.192
Dreng 5 18 56 13 8 100 2.316
Total 3 17 58 13 9 100 4.508
Klassetrin: γ = -0,15; p = 0,000; Køn: γ = -0,11; p = 0,000.
Et betydeligt flertal af elever tilkendegiver, at uenighederne sjældent er så
store i klassen. Heroverfor er der en gruppe på 20 pct., der siger, at man tit
eller meget tit er så uenige i klassen, at man ikke kan blive enige. Uenigheden
stiger med alderen, hvilket svarer til teorierne om stigende individualisering
(kapitel 1) samt det i kapitel 4 angivne fund, at fællesskabet synes at fun/
gere mindre godt med stigende alder. Mellem kønnene er det drengene,
der oftest udtrykker oplevelsen af uenighed i klassen, hvilket svarer til et
kønsrollebillede af drenge som mere åbent konfliktsøgende.
For at belyse elevernes holdning til beslutningsformerne stillede vi spørgs/
målet: Når I er uenige om noget i din klasse, hvad synes du så, man skal gøre for
at blive enige? Svarene fremgår af tabel 6.2.
Et flertal af eleverne mener, at diskussion er den bedste måde at træffe
beslutninger på, idet 52 pct. af eleverne tilkendegiver dette. Men samtidig
er der en tredjedel af eleverne, der foretrækker afstemninger, så vandene
må siges at dele sig i dette spørgsmål. Relativt mange elever har svaret ved
ikke på spørgsmålet. Dette er ikke svært at forstå, når man tager de mange
udsagn fra interviewene i betragtning. Her fremgår det, at der i næsten alle
tilfælde er tale om kombinationer af de to beslutningsprocedurer. Alligevel
113